Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år
19.4.2026 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100 året for vejrudsigter til luftfarten – et århundrede, hvor meteorologi og flyvning er fulgtes ad, og sammen har nået nye højder.

Den 19. april 1926 blev grundstenen lagt i Kastrup til en flyvemeteorologisk tjeneste, der senere udviklede sig under Statens Luftfartsvæsen. Fra de første spæde forsøg på vejrudsigter til flytrafikken i 1920’erne til nutidens præcise og koordinerede prognoser, har udviklingen været markant. I takt med at flyene er steget til vejrs, har også kvaliteten, rækkevidden og samarbejdet bag vejrudsigterne løftet sig – med et stadigt skarpere blik på skyer, sigtbarhed, isning og turbulens.
Dengang sad meteorologer og observatører side om side i lufthavnen – tæt på både landingsbanen og de skiftende skyer. Kommunikationen foregik med telex, over telefonen og ved personlige briefinger.
Siden tog udviklingen fart. Ikke mindst under og efter Anden Verdenskrig, hvor behovet for præcise vejrudsigter voksede markant, og organiseringen af meteorologiske tjenester blev styrket. I Danmark førte det blandt andet til etableringen af Forsvarets Vejrtjeneste i 1953.
Telex er skiftet ud med internet og online briefinger, og redskaber som satellitbilleder er kommet til. Anesten Devasakayam er enhedsleder leder i Vejrtjenesten og har selv været flyvemeteorolog. Ifølge Anesten er flyvemeteorologien en helt anden måde at lave vejrudsigter på:
-Flyvemeteorlogi er en særlig disciplin, fordi vi som meteorologer normalt laver vejrudsigter for større områder og flere dage frem. Netop for flytrafikken er vi nede og forudsige ændringer i vindens retning og skyernes højde time for time. Det – og det faktum at brugeren er helt tæt på, gør det ekstra sjovt at lave vejrudsigter til piloter.
1. januar 1990 blev Flyvevejrtjenesten, Forsvarets Vejrtjeneste og Meteorologisk Institut samlet i Danmarks Meteorologiske Institut. Dermed blev fundamentet lagt for det stærke, samlede beredskab, vi kender i dag.
En af DMI’s tætte samarbejdspartnere inden for flyvning er Naviair. Naviairs kontrolcentral holder blandt andet til i Kastrup, og er bemandet med flyveledere døgnet rundt, året rundt.
Driftsdirektør i Naviair En Route, Dan Dreijer Andersen, siger:
- For os i Naviair er et tæt og velfungerende samarbejde med meteorologerne afgørende for vores flyvelederes arbejde. Præcise og rettidige vejrudsigter og informationer har stor betydning set i forhold til flyvevejene, håndteringen af turbulens og hvor mange fly, der sikkert kan håndteres på de lufthavne, hvor vi har flyveledere. Vi har en stor værdi af et godt samarbejde med DMI’s meteorologer.
I dag leveres flyvevejrudsigter og varsler fra både København, Karup, Skrydstrup og Nuuk – til henholdsvis civil og militær luftfart. Prognoserne rækker typisk op til 24 timer frem og er målrettet forholdene ved landingsbanerne. De er standardiserede, så piloter hurtigt kan afkode vejret – også når det går stærkt over skyerne.
Samtidig er samarbejdet blevet internationalt. Danmark indgår i det nordiske samarbejde NAMCON, hvor varsling og vejrudsigter koordineres på tværs af landegrænser. Rammerne for arbejdet fastsættes af FN organisationen International Civil Aviation Organization (ICAO), som sikrer fælles standarder, krav og procedurer globalt.
Fra lokale vejrkontorer til et højt specialiseret og internationalt samarbejde: Flyvevejrtjenesten har gennem 100 år udviklet sig i takt med luftfarten – og er i dag en integreret del af en sikker og effektiv trafik i luften.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Maj 2026 blev den næstvarmeste maj nogensinde målt globalt11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) lå den globale temperatur i maj 1,42 °C over det førindustrielle niveau, og havoverfladetemperaturerne i store dele af det tropiske Stillehav var tæt på rekordniveauer.
Klimaforskere forventer op til 70 procent flere skybrud6.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for samfundet, vurderer Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Midt- og Vestjylland hårdest ramt af skybrud1.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerens komme stiger risikoen for skybrud. Der er markante geografiske forskelle på, hvor regnen falder
Følg vandstanden live28.5.2026 10:41:25 CEST | Pressemeddelelse
På dmi.dk kan alle nu følge vandstanden i vandløb i realtid som et nyt skridt i en bredere formidling af DMI’s viden om vand.
DMI lancerer ny side til tørkeovervågning26.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer betyder, at tørke er blevet et voksende problem. Derfor lancerer DMI en ny tørkeovervågning, der gør det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum