Odense Sport & Event

Odense Eventyr Golf i stærk udvikling – flere medlemmer og nye oplevelser tiltrækker nye målgrupper

21.4.2026 10:36:08 CEST | Odense Sport & Event | Pressemeddelelse

Del

Odense Eventyr Golf præsenterede i 2025 markant fremgang i både medlemsantal og aktivitet på anlægget, og har i årets løb føjet nye muligheder til for både medlemmer og øvrige gæster.

Ved udgangen af året har klubben således over 1.700 medlemmer og er dermed blandt de største golfklubber i Danmark.

Investeringer har givet pote
I efteråret investerede Odense Eventyr Golf i Trackman Range-systemet, der har vist sig at være en succes.

Systemet kombinerer avanceret radarteknologi med skærme, så spillere kan følge slaglængde, præcision og udvikling – og samtidig spille digitale baner og konkurrencer fra hele verden. De første syv overdækkede skærme er allerede taget i brug, og fra 1. april 2026 udvides anlægget til i alt 15 skærme.

– Vi har fået en rigtig god start, hvor vi både tiltrækker nye golfspillere og udvikler oplevelsen for de eksisterende medlemmer. Trackman har været en gamechanger i forhold til at gøre golf mere tilgængeligt og sjovt for flere, siger direktør i Odense Eventyr Golf, Sune Heilbo.

Flere unge finder vej til golfen
En væsentlig del af fremgangen kommer fra de yngre målgrupper, hvor interessen for golf er stigende.

Over 400 medlemmer er under 25 år, heraf mere end 150 juniorer under 19 år. På drengesiden placerer det klubben blandt de største i Danmark.

Den legende tilgang til spillet gennem både Pay & Play og Trackman Range har gjort det nemmere at komme i gang – og har åbnet golfen for en ny generation.

– Vi oplever, at især de unge tager golfen til sig på en ny måde. De starter ofte uformelt via Pay & Play eller Trackman og bevæger sig derfra ind i klubfællesskabet. Det er en udvikling, vi tror meget på, siger Sune Heilbo.

Helhedsoplevelsen er på plads
I 2025 er arbejdet med at udvikle de fysiske rammer fortsat, og anlægget fremstår nu som en samlet destination for udendørs aktiviteter.

Padelbanerne er færdigetableret og bidrager til at udvide oplevelsen, så gæster og medlemmer kan kombinere flere aktiviteter samme sted.

– Vi arbejder målrettet på at skabe en destination, hvor man ikke kun spiller golf, men får en samlet oplevelse. Kombinationen af golf, Trackman og padel giver os nogle helt nye muligheder, siger Sune Heilbo.

Klar til næste skridt
Med et stærkt 2025 i ryggen ser Odense Eventyr Golf ind i 2026 med ambitioner om yderligere vækst – både i medlemstal og aktivitet.

Udvidelsen af TrackMan Range og den fortsatte udvikling af faciliteterne skal være med til at fastholde momentum og styrke klubbens position som en af landets mest attraktive golfdestinationer.

Kontakter

Billeder

Om Odense Sport & Event

Odense Sport & Event (OS&E) blev stiftet i 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S, og er løbende vokset med tilføjelsen af flere andre forretningsben. Koncernens mission er at begejstre gennem oplevelser, og visionen stræber efter at være den foretrukne udbyder af oplevelser. Kort sagt: syddanskernes hovedleverandør af unikke øjeblikke.

Derfor tilbyder OS&E en bred palette af ydelser inden for oplevelsesindustrien. Foruden Odense Congress Center og Odense Boldklub er også Live Culture, Smag&Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon og Odense Eventyr Golf en del af Odense Sport & Event. Således leverer koncernen hvert år messer, konferencer, topfodbold, koncerter og meget mere til flere end 700.000 mennesker.

Følg pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye