Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år
21.4.2026 08:24:29 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.

I første kvartal voksede kundebasen med ca. 19.000 kunder. Omsætningen steg 4,9 % til 752 mio. kr., serviceomsætningen voksede 9,4 % til 577 mio. kr., og driftsresultatet (EBITDA) steg 9,2 % til 216 mio. kr. Samtidig leverer 3 et stærkt og stabilt cashflow.
“Vi fortsætter det momentum, vi skabte i 2025 og starter 2026 med stærke resultater på tværs af forretningen. Vi leverer solid vækst i EBITDA, et meget robust cashflow og en stabil kundebase i et fortsat benhårdt marked. Det bekræfter, at vores forretning er både skalerbar og modstandsdygtig – og at de greb, vi tog sidste år, også skaber værdi her og nu,” siger Morten Christiansen, Regional CEO for 3 i Danmark, Sverige og Østrig.
AI og ny teknologi skal effektivisere og løfte kundeoplevelsen
3 fortsætter investeringerne i AI og ny teknologi for at effektivisere organisationen og styrke kundeoplevelsen, fortæller Morten Christiansen.
“Vi investerer målrettet i ny teknologi for at styrke den kommercielle organisation og hæve serviceniveauet. Det gør os mere agile, holder organisationen lean og sikrer, at vi hurtigt kan tilpasse os markedet. Det er afgørende for at fremtidssikre forretningen, og for at skabe værdi for kunderne.”
Strategiske samarbejder driver vækst og relevans
Strategiske partnerskaber spiller en stadig større rolle i 3’s kommercielle aktiviteter, hvor udvalgte samarbejder, supplerer og styrker 3’s løsninger på tværs af privat- og erhvervskunder.
“Fra forsikringer til mobilen med Tryg, til retailpartnerskabet med Elgiganten og vores cybersikkerhedspartner Arctic Wolf, investerer vi bredt i samarbejder, hvor vores partnere med deres spidskompetencer kan skabe værdi for kunderne, hvor det tæller,” siger Marie‑Louise Back, Chief Operating Officer i 3.
Et eksempel på et mere utraditionelt strategisk partnerskab er samarbejdet med Tobias Rahim, lanceret i februar.
“Som Danmarks næststørste teleselskab er vi bevidste om teknologiens rolle i hverdagen. Teknologi skal bringe mennesker tættere sammen, ikke skabe distance. Samarbejdet med Tobias Rahim er et stærkt eksempel på, hvordan vi sætter nærhed og refleksion i spil i en digital hverdag,” afslutter Marie‑Louise Back.
Nøgletal for 3 – Q1 2026
-
Nye kunder: 19.000
-
Samlet kundebase: 1.808.327 kunder
-
Omsætning: 752 mDKK (+4,9 %)
-
Serviceomsætning: 577 mDKK (+9,4 %)
-
Driftsresultat (EBITDA): 216 mDKK (+9,2 %)
Om regnskabstallene:
Disse tal vil indgå i 3 Danmarks årsregnskab for 2025 og rapportering til de danske myndigheder. Bemærk, at kundetallene afviger fra det regnskab, som 3’s ene ejer (Investor AB) i Sverige offentliggør i dag. Der er forskel på de to opgørelser, da Investor AB opgør antallet af kunder på en anderledes måde, end 3 gør i Danmark. Forskellen ligger i, hvornår en kunde kategoriseres som aktiv og dermed skal tælles med. På den baggrund anbefaler vi, at danske medier, analytikere mv. tager udgangspunkt i nærværende udmelding fra 3.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Roamingdata fra 3 afslører danskernes foretrukne sommerdestinationer10.8.2026 11:58:06 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er ved at være slut for de fleste danskere, og derfor har teleselskabet 3 gjort status på sommerens rejseaktivitet. En ny opgørelse af roamingdata viser, hvor 3's mere end 1,8 mio. kunder har brugt deres mobil i udlandet i sommerferien 2026, og dermed hvilke destinationer der har været de mest populære.
Streamingforbruget hos 3 toppede under søndagens store finale20.7.2026 11:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Streamingforbruget gik markant i vejret søndag aften, og gjorde dagen til en af dem, hvor der foreløbigt er blevet streamet allermest på 3's netværk i 2026.
3 fastholder kursen og leverer stabil vækst i andet kvartal16.7.2026 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
3 fortsætter den positive udvikling fra årets begyndelse og leverer endnu et kvartal med stabil vækst og stærk finansiel udvikling. På trods af intens konkurrence, udvikler forretningen sig i tråd med forventningerne. 3 tager 14.000 kunder i andet kvartal og når en samlet kundebase på 1.822 mio. kunder.
3 skruer op for 5G-netværket ved Næstved13.7.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 styrker nu 5G-dækningen ved Næstved. Med en ny masteposition i Mogenstrup får endnu flere af 3’s kunder adgang til hurtigere internet, en stærkere forbindelse og højere op- og downloadhastigheder både på mobilen og via mobilt bredbånd.
3 er nu halvvejs i sin udrulningsplan for 2026: Vil rejse 130 nye mastepositioner8.7.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dataforbrug får teleselskabet 3 til at opruste dækningen med fokus på højhastigheds C-bånd og forbedret dækning i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum