Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling
21.4.2026 10:07:05 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.

Når danske kommuner i disse år planlægger udtagning af lavbundsjorde og andre store klimaprojekter, går de typisk til opgaven som en teknisk øvelse: Hvor meget CO₂ kan fjernes? Og hvor skal der graves, pumpes eller oversvømmes? Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet risikerer man at overse en helt afgørende faktor ude i kommunerne: de historiske erfaringer i lokalområdet.
I deres nye forskningsartikel Applied Environmental History in Land Use Transformation viser historiker Nina Toudal Jessen og antropolog Isabella Ussing Lynge, at lokale fortællinger om tidligere projekter og gamle konflikter mellem myndigheder og lodsejere i langt højere grad præger kommunernes muligheder for grøn omstilling, end eksisterende planlægningsværktøjer tager højde for.
“Fortidens beslutninger lever videre i nutidens landskaber ude i kommunerne. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det derfor afgørende, at vi forstår, hvordan tidligere projekter har formet både jorden, holdningerne og tilliden lokalt,” siger Nina Toudal Jessen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
Det kan konkret ske ved, at miljøhistorikere aktivt inddrages i fremtidens natur- og landbrugsplanlægning. Ikke som baggrundsviden, men som en integreret del af den praktiske proces, foreslår de to forskere.
Gamle konflikter lever videre i nye klimaprojekter
Nina Toudal Jessen og Isabella Ussing Lynges forskningsartikel tager udgangspunkt i en historisk analyse af Åmosen i Vestsjælland, som i dag er delt mellem tre kommuner, og hvor udtagningen af kulstofrige lavbundsjorde spiller en helt central rolle.
”Vi har analyseret de sidste 100 års projekter og planer i og omkring Åmosen, hvilket blandt andet har omfattet undersøgelser af lokale arkiver, avisartikler og interviews med lokale stakeholdere som fx embedsfolk og lodsejere. Vores undersøgelser viser, at en række reelle og oplevede konflikter i fortiden fortsat påvirker nutidens projekter,” fortæller Nina Toudal Jessen.
Selvom de fleste nyere natur- og klimaprojekter i området handler om at reducere CO₂-udledning gennem udtagning af lavbundsjord, udspringer den lokale modstand ofte af helt andre forhold:
”Det kan fx handle om konflikter om jagtinteresser, oplevelsen af mangelfuld borgerinddragelse i 00’ernes planer om naturgenopretning og ikke mindst frygt for ekspropriation og tab af kontrol over egen jord,” siger Isabella Ussing Lynge og uddyber:
“Kommunale medarbejdere står midt i en levende historiefortælling, hver gang de taler med borgere om naturprojekter. Derfor har de brug for historisk indsigt, ikke kun tekniske data.”
Historikere ind i miljøforvaltningen
Konkret foreslår de to forskere, at historikere bør indgå i kommunale arbejdsgange på linje med biologer og geologer. Det vil betyde, at historiske kortlægninger af tidligere konflikter bliver en fast bestanddel af større projekter, og at de historiske erfaringer bruges til at forbedre dialogen med lodsejere og lokale interessenter.
Ifølge forskerne kan en historisk tilgang styrke både legitimitet, borgerinddragelse og kvaliteten i fremtidige projekter.
”Historien giver os et langt bedre kompas. Hvis vi forstår, hvad der gik galt sidste gang, skaber vi bedre forudsætninger for at lykkes næste gang,” slutter Nina Toudal Jessen.
Artiklen “Applied Environmental History in Land Use Transformation: New Historical Inquiries” er netop udgivet i Journal of Applied History.
Fakta om Åmosen og forskningsprojektet
Åmosen er Danmarks største lavmose på 30 kvadratkilometer. Tre kommuner, Holbæk, Kalundborg og Sorø, deler ansvaret for området og har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne ved at udtage kulstofrige jorde.
Området har i over 100 år været centrum for en lang række projekter, som har haft indflydelse på, hvordan Åmosen ser ud i dag, og som mange lokale stadig husker. Det drejer sig blandt andet om dræningsprojekter, landvindingsforsøg, naturgenopretning og planer om naturparker.
Forskningsprojektet om Åmosen bestod af et “living lab” som en del af Green Solutions Centre på Københavns Universitet, hvor forskerne samarbejdede med lokale aktører som fx embedsfolk og lodsejere. Forskernes historiske analyser har hjulpet med at kortlægge tidligere beslutningsprocesser og at forstå, hvorfor lokale er skeptiske over for de nye vådlægnings- og udtagningsprojekter.
Nøgleord
Kontakter
Nina Toudal Jessen, Postdoc,
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
E-mail: ninatj@hum.ku.dk
Telefon: 26 25 14 19
Isabella Ussing Lynge, forskningsassistent
Institut for Antropologi, Københavns Universitet
E-mail: iul@anthro.ku.dk
Carsten Munk Hansen, kommunikationskonsulent
KU Presse
E-mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Calcium supplements may slow bone loss in postmenopausal women18.8.2026 09:45:19 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen shows that daily calcium supplementation in the years following menopause may help prevent loss of bone mass. Further it can help reduce the risk of osteoporosis. The researcher behind the study believes the results should have implications for future recommendations for women in this age group.
Calciumtilskud kan bremse knogletab hos kvinder efter overgangsalderen18.8.2026 09:41:50 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at dagligt calciumtilskud i årene efter overgangsalderen kan være med til at forebygge tab af knoglemasse. Videre kan det bidrage til at mindske risikoen for knogleskørhed. Forsker bag mener, at resultaterne bør få betydning for fremtidige anbefalinger til kvinder i den aldersgruppe.
Constipation is common in astronauts – blood tests provide new answers17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Many things are different in space – including how the intestines work. Constipation is a known side effect of space travel, but until now we have known little about why it happens. Now, researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with NASA, have examined blood samples from astronauts and have suggestions as to why the intestines slow down in space. This may provide useful information both for astronauts and for patients on Earth.
Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har vi vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor tarmene går i stå. Det kan være nyttig viden både for astronauter og for patienter på Jorden.
Psykolog: Kapitalismen har tre mulige fremtider13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog kortlægger lektor i psykologi, Séamus Power, tre realistiske scenarier for verdensøkonomiens fremtid – fra eskalerende ulighed til mere retfærdige former for kapitalisme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum