Ombold

Inklusion i idrætten fejler ikke på vilje, men på struktur

21.4.2026 07:00:00 CEST | Ombold | Pressemeddelelse

Del

Ny evaluering viser, at organisering og lokalt samarbejde er afgørende for varig inklusion i foreningslivet.

Kan mennesker i udsatte positioner blive en del af foreningsidrætten? Ja. Men det kræver mere end gode intentioner.

OMBOLD, DBU og DBU Bredde har siden 2022 samarbejdet om at inkludere voksne i udsatte positioner i foreningslivet på lige fod med alle andre gennem projektet Inklusion i FodboldDanmark. En organisatorisk evaluering af projektet Inklusion i FodboldDanmark viser, at en succesfuld inklusion i foreningslivet afhænger af, hvordan samarbejdet organiseres. Evalueringen af projektet er gennemført af DBU i samarbejde med DBU Bredde.

OMBOLD er en NGO, som tilbyder idræt for voksne i udsatte positioner, der ofte står uden for foreningslivet. Det er mennesker, der lever eller har levet med udfordringer som stofbrug, hjemløshed, psykisk sårbarhed eller social isolation, og som blandt andet gennem fodbolden får mulighed for at indgå i et organiseret idrætsfællesskab på egne præmisser.

I dag spiller flere af disse OMBOLD-spillere i regi af lokale fodboldklubber end uden for. Det er et tydeligt skifte.

Projektet havde en målsætning om at inkludere 360 deltagere i 12 kommuner. I projektperioden har over 400 spillere deltaget i 12 lokale klubber. Deltagelsen har dermed oversteget den oprindelige målsætning, og træningen fortsætter efter projektets afslutning i samtlige klubber.

Evalueringen bygger på kvalitative casestudier og interviews med centrale aktører i projektet.

Evalueringen af Inklusion i FodboldDanmark peger på en helt afgørende erkendelse: Inklusion sker ikke af sig selv. Den kræver rammer, relationer og et delt ansvar. Når idrætten alene overlades til den frivillige træner og de eksisterende strukturer, bliver fællesskabet sårbart – og for nogle direkte ekskluderende.

”Vores erfaring er, at mange fodboldklubber er motiverede for at åbne klubbens fællesskaber for nye typer af medlemmer men er usikre på, hvordan de skal gribe det an. Projektet viser at de mest bæredygtige fællesskaber opstår, når vi samarbejder på tværs. Når træneren ikke står alene, men arbejder sammen med socialfaglige medarbejdere, der kan skabe tryghed, kontinuitet og brobygning videre ud i klubbens fællesskaber”, siger Lise Trier Larsen, projekt- og udviklingschef i OMBOLD.

Evalueringen peger på fire afgørende forudsætninger for bæredygtig forankring:
• Tydelig rollefordeling mellem aktørerne
• Fælles lokalt ejerskab
• Løbende dialog og koordinering
• Strukturer, der kan bære indsatsen videre efter projektperioden

Helt konkret deltog de to lokalunioner DBU Jylland og DBU Sjælland i evalueringsprojektet. DBU Jylland understreger vigtigheden af engagement, ressourcer og tæt samarbejde:

“Projektet understreger en helt central læring: Vi lykkes, når alle parter engagerer sig og bidrager, både med ressourcer og økonomi. Når det sker, er potentialet enormt,” siger Ole Ladefoged, formand for DBU Jylland.

DBU Sjælland tilføjer, at netop fodbolden kan fungere som en reel bro til nye fællesskaber:

"Fodboldklubberne er gode til at være en ramme for sportslige og sociale fællesskaber. Evalueringen viser, at de også kan være et stabilt ståsted for mennesker, der ellers kun sjældent finder vej ind i foreningslivet, når klub, kommune og civilsamfund løfter i flok,” siger Jakob Koed, formand for DBU Sjælland.

Evalueringen understreger samtidig, at inklusion kan se forskellig ud. For nogle betyder det deltagelse på et skærmet OMBOLD-hold i klubben. For andre betyder det medlemskab på lige fod med andre spillere. Det afgørende er, at rammerne skaber reelle muligheder.

Den fulde evaluering kan læses her.

Kontakter

Billeder

Links

Ombold

NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

OMBOLD-logo

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye