Dansk rekord i forsvarsprojekter med EU-midler

Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) har hvert år siden 2021 fordelt godt 7 milliarder kroner årligt til de bedste idéer og den mest lovende teknologi i Europa inden for det forsvarsteknologiske område. 

De nyeste tal fra midten af april peger på medvind til danske opfindere, forskere og udviklere af forsvarsteknologi. 

I femten af de i alt 57 europæiske udviklingsprojekter, som fik EDF-finansiering i 2025, er der minimum én dansk aktør med i konsortiet.

Det betyder, at Danmark sætter aftryk på over en fjerdedel af EDF-projekterne i 2025.  Det tal har ikke været højere. 

Projekterne med dansk deltagelse spænder vidt fra ny radarinnovation over undervandsdroner til cybersikkerhed og cockpit-teknologi til kampfly. 

NFC-direktør: "Masser af uløst potentiale"

Lars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center, der siden 2023 har samlet de danske vidensinstitutioner på forsvarsområdet, peger på, at Danmarks væsentligste bidrag til EU’s forsvarssamarbejde er højteknologisk viden. 

"Vi kan sagtens være med – selv på de sværeste og mest komplicerede projekter. Vi har en skarp og konkurrencedygtig videnssektor, der er vant til at arbejde på europæisk plan, som vi kender det fra andre områder som for eksempel energisektoren og fødevarebranchen. Vi kan se at samme tilgang virker på forsvarsområdet, men der er fortsat masser af uløst potentiale – særligt i forbindelse med den danske oprustning"

Forskningen spiller stadig større rolle

Historisk set har større virksomheder været overrepræsenteret i EDF-sammenhæng i både ind- og udland, da det er tungt og ressourcekrævende at søge de europæiske udviklingsmidler. Det har ikke været til forskningsinstitutionernes fordel. Men også når det kommer til forskning, er der i 2025 tale om dansk rekorddeltagelse. 

I otte af de femten EDF-projekter, der har dansk deltagelse, sidder der et dansk universitet eller et såkaldt godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS) til bords. Det svarer til en stigning på cirka en tredjedel fra 2024.

Højdespringerne er Teknologisk Institut med 4 projekter og Aalborg Universitet med 3 projekter, ligesom Københavns Universitet er med som projektdeltager. 

EU’s udviklingsprogrammer på forsvarsområdet har historisk været den største enkeltstående finansieringskilde til dansk forsvarsteknologisk forskning de seneste år - særligt på universiteterne og i internationale samarbejdsprojekter.

Helt konkret har det for danske virksomheder og vidensinstitutioner sammenlagt betydet godt 32 millioner euro - svarende til cirka 240 millioner danske kroner - i perioden 2021-2024. 

Størrelsen på det danske såkaldte hjemtag for 2025 ventes først offentliggjort i starten af næste år. 

Skandinavisk bundplacering til Danmark

På trods af den positive udvikling falder danske aktører langt bagefter vores nordiske naboer, når det kommer til at høste EDF-midler. Til sammenligning tog svenske aktører fra det forsvarsteknologiske økosystem i perioden 2021-2024 over 65 millioner euro hjem til forskning og innovation - dobbelt så meget som Danmark. Det viser NFC's opgørelser.

"Det går fremad, men vi kan gøre meget mere fra dansk side. Det, vi mangler, er især en samlet prioritering og en national strategi, der sikrer samspillet mellem danske prioriteter for Forsvaret og den danske videnssektors indsats. Ingen af de projekter, vi i dag er i, har reel dansk deltagelse fra Forsvaret. Når først det sker, vil vi se danske aktører få en helt anden relevans. Og i EU kan vi sikre en mere effektiv dansk oprustning via europæiske samarbejder”, siger Lars Bo Larsen.

BOKS: Tre anbefalinger til ny regering

Nationalt Forsvarsteknologisk Center har analyseret nationale strategier i lande, vi normalt sammenligner os med, og opstiller tre simple anbefalinger til Folketinget og en ny regering: 

1. Sæt klare nationale prioriteter: Hvilke 3-5 områder ønsker vi at fremme på EU-plan i samarbejde med industri og forskning? Er det fx AI, materialer, rumteknologi, droner, flåde eller andet?
2. Udvis mere politisk involvering: Vi har brug for, at den nye regering aktivt går ind i arbejdet for at fremme danske interesser og teknologi som et sikkerhedspolitisk aktiv.
3. Udpeg nationale ”lokomotiver”: De større aktører trækker mindre med – i dansk sammenhæng er det ikke mindst vidensdanmark, der har denne rolle.