Konfirmationen åbner døren til aktiemarkedet

Sæsonen for konfirmationer er begyndt. For mange unge er det ikke bare en festdag med tale af onkel Thormod og kahoot-quizz fra moster Mette. Det er også starten på en rejse ind på aktiemarkedet.

Det viser et nyt studie af Johanna Sophie Jost, som forsker i privatøkonomi ved CBS.

I studiet undersøger hun, hvordan unge begynder at investere i aktier, og især hvordan pludselige pengegaver i ungdomsårene påvirker deres beslutning om at gå ind på aktiemarkedet for første gang.

Ifølge hende er der især to enkeltstående begivenheder, der typisk baner vejen mod Børsen: Først konfirmationen og senere udbetalingen af børneopsparingen.

Otte ud af ti har børneopsparing

”I begge tilfælde er der tale om øjeblikke, hvor mange unge modtager et større engangsbeløb, og mit studie viser, at disse pengechok, som vi kalder det i fagsproget, har stor betydning for, hvornår unge begynder at investere”, fortæller Johanna Sophie Jost.

Hendes data viser, at 4 procent af alle unge, der er medlem af folkekirken i konfirmationsalderen, køber aktier samme år. Og fem procent af alle unge, der har en børneopsparing, går på aktiemarkedet, når de får udbetalt opsparingen.

Det er rigtig mange, påpeger CBS-forskeren:

”Det er et meget højt tal, fordi otte ud af ti unge har en børneopsparing. Faktisk er der ikke noget andet tidspunkt i tilværelsen, hvor så stor en del af en bestemt aldersgruppe bliver aktieejere”, oplyser hun.

Flere end hver femte unge er investor

Antallet af 18-21-årige, som investerer deres penge, stiger også. I dag er et sted mellem hver fjerde og femte i den aldersgruppe investor. For blot 15 år siden var det hver syvende.

Alligevel peger Johanna Sophie Jost på, at der sagtens kunne være mange flere. Da den særlige konto med børneopsparing blev indført i 1972, handlede den netop om opsparing - ikke investering.

Men Johanna Sophie Jost argumenterer for, at mens reglerne for børneopsparing stort set ikke har ændret sig i mere end 50 år, er mulighederne for at investere blevet meget lettere.

Og med rentesatser nede omkring 1,5 procent mister mange børn reelt købekraft.

Juster reglerne

Hun anbefaler derfor, at politikerne overvejer at justere reglerne for børns opsparing, så fokus kommer på investering. Blandt andet fordi tidshorisonten typisk er lang (7–21 år).

Ifølge CBS-forskeren har USA har netop indført et lignende børneinvesteringsprodukt, hvor investering er eneste mulighed.

Og i Storbritannien sker en automatisk overgang til en investeringskonto ved 18-årsalderen, hvor Junior ISA automatisk bliver til en voksen-investeringskonto.

”En dansk variant kunne være, at børneopsparingen automatisk konverteres til en aktiesparekonto, når den udløber”, siger Johanna Sophie Jost.

Hun peger desuden på, at finansiel indlæring til de unge virker bedst, når den falder sammen med tidspunkter, hvor de reelt kan investere. Nemlig omkring konfirmation og ved udbetaling af børneopsparing. Derfor bør både skoler, forældre og banker tilpasse undervisning og rådgivning til disse konkrete begivenheder.

 -----------------------------------------------------------------------------------

Fakta

• Studiet hedder” First Fortunes: How Youth Windfalls Shape Stock Market Entry”.

• 80 procent af alle danske børn har en børneopsparing.

• 5 procent af de unge begynder at investere i det år, hvor de får deres børneopsparing udbetalt. Det er et højt tal i forhold til, at kun omkring 30 procent af danskerne ejer privattegnede aktier senere i livet.

• 63 procent af de unge, der begynder at investere i udbetalingsåret, har stadig investeret fem år senere.
• 4 procent af de børn, der er medlem af Folkekirken i konfirmationsalderen, begynder at investere netop det år.
• 73 procent af dem, der starter ved konfirmationstid, investerer stadig fem år senere.