Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk
21.4.2026 07:16:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.

Vi har fokuseret på problemet i årevis, men madspildet i Danmark er stadig stort. I detailhandlen kasserer man hvert år over 100.000 ton fødevarer, selv om en betydelig del stadig kan spises. Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.
En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.
Selvom en central del af analysen er baseret på data fra et begrænset antal detailkædebutikker, peger resultaterne i en tydelig retning: I de fleste tilfælde er det dyrere at smide maden ud end at give den væk – og ofte kan butikkerne endda tjene penge på at handle tidligere.
“Der er en udbredt forestilling om, at donation af overskudsmad mest handler om velgørenhed. Men vores tal viser, at det i mange tilfælde også er den økonomisk mest fornuftige løsning for butikkerne, når de har opgivet håbet om at kunne sælge de pågældende varer” siger Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet.
Prisnedsættelser giver den største gevinst
Analysen viser, at tidlige prisnedsættelser i butikken i gennemsnit er den mest rentable strategi:
“Så længe der stadig er ’liv’ i varerne, kan det bedst betale sig at sælge dem med rabat. Så hvis butikkerne reagerer i tide og sætter prisen ned nogle dage før udløb, kan de ofte vende et potentielt tab til en reel økonomisk gevinst. Og faktisk skal der typisk ikke mere end 15% prisreduktion til, før varerne bliver solgt,” forklarer Jørgen Dejgård Jensen.
Ifølge dataene fra undersøgelsen er der for de fleste varegrupper en nettoøkonomisk gevinst på op til 2–6 kr. pr. kilo ved at sætte prisen ned, fordi flere varer bliver solgt i stedet for at ende som affald.
For fersk kød, fisk og forarbejdede kødprodukter kan gevinsten ved at sænke prisen være endnu højere – i nogle tilfælde over 10 kr. pr. kilo.
Kun varekategorierne flydende mejeriprodukter og tørvarer giver sjældent overskud ved prisnedsættelser.
Donation er billigere end at smide ud
Når varerne er for tæt på udløbsdato til at kunne sælges, viser analysen, at det i langt de fleste tilfælde bedre kan betale sig at donere dem til organisationer, som så fordeler dem videre til økonomisk og socialt udsatte borgere, frem for at smide dem ud.
Mens det typisk koster detailhandlen 2–4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, koster donation i gennemsnit 1–2 kr. pr. kilo. Altså betyder det en besparelse på 1–3 kr. pr. kilo for de fleste varegrupper.
“Set fra butikkens synspunkt handler det ofte om at vælge den mindst omkostningsfulde løsning. Og her er donation i langt de fleste tilfælde billigere end at kassere maden. For butikken er der ikke den store forskel på, om de skal smide det i en container, som skal hentes til eksempelvis biogasproduktion, eller om skal de sætte det på en palle, som en madspildsorganisation kommer og henter,” siger Jørgen Dejgård Jensen.
Ifølge forskeren viser studiet samlet set, at detailhandelens valg af strategi har stor betydning – både økonomisk og samfundsmæssigt:
“Mindre madspild og bedre økonomi er ikke modsætninger. Tværtimod viser vores undersøgelse, at de to kan gå hånd i hånd,” siger Dejgård Jensen og slutter:
”Jeg håber, det kan inspirere detailhandlen til at kigge på, om der er noget, de kan gøre smartere. Måske bliver nogle af varerne smidt ud, fordi medarbejderne ikke er opmærksomme på, at der faktisk er en bedre løsning. Det kræver naturligvis oplæring i, hvad der skal den ene og den anden vej.”
***
DET VISER ANALYSEN OGSÅ
- Ifølge analysen udgør brød og frugt/grønt 65% af den totale overskudsmad i detailhandlen.
- Mindst halvdelen af al overskudsmad i detailhandlen bliver kasseret. Størstedelen af den resterende overskudsmad sælges til nedsat pris. Kun mellem 0,1-0,2% af overskudsmaden doneres bort.
- Salg via madspildsplatforme som Too Good To Go er i nogle tilfælde endnu mere rentabelt end donation. Denne form for salg er mest etableret for frugt og grønt og brød, og her kan det give en nettoindtægt på op til 4-5 kr. pr. kilo. Analysen tyder på, at der også kunne være et økonomisk udviklingspotentiale for sådanne platforme inden for højværdiprodukter som kød.
- Studiet viser også, at donation af fødevarer skaber betydelig værdi hos modtagerorganisationerne som fx kan være varmestuer, væresteder og krisecentre. For de fleste varegrupper skaber doneret mad en samfundsmæssig værdi på 7-37 kr. pr. kilo, når maden når videre til socialt udsatte.
OM STUDIET
- Analysen bygger på en økonomisk model, der beskriver supermarkeders incitamenter til at håndtere overskudsmad. Analysen kombinerer branchedata fra 2019 med interviews med detailhandlen og fødevareorganisationer samt offentligt tilgængelige regnskabs- og prisdata.
- Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Food Products Marketing.
- Studiet er støttet af Velux Fonden.
MADSPILD I DANMARK
- Ifølge Miljøstyrelsen er den samlede årlige mængde madspild i Danmark estimeret til 881.062 ton. Heraf udgør madspildet i detail- og engrosleddet knapt 103.906 ton (2023-tal).
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Dejgård Jensen
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
jorgen@ifro.ku.dk
35 33 68 59
Maria Hornbek
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
Københavns Universitet
maho@adm.ku.dk
22 95 42 83
Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny organisering af Københavns Universitets fakulteter på vej8.10.2026 12:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal fortsat have seks fakulteter, men de skal organiseres på en ny måde. Den nye organisering skal sikre en bedre faglig balance på universitetet.
Linguists: Madonna’s voice sounds younger than it “should”6.10.2026 14:30:54 CEST | Press release
A new study shows that the changes typically associated with ageing in women’s voices have not affected pop icon Madonna’s voice in the expected way. According to the researchers, Madonna has cultivated a public persona that challenges society’s expectations not only of how older women should look and behave, but also of how they should sound.
Sprogforskere: Madonnas stemme lyder yngre, end den ”burde” gøre6.10.2026 10:46:19 CEST | Pressemeddelelse
De forandringer, som en kvindes stemme typisk gennemgår i takt med, at hun bliver ældre, har ikke påvirket popstjernen Madonnas stemme, viser nyt studie. Ifølge forskerne har Madonna skabt en offentlig figur, som ikke bare gør op med samfundets forventninger til, hvordan ældre kvinder skal se ud og opføre sig… men også lyde.
Foroverbøjet arbejde kan være en overset risiko for gravide6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide der ofte er foroverbøjede i deres arbejde, har en øget risiko for spontan abort, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at der bør være større fokus på arbejdsmiljø tidligt i graviditeten.
”Han er selvfølgelig jøde…” Populære krimier er fulde af jødiske stereotyper5.10.2026 09:15:49 CEST | Pressemeddelelse
I Agatha Christies krimier bliver jøder ofte fremstillet som grådige og mistænkelige fremmedelementer. Selv efter holocaust fortsatte hun med at skrive fordomsfuldt om jøder, bare i en mere indirekte form. Det viser ifølge historiker Sofie Lene Bak, hvordan populærkulturen kan være med til at fastholde antisemitiske forestillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum