Arktis: laveste vinter-udbredelse nogensinde målt, igen...
17.4.2026 11:35:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
For andet år i træk er havisens vinterudbredelse i Arktis den laveste nogensinde målt. En lun vinter omkring Grønland er en af årsagerne, men det er også en fortsættelse af den nedadgående tendens, der er for havisen i Arktis

Havisens udbredelse nåede sit maksimum i marts – et maksimum der er rekordlavt, siden DMI begyndte at overvåge havisen i 1978.
Den lave udbredelse skyldes flere ting. Sidste år var havisens maksimum-udbredelse også rekordlav, hvilket i sig selv giver et skidt udgangspunkt for de efterfølgende år. En varm vinter med varmerekorder flere steder i Grønland har gjort det svært for havisen at brede sig ned langs Vestkysten af Grønland.
DMI’s havisforsker på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, Gorm Dybkjær, har fulgt havisens udvikling i mange år.
- Havisens udbredelse er vigtig både som en tydelig markør for klimaets tilstand, men i høj grad også fordi havisen er med til at holde den globale temperatur nede. Havisens nedadgående tendens i Arktis kan få konsekvenser for resten af verden, fordi mere åbent hav gør, at havet kan optage mere varme fra solen, og på sigt vil det også bidrage til den globale temperatur.
Havisens hvide overflade reflekterer næsten al sollys og kaster det tilbage til rummet. Når havisen smelter, og erstattes af enorme arealer med åbent hav kan havet optage mere varme.
Havisens udbredelse i Arktis går kun en vej
Siden 1978 har tendensen været mere eller mindre entydig. På den nordlige halvkugle har havisudbredelsen i marts måned i gennemsnit mistet 38.000 km2 hvert år - svarende til et par tusinde kvadratkilometer mindre end Danmarks areal.
Der er efterhånden ikke meget uenighed blandt klimaforskere, om hvad tabet af havis skyldes. Årsagen skal findes i de stigende temperaturer globalt og i særdeleshed i Arktis, hvor temperaturstigningen er størst. Her stiger temperaturen cirka fire gange så meget som den globale middeltemperatur.
Ifølge Gorm Dybkjær er der forsvundet 424.000 km2 havis for hver grad temperaturen er steget i Arktis.
Antarktis er på slingrekurs
I Antarktis går sommeren på hæld, mens kulden og mørket vender retur. Dermed passerer havisen i Antarktis samme vendepunkt som på den nordlige halvkugle, men med modsatte fortegn: havisens årlige minimum er netop passeret.
Her er fortællingen en ganske anden. Efter fire år i træk med rekordlave isudbredelser omkring Antarktis har havisen genfundet noget af sin normale udbredelse.
Mens Arktis har haft en tydelig tendens til, at havisen bliver mindre årti efter årti, er Antarktisk knap så nem at tolke på. Havisen omkring Antarktis er mere uregelmæssig – men over lang tid ses også en nedadgående tendens.
- De seneste par år har været hårde for havisen omkring Antarktis, så dette års måling viser, at havisens udbredelse om Antarktis er mere kompleks, end det vi ser i Arktis, hvor havisens udvikling er nedadgående – nærmest år for år. På trods af Antarktis ikke helt følger Arktis’ nedadgående havisudbredelse, så er der en svagt faldende tendens over de seneste 49 somre, siger Gorm Dybkjær.
Fakta | Havisens cyklus
Sommerudbredelse: Hvert år, i september på den nordlige halvkugle, passerer havisen et minimum i udbredelse. Dette minimum kaldes sommerudbredelsen. På den sydlige halvkugle måles sommerudbredelsen i marts måned, hvor havisens minimum indtræder.
Vinterudbredelse: Det årlige maksimum i havisens udbredelse forekommer i marts måned på den nordlige halvkugle, og kaldes vinterudbredelsen. Vinterudbredelsen måles derimod i september for Antarktis.
Både sommer- og vinterudbredelsen er vigtige markører for, hvordan havisen har det, og er derfor oplagte at måle på hvert forår og efterår.
Fakta | Havisens betydning for det globale klima
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys ud i verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.
Når isen smelter, tager havets mørke overflade magten. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Fakta | Havis og vandstand
Afsmeltning af havis bidrager ikke direkte til vandstandsstigninger, da isen allerede flyder på havet, men stigende havtemperaturer får vandet til udvide sig, og bidrager derfor til den stigende globale vandstand.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI underviser Forsvarets pilotelever i meteorologi20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om fremtiden udspiller sig i Forsvarets transportfly, helikopteren eller de spritnye F-35 kampfly, skal luftens helte gennem en stejl læringskurve, der giver dem elementær meteorologisk viden.
DMI vil bruge svævefly for at undgå skrald i sårbar natur7.5.2026 09:35:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI tester om små svævefly kan hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til skrald i Arktis. Radiosonder sendes op med vejrballoner for at indhente data fra atmosfæren til vejrmodeller
El Niño kan varme 2026 og 2027 op7.5.2026 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse
En kraftig El Niño er ved at udvikle sig i det tropiske Stillehav, og konsekvenserne vil formentlig gå kloden rundt. Seneste El Niño puffede 2024 op på førstepladsen som varmeste år nogensinde målt, og meget tyder på, at en ny El Niño i samspil med klimaforandringer kan skabe rekordvarme år globalt.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år19.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100 året for vejrudsigter til luftfarten – et århundrede, hvor meteorologi og flyvning er fulgtes ad, og sammen har nået nye højder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


