Københavns Politi

Mand varetægtsfængslet for tyveri begået i Københavns Lufthavn for to år siden

Del

21.4.2026 14:21:27 CEST | Københavns Politi 

I februar 2024 afleverede en rejsende sit værdifulde armbåndsur i en bakke ved sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Herefter fik en mand øje på uret og tog det med sig.

I går modtog vi en henvendelse om, at den mistænkte igen befandt sig i lufthavnen. Det viste sig at være en 26-årig mand med italiensk statsborgerskab, som herefter blev anholdt og sigtet for tyveriet. 

Den 26-årige er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor han blev varetægtsfængslet i 20 dage.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

Motorcykler kontrolleret - flere fik bøder og blev sendt til syn20.4.2026 10:46:58 CEST | Myndighedsmeddelelse

Fredag var vi sammen med Færdselsstyrelsen på gaden for at kontrollere motorcykler. I alt 16 motorcyklister blev kontrolleret – fire fik en bøde, fordi deres motorcykler støjede for meget, og flere blev sendt til syn, især pga. for små sidespejle. Vi følger op med flere indsatser i den kommende tid. Til bilisterne: Vær opmærksom på, at motorcykelsæsonen for alvor er i gang, og at der derfor er mange tohjulede trafikanterne på vejene.

Målrettet aktion mod ulovligt arbejde17.4.2026 13:40:25 CEST | Myndighedsmeddelelse

Torsdag havde vores Udlændingekontrolsektion en målrettet aktion mod ulovligt arbejde. Her blev der bl.a. foretaget anholdelse af to kvinder fra henholdsvis Venezuela og Colombia og af en mandlig irakisk statsborger. Ingen af kvinderne kunne fremvise en gyldig arbejdstilladelse i Danmark, og den irakiske statsborger opholdt sig ulovligt i Danmark, da hans udrejsefrist var overskredet. De blev alle sigtet, og deres sager er nu overdraget til udlændingemyndighederne.

21 cyklister sigtet for kørsel i fodgængerfelt16.4.2026 13:03:21 CEST | Myndighedsmeddelelse

På baggrund af en borgerhenvendelse gennemførte vi i går en færdselsindsats på Lyshøjgårdsvej i Valby, hvor vi havde fokus på cyklister i fodgængerfelterne. Det er ikke tilladt at cykle der, men det var ikke alle, der fulgte reglerne. I 21 tilfælde måtte vi standse cyklister, der krydsede vejen i fodgængerfeltet, hvilket koster en bøde på 700 kr. Husk, at cyklen skal trækkes over vejen. Fodgængere forventer ikke, at der pludselig kommer en cyklist bagfra, og det kan føre til farlige situationer.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye