Randers Bibliotek giver gratis bog til unge på Verdens Bogdag
21.4.2026 06:30:00 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Er du mellem 15 og 25 år, så er der god grund til at kigge forbi Hovedbiblioteket i Randers centrum torsdag d. 23. april. Her kan du nemlig vælge en gratis bog i anledning af Verdens Bogdag.

Hvad har bøger, drager, spanske roser, hovedstaden i Marokko og Shakespeares død til fælles? De er såmænd alle knyttet til Verdens Bogdag, der hvert år fejres i over 100 lande den 23. april. I år markerer Randers Bibliotek dagen ved at tilbyde en gratis bog til unge mellem 15 og 25 år på Hovedbiblioteket mellem klokken 15 og 17.
”Vi står midt i en paradoksal tid, når det handler om unge og læselyst. På den ene side falder læselysten generelt, når børn bliver til teenagere og skærmen får mere magt, og på den anden side er papirbogen kommet på mode i en sådan grad, at modeller og verdensstjerner poserer med bøger på den røde løber,” siger Anja Tofthøj Warrer, chef for Randers Bibliotek.
Derfor er det de unge læsere, der i år skal forkæles med en gratis fantasyroman, romance, gyser eller krimithriller til Verdens Bogdag. Bibliotekschefen håber også, at det kan få nogle unge, der måske ikke har været på biblioteket i noget tid, til at svinge vejen forbi og se, hvad det moderne folkebibliotek har at byde på.
Roser, drager, digterens død og en by i Afrika
Verdens Bogdag blev indstiftet af UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, i 1995. Organisationen udnævner hvert år ’Verdens Boghovedstad’, og i år er valget faldet på Rabat, hovedstaden i Marokko.
Men det var ikke UNESCO, der oprindeligt fandt på idéen. Den er ældre og stammer fra Catalonien, hvor man siden 1920’erne fejret Sant Jordi-dagen den 23. april. Ifølge legenden terroriserede en frygtelig drage en by i Catalonien, og til sidst måtte man ofre kongens datter for at formilde bæstet. Netop som dragen skulle til at dræbe prinsessen, kom ridderen Sant Jordi til. Han besejrede uhyret, og fra dragens blod voksede en rød rose, som Jordi plukkede og gav til prinsessen.
Oprindeligt blev det brugt som anledning for mænd til at give en rose til deres elskede, som så til gengæld gav manden en bog. Men senere – måske i ligestillingens navn – blev det til, at man gav en rose OG en bog til hinanden.
Datoen 23. april blev valgt, fordi den har en særlig litterær betydning – det er nemlig er dødsdatoen for flere store forfattere; blandt andet William Shakespeare og Miguel de Cervantes.
Kontakter
Marie Have QvistJournalist og SoMe-ansvarlig
Tlf:+45 87 10 68 34mhq@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Syng med Signe og Svend Brinkmann: Sangeren og saxofonisten, der fandt musikken13.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I sensommeren og efteråret 2026 inviterer Randers Bibliotek til eftermiddagssang med et kærligt twist. Fem par med relation til Kulturhuset vælger sange og synger for, når randrusianerne samles til fællessang i den fabelagtige akustik under glaspyramiden på Hovedbiblioteket. I august er det bibliotekets Signe Winther Brinkmann, der synger for. Med sig har hun sin sølvbrudgom – og ham kender du givetvis godt.
Randrusianerne er vilde med vilde solsikker12.8.2026 12:13:38 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Solsikkefestivalen 2026 har randrusianerne hentet kuverter med solsikkefrø på Randers Bibliotek og deltaget i konkurrencen om at dyrke den vildeste solsikke. Biblioteket har modtaget så mange billeder af skønne vilde solsikker, at juryen har set sig nødsaget til at uddele ekstrapræmier.
Randers Bibliotek pakker litteratur ind i natur6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer på litterære møder med træer, årstidernes poesi, allerhelgensgys, lommelygtesang og et møde med en heks i forbindelse med det landsdækkende projekt ’Natur på nye måder’. Formålet er blandt andet at skabe en følelse af forbundethed med naturen som kilde til trivsel og mening i samspil med litteraturen.
SÅ SYNG DA RANDERS – med Louise Brown og Christian Koudahl Bach1.7.2026 15:26:06 CEST | Pressemeddelelse
Korby Randers inviterer til en hyggelig eftermiddag med fællessang søndag den 9. august kl. 15.00 på Skovbakken – under de smukke bøgetræer.
Bibliotekernes rolle i demokratiet under lup30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske biblioteker har muligheden for at understøtte den demokratiske dialog i Danmark. Bibliotekerne i hele landet kan nu få adgang til to nyudviklede produkter, der kan bidrage til at kvalificere og styrke demokratiarbejdet lokalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum