Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer
16.4.2026 13:54:55 CEST | Industriens Pension | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.

For første gang i Danmark får en samlet gruppe af pensionister nu kollektivt adgang til en fuldt dækkende sundhedsordning via deres pensionsordning. Det sker via en ny aftale mellem Industriens Pension og Dansk Sundhedssikring, der gør en sundhedsordning for pensionister til en integreret del af pensionsordningen.
I Danmark er det ellers kun et fåtal, der hidtil har haft adgang til en bredt dækkende og målrettet sundhedsordning, når de først er trådt ind i pensionisttilværelsen. Hidtil har denne type målrettede ordninger for pensionister været individuelle tilkøb for den enkelte, men med den nye aftale bliver en omfattende sundhedsordning en del af standardproduktet for seniorer i Industriens Pension.
”Vi er stolte af at gå forrest og udvikle nye løsninger, der skaber værdi for medlemmerne hele livet - også i deres otium. Det er en ret omfattende og helhedsorienteret sundhedsordning, der er målrettet seniorer, og som giver tryghed og adgang til sundhedsfaglig hjælp ved både fysiske og mentale helbredsproblemer, når arbejdslivet slutter,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.
Har hidtil været knyttet til arbejdslivet
Ordningen, der leveres af Dansk Sundhedssikring, sikrer bl.a. pensionister adgang til hurtigere sundhedsfaglig hjælp, udredning, behandling og genoptræning, når de får problemer med deres fysiske eller mentale helbred. For alderdommen er en livsfase, hvor behovet for sundhedshjælp ofte stiger.
”Det her er et afgørende nybrud på markedet. Sundhedsordninger har i mange år været knyttet til arbejdslivet, og langt de fleste arbejdstagere mister dækningen, når de går på pension. Med denne aftale sikrer vi, at trygheden og vores solide sundhedsfaglige rådgivning følger med ind i pensionstilværelsen for rigtig mange seniorer i Industriens Pension,” siger Kent Jensen, adm. direktør i Dansk Sundhedssikring.
Hjælp til de lidelser som rammer pensionister
Den nye sundhedsordning er målrettet de helbredsudfordringer, som mange pensionister oplever, herunder problemer med ryg, knæ, hofter og skuldre.
Ordningen giver adgang til speciallæger, scanninger, udredning og operation, genoptræning, sundhedsfaglig rådgivning og behandling ved f.eks. fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Der ydes også hjælp til andre aldersrelaterede lidelser, herunder demens, knogleskørhed, grå stær og grøn stær samt en række kroniske lidelser.
Automatisk tilmelding og kollektiv styrke
Sundhedsordningen gives automatisk til alle pensionister i Industriens Pension, der får udbetalt mindst 2.000 kr. om måneden i livslang pension før skat, medmindre de aktivt fravælger ordningen. Den bliver indført som en kollektiv standardløsning i pensionsordningen for at sikre den bredest mulige adgang – også for pensionister over 70 år – og den lavest mulige pris, som det ikke ville være muligt at forhandle hjem for den enkelte pensionist på egen hånd.
Aftalen træder i kraft den 1. juni 2026.
--
Faktaboks: Komplet sundhedstilbud til pensionister
Den nye sundhedsordning, Sundhedsordning+, er udviklet med afsæt i seniorers behov. Ordningen, der leveres af Danmarks største udbyder af sundhedsordninger og sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, giver bl.a. adgang til:
- Fysioterapeut, psykolog og speciallæge
- Operation på privathospital med efterfølgende genoptræning
- Hjælp i hjemmet efter operation
- Akut krisehjælp
- Demensscreening
- Personligt sundhedsprogram
- Onlinelæge
Nøgleord
Kontakter
- Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, mobil: 29 39 66 76
- Maja Korshin, kommunikationsansvarlig i Dansk Sundhedssikring, mobil: 22 39 39 52
Billeder




Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 449.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 262 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Høje indbetalinger, flere medlemmer og solidt afkast hos Industriens Pension i 202527.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Både antallet af medlemmer samt ind- og udbetalinger fra pensionsordningen i Industriens Pension slog ny rekord i 2025. Medlemmernes pensionsopsparinger voksede betydeligt efter et afkast på 18,6 mia. kr.
Nyt kontordomicil i Københavns Nordhavn tager form5.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt platin-certificeret domicil til advokatfirmaet Bruun & Hjejle i Københavns Nordhavn er nu oppe i fuld højde. Bygherren Industriens Pension, totalentreprenøren Nordstern og Bruun & Hjejle markerer milepælen med rejsegilde.
Industriens Pension ansætter erfaren lederprofil som ny juridisk chef17.2.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har ansat Dorthe Bundgaard, der kommer med over 25 års erfaring fra pensionsbranchen, som ny juridisk chef. Senest har hun gennem mange år været juridisk direktør i PFA.
Industriens Pension sælger ejendom i ambassadekvarteret på Østerbro i København9.2.2026 11:30:14 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har indgået aftale om salg af ejendommen beliggende på Dag Hammarskjölds Allé 13 på Østerbro i København. Prisen lyder på et trecifret millionbeløb. Køber er Copenhagen Capital, som overtager ejendommen den 1. marts 2026 i et delt ejerskab med Tokara Ventures. Fornuftigt afkast til medlemmerne Ejendommen, der omfatter i alt 3.213 kvm kontorareal, blev erhvervet af Industriens Pension i 2015. Salget gennemføres som led i at tilpasse pensionsselskabets ejendomsportefølje til strategien. “Industriens Pension købte Dag Hammarskjölds Allé 13 i 2015, og ejendommen har gennem årene leveret et fornuftigt afkast til medlemmerne. Vi sælger den som led i vores arbejde med at optimere porteføljesammensætningen, og samtidig er timingen god i forhold til, at en ny ejer kan videreudvikle ejendommen,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension. Velbeliggende ejendom med udviklingspotentiale Ejendommen ligger attraktivt i ambassadekvarteret på Østerbro i Københa
Industriens Pension skruer op for udbetalingerne til pensionisterne i 20267.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
De månedlige udbetalinger til pensionisterne fra Industriens Pension er blevet løftet betydeligt i 2026. Den altovervejende del har fået opreguleret udbetalingerne med mellem 3 og 9 procent, og en del har fået løftet udbetalingerne endnu mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum