LB Foreningen genvælger Lars Busk Hansen til formand
20.4.2026 08:46:12 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Lars Busk Hansen, Hjørring, blev på LB Foreningens generalforsamling valgt frem til 2030. Udover Lars Busk Hansen blev også Merete Svalgaard Knuhtsen, Espergærde, og Niels Skak-Jensen, Gørlev, valgt til foreningens bestyrelse. Dermed indtræder de i toppen af LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer.

Siden 2018 har LB Foreningens formand heddet Lars Busk Hansen, og det hedder han også frem til 2030. Det var konsekvensen af foreningens generalforsamling afholdt d. 18. april.
63-årige Lars Busk Hansen blev valgt til sin tredje periode uden modkandidater. Han er meget glad og stolt over fortsat at skulle lede LB Foreningen: ”Det betyder virkelig meget for mig, at generalforsamlingen viser mig den tillid at lede vores forening. Vi er et stort medlemsdemokratisk fællesskab, som repræsenterer over 470.000 danskere, hvor vi er fælles om at eje vores forsikringsfællesskab. Det er et stort ansvar at være formand, men et ansvar jeg er meget glad for at påtage mig,” siger Lars Busk Hansen, som er valgt i Nordjylland.
Nye bestyrelsesmedlemmer
Udover Lars Busk Hansen blev Merete Svalgaard Knuhtsen fra Espergærde genvalgt og Niels Skak-Jensen fra Gørlev valgt til bestyrelsen for første gang.
Niels Skak-Jensen ser frem til at træde ind i bestyrelsen for første gang: ”Jeg glæder mig meget til at komme ind i arbejdet i bestyrelsen. Vi har både et ansvar som ejere af et stort forsikringsfællesskab, men også ansvaret for uddelingen af 20 mio. kr. til velgørende formål. Det ser jeg meget frem til at blive en del af,” siger Niels Skak-Jensen. Han erstatter den nuværende næstformand i bestyrelsen, Martin Bødker Krogh, der valgte ikke at genopstille.
Der var i alt seks kandidater til to pladser i bestyrelsen – et engagement, der også glæder den genvalgte formand: ”Demokrati handler om engagement og deltagelse. At vi har seks kandidater til to pladser, er et tegn på, at vi har et levende medlemsdemokrati. Jeg glæder mig meget til at byde de nye og genvalgte medlemmer velkommen i bestyrelsen,” siger Lars Busk Hansen.
Alle de valgte er valgt for en fireårig periode. For Lars Busk Hansen og Merethe Svalgaard Knuhtsen gælder, at begge sidder i deres sidste periode i henhold til LB Foreningens vedtægter, der begrænser bestyrelsesmedlemmer til tre på hinanden følgende valgperioder.
Formanden for LB Foreningen vælges direkte af generalforsamlingen. Den øvrige bestyrelse konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde d. 29. april.
CV Lars Busk Hansen, bosiddende i Hjørring
Lars Busk Hansen (født 1962) er uddannet fra Hjørring Seminarium i 1986, og har løbende suppleret sin grunduddannelse med studier på AU, og med flere bestyrelsesuddannelser bl.a. på CBS. Han har siden 2004 være medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse og har derudover været kredsformand for Lærerkreds Nord fra 1998 - 2024.
I dag varetager Lars Busk Hansen også posten som næstformand i bestyrelsen i Lærernes A-kasse og er medlem af bestyrelsen i Lærerens Pension og Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Lars Busk Hansen blev genvalgt som bestyrelsesformand i LB Foreningen i 2026 for en 4-årig periode. Lars Busk Hansen er også bestyrelsesformand for LB Forsikring.
CV Merete Svalgaard Knuhtsen, bosiddende i Espergærde
Merete Svalgaard Knuhtsen (født 1971) er uddannet lærer fra N. Zahles seminarium i 2000. Efter flere års ansættelser på både privat og folkeskole, senest 17 år på Hellebækskolen i Ålsgårde, har hun sideløbende været fagpolitisk aktiv og tillidsvalgt. I juni 2020 skiftede hun klasseværelset ud med organisationsarbejde på fuldtid, og blev valgt som formand og politisk leder for Helsingør Lærerforening. Parallelt med det fagpolitiske arbejde er hun valgt revisor i Danmarks Lærerforening, LC og FH Hovedstaden, samt formand for lokaludvalget i Lån & Spar Bank, afd. Hillerød. Merete har derudover en uddannelse som naturterapeut.
Merete Svalgaard Knuhtsen blev på generalforsamlingen genvalgt til bestyrelsen i LB Foreningen i 2026 for en 4-årig periode. Merete er også medlem af bestyrelsen for LB Forsikring og medlem af Revisions- og risikoudvalget.
CV Niels Skak-Jensen, bosiddende i Gørlev
Niels Skak-Jensen (født 1971) er uddannet lærer fra Holbæk Seminarium i 1997 og har været lærer på forskellige fri- og efterskoler. Han har siden 2016 været forstander på Gørlev Idrætsefterskole, hvor han også har været både lærer og viceforstander siden 2004. Niels Skak-Jensen blev valgt til LB Foreningens bestyrelse i 2026 for en fireårig periode.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder



OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr. Heraf går der en mio. kr. til lokale indsatser i hver af de fem regioner.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum