Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus
20.5.2026 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…

En uventet gevinst i Lotto på 1.000.000 kroner har fået en ældre kvinde fra Amager til at gå i en hel ny retning i en sen alder. Nu vil hun selv gå all in på aktier i stedet for at lade banken styre formuen.
”Jeg er lykkelig for, at det er sket,” fortæller kvinden energisk, da Danske Spil ringer for at høre nærmere om den flotte gevinst, som kvinden vandt, da der blev uddelt millioner i Det Store Påske Lotto.
”Jeg har gået og spekuleret over, hvordan jeg skulle strikke min økonomi sammen, og derfor lander den million helt fantastisk. Nu vil jeg investere, så der kan blive lagt lidt på, og pengene kan strække lidt længere. Jeg har også fulgt et investeringskursus for kvinder, for at kunne blive lidt klogere,” fortæller hun.
Som en fornuftig pensionist har kvinden i forvejen en mindre opsparing, og den har det hidtil været kvindens bank, der har stået for at administrere. Men nu vil bedstemor selv holde tøjlerne.
”Jeg har lidt investeringer i banken, men det er nogen, som banken tager sig af. Det er ikke noget jeg kigger på, men nu vil jeg også selv prøve. Og jeg vil godt blive lidt bedre til det, så jeg er med på det investeringskursus for kvinder, og jeg regner med, at de vil tage mig i hånden, når jeg kaster mig ud i det,” fortæller hun.
Den nyslåede millionær fortæller, at hun som udgangspunkt godt vil investere med god samvittighed.
”Jaeh, det vil jeg jo gerne gøre. Men jeg kan også forstå på det, jeg hører, at det er ikke der, hvor de store penge ligger, desværre. Jeg vil gerne investere lidt efter min moral og min ideologi, og så også lidt af det, der kan betale sig. Men der er dog grænser. Jeg vil ikke investere i våben. Men måske i olie… og så måske guld og sølv. Ikke sådan noget guld, man putter på fingrene, men sådan noget, man putter i en boks. Jeg vil godt være forsigtig, men måske vil jeg også vove lidt. Jeg synes, at det er spændende at lege med lidt aktier,” siger hun og tilføjer, at det ikke er hele millionen, der skal investeres. En del af gevinsten hun nemlig allerede er øremærket til familien.
”Mine børn og børnebørn skal også mærke det. De skal have det skattefrie beløb, de må få. De er nærmest helt lamslåede,” griner den investerings-ivrige bedstemor.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
Danske Spils kunder tror på overraskende engelsk mester24.8.2026 12:55:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte tror mest på Manchester United som engelsk mester – efter resultaterne i første runde tror Danske Spil kun på Arsenal.
Her lander weekendens millioner fra Lotto24.8.2026 09:29:23 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de to vinderkuponer blev købt.
Danske Spil kalder Pogacar den ’største favorit i mands minde’22.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tadej Pogacar giver alle andre baghjul, når Vuelta a Espana starter i weekenden. Hos Danske Spil kan man ikke mindes at have sat lavede odds på en rytter forud for en Grand Tour. Sidste år var det Jonas Vingegaard, der var historisk favorit i det spanske løb.
Forrygende fredag: To danskere mangemillionærer på Eurojackpot22.8.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved aftenens trækning i Eurojackpot er to heldige danskere blevet forgyldt med præmier for mange millioner kroner. Se her, hvor i landet de mange, mange penge er vundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum