Mekoprint investerer i mere samlet effektiv grøn produktion
27.4.2026 09:23:02 CEST | Mekoprint | Pressemeddelelse
Markedet forventer stadig kortere leveringstider, lavere priser og fortsat høj kvalitet fra danske underleverandører. Derfor har Mekoprint investeret i egen pulverlakering i afdelingen Mechanic Systems i Hornslet, så metalløsningerne kan produceres færdige under samme tag med kortere gennemløbstid, lavere omkostninger og mindre miljøpåvirkning.

På Mekoprints metalfabrik i Hornslet produceres større stålkonstruktioner, hvor flere bearbejdnings- og overfladeprocesser indgår i fremstillingen af kundernes emner. Produktionen spænder fra enkeltstyksproduktion til serier i mellemvolumen, hvor Mekoprint leverer færdige emner.
- Vi oplever, at kunderne har fokus på at reducere antallet af leverandører og samle flere processer ét sted til hurtigere levering. Det handler om at mindske koordinering og sikre bedre kontrol gennem hele værdikæden, siger Søren Dahl Larsen, Business Unit Director hos Mekoprint Mechanic Systems i Hornslet, og fortsætter:
- Tidligere kunne vi tilbyde vådlakering som overfladebehandling, mens emner til pulverlakering blev sendt til en ekstern leverandør. Ved at kunne gøre det selv, reducerer vi gennemløbstid, miljøudledninger, risiko for skader under transport og kan tilbyde en bedre pris end tidligere.
Investeringen har betydet, at der allerede er flere nye kunder, som ser potentialet i, at deres emner kan laves færdige hurtigere og mere sikkert hos én leverandør i stedet for hos flere leverandører.
Pulverlakeringen er introduceret som en udvidelse af anlægget til vådlakering, så det nye hybrid-anlæg udnytter den eksisterende plads optimalt og sikrer hurtig omstilling imellem de to typer af lakering.

Pulverlakering til krævende miljøer
Pulverlakering er en slidstærk og mere miljøvenlig metode til overfladebehandling af blandt andet stål og aluminium. Behandlingen giver en robust overflade, der tåler hård slitage og høje temperaturer.
Mekoprints kunder stiller høje krav til overflader på blandt andet konstruktioner i krævende miljøer som f.eks. transportsystemer og i vindindustrien. Med det nye pulverlakeringsanlæg står Mekoprint stærkere i konkurrencen om opgaver, hvor kvalitet, holdbarhed og leveringstid skal hænge sammen på tværs af flere processer.
Samtidig reducerer den samlede løsning behovet for transport mellem leverandører. Kombineret med pulverlakering som en mere miljøvenlig overfladebehandling giver det en løsning, der både er robust i brug og mere bæredygtig i produktionen.
Mekoprint er en af Danmarks største metalunderleverandører inden for metalbearbejdning og beskæftiger over 250 specialister på tværs af koncernens fabrikker i Aalborg Øst, Støvring, Hornslet, Humlebæk og Stargard i Polen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Dahl LarsenMekoprint Mechanic Systems
Tlf:+45 4026 6704sdl@mekoprint.comBilleder
Om Mekoprint
Mekoprint udvikler og producerer kundespecifikke elektroniske, mekaniske og elektromekaniske komponenter til elektronik- og industrivirksomheder inden for brancher som medico, forsvar, automation og green-tech. Koncernen tilbyder ni specialiserede komponentkategorier med alt fra mikrokomponenter, kabinetter og større systemløsninger i metal til betjenings- og kabelløsninger, trykt elektronik, eller flere komponenter kombineret i én færdig-samlet produktløsning.
Mekoprint beskæftiger over 800 medarbejdere og råder over 40 forskellige produktionsteknologier fordelt på 11 lokationer i Danmark, Sverige, Polen, Ukraine og Serbien samt et sourcingkontor i Asien til samarbejdet med over 20 produktionspartnere.
Følg pressemeddelelser fra Mekoprint
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mekoprint
Mekoprint sætter omsætningsrekord trods markedsafmatning og afslutter krævende integrationsår12.1.2026 09:54:02 CET | Pressemeddelelse
Industrikoncernen Mekoprint har offentliggjort årsrapporten for 2024/25. Regnskabsåret var præget af lavere markedsaktivitet og et strategisk fokus på fuld integration af tre vigtige opkøb, hvilket pressede indtjeningen på kort sigt. Med integrationsarbejdet i sin afsluttende fase står Mekoprint nu med en styrket og mere skalerbar forretning og forventer et markant indtjeningsløft i 2025/26.
Mekoprint fastholder vækst og styrker sin position med opkøb i et udfordrende marked14.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Industrikoncernen Mekoprint har offentliggjort årsregnskabet for 2023/24, der viser vækst i omsætningen på 5 % til 799 mio. kr. Trods udfordrende markedsforhold har koncernen gennemført tre strategiske opkøb og styrket positionen som udviklings- og produktionspartner inden for kundespecifikke løsninger til elektronikprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

