Nyt fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 1822

”I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,” fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. ”Den giver os et sjældent indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu i sin vorden.”

Klimaforsker i DMI, Martin Stendel, er også begejstret: “Det er MEGET tidlige observationer, vi har fundet og fascinerende at se så tidlige, præcise målinger fra et dansk skib. De viser, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant – det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.”

Tilbage til stormen i 1823: Den 19. april er et helt særligt datapunkt i skibsjournalen fra Kronprindsessen. Her sejlede man fra Java mod Kap Det Gode Håb, og ved den sydafrikanske sydkyst, 80 sømil fra Port Elizabeth, blev skibet ramt af en voldsom storm. Barometeret viste 27’’ 7.5’ og bekræfter to ting; at man brugte barometermålinger og mandskabets dramatiske øjenvidne beretning, der står nedfældet i journalen: ”En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.”

Fakta
Projekt Ropewalk er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Dansk Meteorologisk Institut, der høster data fra 31.000 digitaliserede skibsjournaler til fremtidens klimaforskning. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden. Gå ombord på Krondprindsessen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22661781#544175,90543735

Pressefotos:
Foto 1: Barometeret bekræfter den dramatisk stormbeskrivelse nedfældet i skibsjournalen fra den 19. april 1823 og viser en sjælden kobling mellem instrumentdata og øjenvidneberetning.

Foto 2: Kronprindsessens besætning målte lufttrykket dagligt og viser, hvordan man tog ny teknologi i brug under vanskelige forhold. Et faldende barometer kunne være det eneste tidlige varsel om storm på vej - derfor var selv upræcise eller besværlige målinger bedre end ingen.

Foto 3: Darwin ekspeditionen på HMS Beagles rejse (1831–1836) fandt sted ni år efter, at det danske skib Kronprindsessen på sin Kinarejse havde vist, at barometret allerede kunne bruges systematisk og praktisk til søs. Det er et tidligt glimt af den teknologiske udvikling, der kom til at præge store videnskabelige ekspeditioner.