Edition-S

Komponisten Mads Emil Dreyer fylder 40 den 22. april

17.4.2026 10:39:11 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse

Del

Den 22. april fylder Mads Emil Dreyer 40 år. Han har de seneste år gjort sig bemærket i Danmark og internationalt som en af de mest raffinerede komponister i Danmark netop nu, med et stærkt og særegent musikalsk sprog – en komponist, hvis værker ikke blot udfolder sig i tid, men etablerer rum, man som lytter kan træde ind i.

Mads Emil Dreyer
Mads Emil Dreyer Foto: David Stjernholm

En central dimension i Mads Emil Dreyers arbejde er spændingsfeltet mellem det akustiske og det elektroniske. Med lige dele fascination for violiner og drejeknapper arbejder han med sampling, processering og feedback som måder at “hacke” sig ind i instrumenternes klang og udvide dem indefra.

Dreyers musik er præget af en særlig ro og klarhed. Enkle strukturer, gentagelser og langsomme metamorfoser danner grundlag for værker, der ofte kan opleves som kontemplative opholdsrum. Her kan lytteren både følge en gradvis udvikling og lade sig opsluge af stillestående, men levende klangflader.

Ideer udfoldet i serier

Et karakteristisk træk ved Dreyers praksis er hans arbejde i serier. Værkserier som Miniature, Forsvindere, Figure og Lys fungerer som undersøgelser af afgrænsede idéer – æstetiske, tekniske og klanglige.

Som han selv har formuleret det, giver serieformatet mulighed for at udfolde en idé i kapitler frem for i ét samlet værk. Hvert stykke bliver en del af en større undersøgelse, hvor en vedholdende nysgerrighed driver processen fremad. I Miniature-serien udforsker han eksempelvis en organisk integration af elektronik i instrumenterne, mens Figure-værkerne har form af små musikalske ritualer, inspireret af en æstetik fra elektronisk musik. I løbet af de seneste tre år har han udgivet albummene Disappearer (2024), Figure Pieces (2025) og Miniatures (2026), som hver især åbner for forskellige perspektiver i hans praksis.

Nye musikalske retninger

Selvom Dreyers oeuvre er præget af en klar æstetisk linje, rummer det også en lang række værker, der på forskellig vis udforsker andre udtryk.

Med værket Apparitions, skabt til det tyske Ensemble Recherche, arbejdede han i et scenisk og mere narrativt format rettet mod børn og familier. Her blev musikken en del af en større helhed med scenografi, lys og dramaturgi. I 2025 bevægede han sig ind i en af den klassiske musiks mest traditionsbundne genrer, da han komponerede strygekvartetten Doldrums, inertia til amerikanske JACK Quartet – et rent akustisk værk, der markerer et bevidst fravalg af den elektronik, som ellers har præget hans musik gennem det seneste årti. Og i 2026 skrev han orkesterværket Chimes Music til Danmarks Underholdningsorkesters meditationskoncert Ro På, med fokus på omsorg og mental ro.

Uropførelse på SPOR Festival

Samme uge som Mads Emil Dreyer fylder 40, bliver hans seneste værk The Letting Go uropført på SPOR Festival den 24. april.

Værket er skrevet til den amerikanske kvartet Yarn/Wire og består af fem korte, næsten ritualistiske satser for blandt andet lyreharper, spilledåse og små slagtøjsinstrumenter. Som så ofte hos Dreyer opstår musikken i mødet mellem konkrete klanglige eksperimenter og mere abstrakte idéer – her med fokus på nye instrumentkombinationer og de dialoger, der opstår mellem dem.

Titlen peger mod en eksistentiel dimension: handlingen at give slip og acceptere den situation, man befinder sig i. Ikke som et religiøst udsagn, men som en refleksion over spændingen mellem ideal og virkelighed.

Med The Letting Go føjer han endnu et kapitel til en allerede markant produktion – og peger samtidig frem mod nye undersøgelser i det grænseland mellem lyd, rum og perception, som han har gjort til sit eget.

Kontakter

Billeder

Mads Emil Dreyer
Mads Emil Dreyer
Foto: David Stjernholm
Download

Links

Om Edition-S

Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Edition-S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edition-S

Han fornyer musikken igen og igen. Nu fylder stjernekomponisten Simon Steen-Andersen 5030.3.2026 10:42:26 CEST | Pressemeddelelse

Den 24. april fylder komponisten Simon Steen-Andersen 50 år, og dagen inden fylder hans orkesterværk grosso Musikhuset i Aarhus. Gennem de seneste to årtier har han etableret sig som en af sin generations mest originale og toneangivende i dansk og international samtidsmusik. Gang på gang har han skabt værker, der fremstår som en markant udvidelse af musikken, bryder med vores forventninger og hverken lyder eller ser ud som noget, vi har oplevet før.

MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse

Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye