Flyruten til og fra Midtjylland er vigtig for vækst og udvikling
20.4.2026 10:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Hurtig adgang til og fra hovedstaden er godt for væksten og livet i Midt- og Vestjylland. Det mener de to borgmestre fra Viborg og Herning Kommuner, der i dag klippede snor til den nye flyrute mellem Karup og København.

For første gang siden ejerskiftet fra ni kommuner til investeringsselskabet Heartland A/S sidste år lettede det første fly i dag fra Karup med kurs mod København.
Dermed er der igen daglige afgange til hovedstaden fra det, der nu hedder Midtjylland Karup Airport. En vigtig forbindelse for både virksomheder og pendlere i Midt- og Vestjylland, hvor den korte rejsetid på under en time gør det let og hurtigt.
- Den her flyrute er vigtig, og med nye kræfter bag lufthavnen er der igen skabt hurtig forbindelse mellem Jyllands midte og vores hovedstad. Det er ingen hemmelighed, at vi i Viborg Kommune savner bedre infrastruktur til og fra Danmarks knudepunkter. Og både virksomheder og borgere har savnet at kunne komme nemmere til og fra København i hverdagen, så det er en kæmpe glæde, at det er muligt igen, siger Katrine Fusager Rohde (V), borgmester i Viborg Kommune.
Til gavn for lokale virksomheder
For virksomheder i Midt- og Vestjylland kommer genåbningen til at styrke samarbejdet med kunder og partnere i København, og flyruten gør det lettere at tiltrække både investeringer og kvalificeret arbejdskraft til området.
- Det er vigtigt for os, at vi har en stærk erhvervslufthavn i Midt- og Vestjylland, og positivt at nogen investerer og ser potentiale i lufthavnen. Derfor er det også rigtig vigtigt, at der nu bliver bakket op om rutefarten. Den kommer vores virksomheder til stor gavn – både når de skal samarbejde med kunder og partnere, og når de skal konkurrere med virksomheder i landets øvrige større byer. Og så er det dejligt at se den nye, flotte terminal, siger Dorte West (V), borgmester i Herning Kommune.
Ny ejer med ambitioner
Den nye ejer af lufthavnen ved Karup ved, at det ikke nødvendigvis bliver nemt at drive en civil lufthavn, men man ønsker at gøre en forskel.
- Åbningen af indenrigsruten til København er et vigtigt skridt i arbejdet med at udvikle Midtjylland Karup Airport. En stærk forbindelse til hovedstaden har stor betydning for både erhvervsliv, institutioner og borgere i Midtjylland – og det er netop den type infrastruktur, vi ønsker at bidrage til at styrke. Ambitionen er at udvikle lufthavnen som en velfungerende civil flyveplads, der gør en reel forskel for området. Det bliver ikke nødvendigvis nemt, og det kommer til at kræve tid. Men vi går ihærdigt og ydmygt til opgaven – og glæder os over dette første skridt, siger Kristian Tvergaard, direktør i Midtjylland Karup Airport.
Ruten flyves alle ugens dage undtagen lørdag. Der er tre daglige afgange mandag-torsdag, to afgange om fredagen og en om søndagen. Ruten flyes af Alsie Express. Herudover flyver Bravo Tours til Spanien fra Karup til sommer.
Fakta
- Det familieejede investeringsselskab Heartland A/S overtog endeligt lufthavn i Karup i oktober 2025.
- Lufthavnen i Karup blev oprettet i 1965.
- Siden kommunalreformen i 2007 og indtil efteråret 2025 var lufthavnen ejet af: Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig og Ikast-Brande Kommuner
- Læs mere om Midtjylland Karup Airport.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkDorte WestBorgmester, Herning Kommune
Tlf:96 28 23 22borgmester@herning.dkBilleder



Om Viborg og Herning kommuner
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Herning Kommune har knap 91.000 indbyggere og er Danmarks 14. største kommune målt på indbyggere, mens Herning er Danmark tredjestørste mål på areal (1.321 km²).
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Birgittelyst, Ulbjerg og Sdr. Resen med i kapløbet om at blive Årets Lokalområde14.8.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften udvalgte Landdistriktsudvalget de tre kandidater, der er i spil til at blive Årets Lokalområde 2026 i Viborg Kommune, inden den endelige vinder kåres i september.
Tilbud til alle forældre i Viborg Kommune: Få konkrete redskaber til at skabe sunde digitale vaner i familien13.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. september 2026 inviterer Viborg Kommune alle kommunens forældre til en aften med masser af viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe bedre balance i børns og unges digitale liv.
Mange input til det videre arbejde med Møllehøjskolen13.8.2026 00:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 160 borgere deltog tirsdag aften på konstruktiv vis i et dialogmøde om Møllehøjskolen i Bruunshåb i det sydøstlige Viborg. Målet var at give input til en langsigtet løsning på skolens pladsudfordringer. De i alt 212 input fra mødet kigger Børne- og Ungdomsudvalget på allerede på fredag.
Byrådet spørger borgerne: Hvad er vigtigst?10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad ville du skrue op eller ned for, hvis du skulle lægge Viborg Kommunes budget? Det spørgsmål får borgerne nu mulighed for at svare på, når Viborg Byråd inviterer til borgermøde om næste års budget.
Sjælden vårflue fundet i Sejbæk16.7.2026 08:37:34 CEST | Pressemeddelelse
De store smil er fundet frem hos Viborg Kommunes biologer, efter en analyse af smådyr i vandløb har vist et sjældent og yderst godt fund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
