Trafikken flyttes på Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup
20.4.2026 12:26:13 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikken omlægges på ny mellem Tornved og Knabstrup i forbindelse med udbygningen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Omlægningen begynder onsdag den 22. april kl. 17:00.

Arbejdet på 3. etape af Kalundborgmotorvejen skrider godt frem, og det betyder endnu en omlægning af trafikken på rute 23 Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup i Holbæk Kommune.
Fra onsdag den 22. april klokken 17:00 til lørdag den 25. april klokken 07:00 flytter Vejdirektoratets entreprenør trafikken over på sydsiden af vejen på strækningen mellem Cementvejen og Orekrog Skov.
Information til trafikanter
Når arbejdet er gennemført, vil trafikken være samlet i ét spor i hver retning på samme side af den nuværende midterrabat, mens der arbejdes i den modsatte side. Trafikanterne vil derfor køre tættere på hinanden, da modkørende trafik ikke længere er adskilt af en midterrabat.
Den midlertidige trafikomlægning forventes at gælde resten af året, indtil vejarbejdet flytter over på den anden side af vejen.
Hastighedsbegrænsningen vil være 70 km/t og lokalt 50 km/t. Trafikken vil fortsat kunne passere området, mens omlægningen er i gang, og der forventes et trafikflow, der minder om det nuværende.
Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet kan medføre, og opfordrer trafikanterne til at sætte farten ned og følge skiltningen i området.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
En del af udbygningen af Kalundborgmotorvejen
Arbejdet er en del af 3. etape af Kalundborgmotorvejen, som skal anlægges mellem Knabstrup og Kalundborg. På strækningen mellem Tornved og Knabstrup (deletape 1) skal vejen udbygges til en motorvej, og der skal etableres rastepladser på begge sider af vejen vest for Mørkøv samt nye ramper ved Knabstrup. Derudover skal vejen Knabstrup Møllebakke føres over den kommende motorvej, og der etableres en faunapassage ved Vedebjerg.
Nøgleord
Kontakter
Christian TolderlundProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 3731Tlf:61 93 04 28cto@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet tager ny teknologi i brug for at blive klogere på den jord vi bygger i17.8.2026 14:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra en helikopter og et elektromagnetisk målesystem vil Vejdirektoratet få mere viden om den jord, der skal bygges veje på. Det kan reducere risikoen for forsinkelser og ekstraregninger i de store vejprojekter. Første test sker over den kommende motorvej mellem Billund og Give.
Hillerød: Tilkørsel mod København spærres fra den 21. til den 24. august17.8.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 21. august kl. 20.00 til mandag den 24. august kl. 05.00. Spærringen sker i forbindelse med at en række broelementer skal løftes på plads.
Kør i god tid: E45 spærres klokken 15:00 lørdag den 15. august14.8.2026 14:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres tur i god tid op til weekendens spærring af E45 Østjyske Motorvej ved Horsens.
Asfaltarbejde påvirker trafikken på rute 23 Kalundborgvej ved Dønneland14.8.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal Vejdirektoratets entreprenør nu til at lægge asfalt på en del af rute 23 Kalundborgvej i Kalundborg Kommune. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra den 18. til 21. august og igen fra den 24. til 28. august.
Tilkørsler til E45 mod Aalborg spærres ved Aarhus N14.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslerne til E45 mod Aalborg spærres ved Motorvejskryds Aarhus N frem til 10. september. Samtidig er trafikken i nordgående retning reduceret til ét spor forbi motorvejskrydset. Trafikanter må derfor forvente forlænget rejsetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum