Udlån til boligkøb og omlægninger ligger fortsat højt
21.4.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
I årets første kvartal fik boligejerne nye lån for knap 92,6 mia. kr. Det er en stigning på godt 12,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Lån til køb af ejerbolig og fritidshuse udgjorde i første kvartal 2026 godt 35,8 mia. kr., hvilket er en stigning på knap 14 pct. sammenlignet med året før. Dermed udgjorde boligkøb knap 39 pct. af det samlede bruttoudlån til ejerboliger.
I samme periode steg udlånet til omlægninger og tillægslån med godt 11,5 pct., og udgjorde knap 52,5 mia. kr. Det svarer til lidt over 56 pct. af det samlede bruttoudlån.
I første kvartal af 2026 blev der givet 14.995 nye lån til køb af ejerbolig og fritidshus. Antallet af lån til boligkøb er dermed steget i 77 ud af 98 kommuner sammenlignet med første kvartal sidste år. I Ringkjøbing-Skjern kommune og Furesø kommune er antallet steget med hhv. 54 pct. og 52 pct. Til sammenligning var stigningen 24 pct. i Aarhus og 12 pct. i København.
”Tallene peger på, at boligmarkedet fortsat er i god gænge. Flere danskere optager lån til boligkøb, og aktiviteten er bredt funderet med fremgang i store dele af landet – ikke kun i de største byer. I marts måned i år blev der givet det højeste antal lånetilbud til boligkøb siden foråret 2022, og det understreger den stærke interesse for boligmarkedet. Samtidig ser vi, at mange boligejere aktivt tilpasser deres lån ved omlægninger, formentlig som følge af renteudviklingen og et ønske om at optimere deres boligøkonomi,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum