Nyt fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 1822
17.4.2026 09:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Skibsjournaler i Rigsarkivet indeholder beviset for, at danske søfolk foretog systematiske barometermålinger til søs allerede i 1822 – ifølge DMI’s-forsker langt tidligere end hidtil dokumenteret.

”I skibsjournalen fra skibet Kronprindsessen kan vi læse daglige målinger, herunder en dramatisk registrering under en voldsom storm ud for Sydafrika i 1823,” fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. ”Den giver os et sjældent indblik i en tidlig dansk praksis for systematisk vejrobservation til søs og viser, hvordan videnskab og erfaring gik hånd i hånd i en periode, hvor moderne meteorologi endnu i sin vorden.”
Klimaforsker i DMI, Martin Stendel, er også begejstret: “Det er MEGET tidlige observationer, vi har fundet og fascinerende at se så tidlige, præcise målinger fra et dansk skib. De viser, hvordan vejret faktisk har været oplevet og registreret til søs for 200 år siden. Det er ikke bare historisk interessant – det er data, vi kan bruge til at forstå klima og vejr i et langt tidsperspektiv.”
Tilbage til stormen i 1823: Den 19. april er et helt særligt datapunkt i skibsjournalen fra Kronprindsessen. Her sejlede man fra Java mod Kap Det Gode Håb, og ved den sydafrikanske sydkyst, 80 sømil fra Port Elizabeth, blev skibet ramt af en voldsom storm. Barometeret viste 27’’ 7.5’ og bekræfter to ting; at man brugte barometermålinger og mandskabets dramatiske øjenvidne beretning, der står nedfældet i journalen: ”En høj bølge splittede en af masterne, tog alle vore Hønsehuse med 105 Høns og 14 Aber overbord og skyllede kaptajnen i havet. Han kunne dog redde sig.”
Fakta
Projekt Ropewalk er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Dansk Meteorologisk Institut, der høster data fra 31.000 digitaliserede skibsjournaler til fremtidens klimaforskning. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden. Gå ombord på Krondprindsessen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22661781#544175,90543735
Pressefotos:
Foto 1: Barometeret bekræfter den dramatisk stormbeskrivelse nedfældet i skibsjournalen fra den 19. april 1823 og viser en sjælden kobling mellem instrumentdata og øjenvidneberetning.
Foto 2: Kronprindsessens besætning målte lufttrykket dagligt og viser, hvordan man tog ny teknologi i brug under vanskelige forhold. Et faldende barometer kunne være det eneste tidlige varsel om storm på vej - derfor var selv upræcise eller besværlige målinger bedre end ingen.
Foto 3: Darwin ekspeditionen på HMS Beagles rejse (1831–1836) fandt sted ni år efter, at det danske skib Kronprindsessen på sin Kinarejse havde vist, at barometret allerede kunne bruges systematisk og praktisk til søs. Det er et tidligt glimt af den teknologiske udvikling, der kom til at præge store videnskabelige ekspeditioner.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år19.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100 året for vejrudsigter til luftfarten – et århundrede, hvor meteorologi og flyvning er fulgtes ad, og sammen har nået nye højder.
Arktis: laveste vinter-udbredelse nogensinde målt, igen...17.4.2026 11:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk er havisens vinterudbredelse i Arktis den laveste nogensinde målt. En lun vinter omkring Grønland er en af årsagerne, men det er også en fortsættelse af den nedadgående tendens, der er for havisen i Arktis
Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 er den samlede ismasse i Antarktis steget, fordi øget snefald opvejer tab af is til havet. Et nyt studie med bidrag fra DMI forklarer udviklingen med ændrede vejrmønstre og flere atmosfæriske floder og er publiceret i Nature Communications.
Nem adgang til DMI’s forskning og forskere8.4.2026 11:30:46 CEST | Pressemeddelelse
På DMI er der 100 forskere med mere end 23 forskellige nationaliteter. Nu samles viden om forskningen på DMI på dmi.dk for at styrke synlighed og adgang. Den nye integrerede forskningssektion skal gøre det lettere for andre forskere, samarbejdspartnere og journalister at få overblik over DMIs forskere, forskningsprojekter og videnskabelige publikationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

