Lederne

Danmark på vej mod en milepæl i ligestillingen

16.4.2026 10:48:46 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Del

Fædre tager fortsat markant mere barsel efter indførelsen af øremærket barsel, viser nye tal. Lederne glæder sig over udviklingen, som er et vigtigt skridt mod et mere ligestillet arbejdsmarked.

Næsten 76 dages barsel, svarende til knap 11 uger. Så længe holder danske fædre barsel i gennemsnit, viser nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort i dag. Tallet er steget 6,5 procent på et år – og dermed fortsætter den stigning i fædres barsel, som indførelsen af den øremærkede barsel i 2022 medførte. I alt er fædres barsel i dag næsten fordoblet med en samlet stigning på 96,4 procent.

”Det er en udvikling, der går i den helt rigtige retning. Før reformen var vi vant til, at det rykkede sig med én dag i gennemsnit for hvert år. Nu har vi rykket 4,6 dage på bare ét år, så vi er nu reelt ved at indfri intentionen i reformen. Og det er både godt og vigtigt. Fædrene får mere tid med deres børn, og vi får et mere ligestillet arbejdsmarked. Det gør en konkret forskel for kvinders løn- og karriereudvikling,” siger chefrådgiver Karen Bro fra Lederne.

Hun peger på, at den skæve fordeling af barsel historisk har haft konsekvenser for kvinders adfærd og muligheder på arbejdsmarkedet. For når fædre tager mere barsel, vender kvinder tidligere tilbage til jobbet, hvilket har potentiale til at mindske løn- og karriereforskelle.

”Når kvinder tager størstedelen af barslen, lægger det en dæmper på deres karriereudvikling. Derfor er det afgørende, at forældrene i højere grad deler barslen. Det åbner døren for flere kvindelige ledertalenter, og det er nødvendigt, hvis vi vil have bedre balance i toppen af dansk erhvervsliv.”

Ifølge Lederne er stigningen også et tegn på en bred kulturændring, som dels er drevet af virksomheder og ledere. En meget stor del af Ledernes medlemmer vurderer desuden, at det er lige så acceptabelt for mænd som for kvinder at tage barsel.

”Det rykker både i praksis og i holdninger. Det gode arbejde blandt ledere, i virksomheder og i familierne skaber et begrundet håb om, at vi på et tidspunkt når i mål med, at alle fædre tager de 11 øremærkede uger,” siger Karen Bro.

Kontakter

Lederne er med mere end 135.000 medlemmer Danmarks største faglige organisation og a-kasse for ledere. Lederne arbejder for bedre ledelse og for at sætte ledelse tydeligt på dagsordenen. Det gør vi, fordi kvaliteten af ledelse er afgørende for både resultater, trivsel og samfundets retning. Ledere får politik til at virke.  

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye