Installatørgruppen

InstallatørGruppen styrker platformen med tilføjelsen af Erik Lytzen A/S

21.4.2026 17:13:47 CEST | Installatørgruppen | Pressemeddelelse

Del

InstallatørGruppen har indgået aftale om opkøb af Erik Lytzen A/S, en tværfaglig installationsvirksomhed med hovedkontor i Hjørring. Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og markerer – når godkendelsen foreligger – InstallatørGruppens 40. opkøb i Danmark og vil bringe koncernens samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 44.

Fra venstre: Henrik Rasmussen (Områdechef, InstallatørGruppen), Martin Søndergaard (Ejerleder, Erik Lytzen A/S), Anders Nielsen (Ejerleder, Erik Lytzen A/S), Peter Frandsen (Country CEO, InstallatørGruppen)
Fra venstre: Henrik Rasmussen (Områdechef, InstallatørGruppen), Martin Søndergaard (Ejerleder, Erik Lytzen A/S), Anders Nielsen (Ejerleder, Erik Lytzen A/S), Peter Frandsen (Country CEO, InstallatørGruppen)

InstallatørGruppen har siden 2023 opbygget en stærk platform i Danmark og Schweiz med udgangspunkt i en decentral forretningsmodel. Erik Lytzen A/S er et fremragende eksempel på den type virksomhed, InstallatørGruppen søger at samarbejde med: ejerdrevet, veletableret, tværfaglig og med mere end 50 års erfaring inden for totalløsninger til private, erhvervs- og offentlige kunder.

Peter Frandsen, Country CEO i InstallatørGruppen i Danmark, fortæller: "Erik Lytzen er en stærk virksomhed med bred teknisk ekspertise og dybe lokale rødder i Nordjylland. Vi ser frem til at byde hele teamet velkommen i Gruppen, når godkendelsen er på plads."

Anders Nielsen, adm. direktør i Erik Lytzen A/S, tilføjer: "For Martin og mig har det været vigtigt at finde den rigtige partner – nogle, der forstår, hvad vi har bygget, og som deler vores ambitioner. Derfor er vi også meget glade for at kunne blive en del af InstallatørGruppen, samtidig med at vi kan bevare vores navn, kultur og dygtige medarbejdere.”

Ved aftalens gennemførelse vil Erik Lytzen A/S fortsætte med at drive virksomheden selvstændigt under den nuværende ledelse med Anders Nielsen og Martin Søndergaard i spidsen, i overensstemmelse med InstallatørGruppens decentraliserede partnerskabsmodel.

Erik Lytzen A/S blev grundlagt i 1970 og beskæftiger 222 medarbejdere, hvoraf en fjerdedel er lærlinge. Omsætningen i 2025 var DKK 250 mio. kr. Virksomheden leverer totalløsninger inden for elinstallation, VVS, ventilation, industri og CTS og er repræsenteret med otte afdelinger i Danmark og Grønland. Det forventede opkøb vil styrke InstallatørGruppens tilstedeværelse i Nordjylland og tilføre Gruppen yderligere kompetencer inden for tværfaglige entrepriseopgaver.

Nøgleord

Kontakter

Om InstallatørGruppen

InstallatørGruppen er en førende leverandør af tekniske installationsløsninger i Danmark og Schweiz med cirka 2.150 medarbejdere. Gruppen består af uafhængige selskaber med stærk lokal tilstedeværelse og solid teknisk ekspertise. Selskaberne leverer løsninger inden for varme og VVS, el, ventilation, køl samt udvalgte teknikområder, herunder sprinklerinstallationer, energioptimering, bygningsautomation, fiberinfrastruktur og solcelleinstallationer.
Gruppens ambition er at være en foretrukken partner i energitransitionen.
InstallatørGruppen er ejet af dets ejerledere og FSN Capital, en førende nordeuropæisk kapitalfond.

www.installatørgruppen.dk

Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye