Globenewswire

Investeringsforeningen SparDanmark Invest

20.4.2026 11:00:00 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse

Del

Investeringsforeningen SparDanmark Invest – Forløb af ordinær generalforsamling

Investeringsforeningen SparDanmark Invest – Forløb af ordinær generalforsamling

Investeringsforeningen SparDanmark Invest har i dag d. 20. april 2026 afholdt ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.

Advokat Jacob Munch Hansen blev valgt til dirigent.

Ledelsens beretning og årsrapporten for 2025, herunder de tidligere udbetalte udlodninger samt de indstillede bestyrelseshonorarer, blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen med samtlige repræsenterede stemmer.

På generalforsamlingen havde bestyrelsen fremsat forslag i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden om ændring af vedtægternes § 14 samt § 6, stk. 1-4. Dirigenten gennemgik forslagene, der blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen med samtlige repræsenterede stemmer.

Bestyrelsens tre medlemmer bestående af Ulla Skov, Jakob Goul Rømsgaard og Hans-Jørgen Borup Kastberg blev genvalgt. Vagn Hansen, der var indstillet til nyvalg, blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Ulla Skov som formand.

EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for foreningen.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til filialbestyrer Thomas Valentiner, tlf.nr. 36 34 70 52.

Med venlig hilsen

Thomas Valentiner
Filialbestyrer, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg


World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye