Ritzaus Bureau A/S

Ritzau henter ny kommerciel direktør med erfaring fra KMD

17.4.2026 10:00:00 CEST | Ritzaus Bureau A/S | Pressemeddelelse

Del

Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau, efter at den tidligere direktør Lars Gudbrandsson stoppede ved udgangen af marts for at blive adm. direktør i Det Nordjyske Mediehus.

Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau
Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau

Mikael Laustsen kommer med omfattende erfaring fra KMD, hvor han tilbragte knap 10 år i forskellige funktioner. Senest i en stilling som senior director, hvor han havde ansvaret for fem digitale forretningsområder.

- Ritzau er en hjørnesten i hele den danske mediebranche, og virksomheden spiller en afgørende rolle i at oplyse befolkningen med troværdige og faktuelle nyheder. Jeg glæder mig til at blive en del af en vigtig institution i Danmark, siger Mikael Laustsen.

Ritzau har netop taget hul på en ny strategiperiode, hvor ambitionen i højere grad er at kunne tilbyde teknologiske løsninger til både mediebranchen og andre brancher.

- Mikael Laustsen har den helt rette kombination af dyb kommerciel indsigt og samtidig en omfattende digital og teknologisk forståelse, siger adm. direktør i Ritzau, Jacob Kwon.

- Han har vist, at han forstår digital forretning, herunder SaaS, og han er trænet i at kombinere teknologi og forretning. Det er nøjagtig de kompetencer, som Ritzau har brug for nu, hvor vi tager et stort skridt i retning af også at blive teknologileverandør, siger Jacob Kwon.

Mikael Laustsen er uddannet i Business Administration fra Aalborg Universitet og CBS, og han starter i stillingen som kommerciel direktør 1. maj.

- Der er mange muligheder i Ritzau, og virksomheden har et betydeligt potentiale for yderligere vækst i de kommende år. Vækst, der vil sikre et robust Ritzau til gavn for hele den danske mediebranche, siger Mikael Laustsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau
Mikael Laustsen bliver ny kommerciel direktør i Ritzaus Bureau
Download

Faktaboks: Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau leverer hurtige, korrekte nyheder og informationer og kommunikationsværktøj til medier, virksomheder og organisationer. Dermed skaber Ritzau værdi for både kunderne og samfundet.

Ejerne er 10 danske mediehuse: JP/Politikens Hus, DR, JFM, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Mediehusene Midtjylland, Børsen, Kristeligt Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende og Information.

https://www.ritzau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S

Fremtidens PR: Ritzau og Storykit i samarbejde om automatiseret video for pressekommunikation25.9.2025 10:02:10 CEST | Pressemeddelelse

Video er ikke længere blot et “nice-to-have” i virksomheders kommunikationsarbejde – det er det sprog, som mange målgrupper forstår og responderer på. Derfor har Storykit, den førende platform for videoautomatisering, indgået et strategisk partnerskab med Ritzau, Danmarks førende nyhedsbureau og distributør af pressemeddelelser. Sammen bringer de hurtig og skalerbar videoproduktion ind i kernen af dansk pressekommunikation. Med dette nye samarbejde kan Ritzaus kunder hurtigt omdanne deres pressemeddelelser til brandede videoer med budskaber fra deres pressemeddelelser, der øger rækkevidde og engagement på tværs af kommunikationskanaler – uden behov for ekstra værktøjer, et produktionsteam eller ekstra tid. ”I årtier har Ritzau været rygraden i dansk kommunikation, og vi er stolte over at kunne samarbejde om at forme fremtiden,” siger Peder Bonnier, CEO i Storykit. ”Med Storykit kan enhver organisation fortælle sin historie med video, og dette partnerskab betyder, at danske virksomheder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye