Simple Agency Group A/S

IT-koncern tredobler omsætning og lander rekordresultat

20.4.2026 07:30:00 CEST | Simple Agency Group A/S | Pressemeddelelse

Del

En kombination af organisk vækst og en ambitiøs buy-and-build-strategi resulterer i, at Simple Agency Group i dag kan præsentere en omsætning på 298 mio. kr. for 2025.

CEO Mike Valencia 2
CEO Mike Valencia 2

Den midtsjællandske IT-koncern Simple Agency Group offentliggør i dag det stærkeste regnskab i koncernens historie. 298 mio. kr. lyder omsætningen på for 2025 — mod 106,6 mio. kr. året før samt et resultat af primær drift (EBITDA) på 50,8 mio. kr.. I samme periode er egenkapitalen vokset fra 58,9 mio. kr. til 209,4 mio. kr. — en stigning på 256 %.

Et resultat, der ifølge koncerndirektøren langt fra er tilfældigt:

“Det er ikke en selvfølge — og det er langt fra tilfældigt, at vi lander 2025-regnskabet her. Det er et resultat af en strategisk indsats, der er lagt rigtig mange timer og kræfter i. Og det afspejler den værdiskabelse og kapitalopbygning, som Simple Agency Group har leveret over de seneste år. I 2025 har vi tredoblet vores nettoomsætning, mere end fordoblet driftsoverskuddet og samtidig formået at holde fast i den kultur og medarbejdertrivsel, der er så afgørende for, at Simple Agency Group kan levere og udvikle sig som organisation i så høj hastighed. Det er vi stolte af,” siger Mike Valencia, Group CEO i Simple Agency Group.

Geografisk ekspansion og organisk vækst

Årsregnskabet er et resultat af IT-koncernens buy-and-build-strategi med 8 opkøb alene i 2025. Derudover leverer Simple Agency Group en organisk vækst på over 8 % i 2025. Koncernen har i alt gennemført 22 opkøb og forventer at offentliggøre endnu en transaktion i den kommende uge — hvilket bringer koncernen op på godt 200 medarbejdere.

Simple Agency Group leverer services indenfor IT-infrastruktur, softwareudvikling, ERP og satellitforbindelser til over 5.000 kunder og har kontorer på 10 forskellige lokationer i henholdsvis Danmark og Norge.

Opkøb, IT-sikkerhed og kunstig intelligens som vækstdrivere i 2026

Simple Agency Group fortsætter sin opkøbsstrategi og vækstrejse ind i 2026, hvor første kvartal allerede er afsluttet med tre nye opkøb af selskaberne Primero IT, itpro og Birkelund & Schouby Data. Og ambitionerne rækker langt ud over Danmarks landegrænser.

“Vi fortsætter med samme fokus og strategi, som har ført os her til — både via opkøb, hvor vi nu påbegynder de indledende dialoger i Sverige, Norge, Finland og Holland. Men også via organisk vækst, hvor vi fortsat kommer til at prioritere IT-sikkerhed og AI som vækstdrivere,” siger Mike Valencia.

Simple Agency Group opjusterer sine langsigtede forventninger
Selskabet sætter nu kursen mod en nettoomsætning på over 1 mia. kr. inden udgangen af 2028 — en markant skærpelse af tidligere udmeldte ambitioner. Koncernen forventer i 2026 en nettoomsætning mellem 400–450 mio. kr. og et EBITDA i intervallet 75–85 mio. kr., med en langsigtet målsætning om en kontinuerlig profit-margin på 18–22 %.

"Vores performance og historik taler sit tydelige sprog — vi har konsekvent overgået vores egne forventninger. Med det rette team på plads i Norden og de vækstdrivere vi kigger ind i — opkøb, IT-sikkerhed og AI — er vores målsætning i tråd med de tendenser vi ser ind i," siger Mike Valencia, Group CEO i Simple Agency Group.

Kontakter

Billeder

CEO Mike Valencia 1
CEO Mike Valencia 1
Download
CEO Mike Valencia 2
CEO Mike Valencia 2
Download
CEO Mike Valencia 3
CEO Mike Valencia 3
Download

Om Simple Agency Group A/S:

Simple Agency Group A/S i Køge har siden 2010 bragt innovative og forretningskritiske løsninger inden for it og digitalisering til det danske erhvervsliv.

I dag består Simple Agency Group A/S af en række selskaber, der sikrer it, webudvikling og digital marketing for mere end 6.000 kunder i Skandinavien. Koncernen har over 200 dedikerede specialister, som lever og ånder for forretningskritisk IT.

Følg pressemeddelelser fra Simple Agency Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Simple Agency Group A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye