Mantzius skal betyde mere for flere
16.4.2026 12:18:11 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Mantzius i Birkerød har fået en ny bestyrelse, der sætter skub i arbejdet med at styrke huset som kulturelt samlingspunkt.

Mantzius har netop præsenteret sin første udviklingsplan for Kultur- og Fritidsudvalget; en udviklingsplan, formuleret af Mantzius nye bestyrelse, der skal omsætte visionen Fremtidens Mantzius til konkret handling.
Udviklingsplanen tager afsæt i ambitionen om, at Mantzius i fremtiden skal betyde mere for flere og være et levende, åbent og inviterende koncert- og kulturhus, hvor borgernes virkelyst, frivillighed og fællesskaber er drivkraften.
Kulturpolitik i praksis
Mantzius nye bestyrelse består af en række stærke lokale kræfter med en bred vifte af baggrunde, interesser og erfaringer, og med dem følger en klar og ambitiøs plan for, hvordan kulturhuset og spillestedet i Birkerød skal udvikle sig i de kommende år.
Med den nye bestyrelse får Mantzius en styrket organisatorisk ramme, der skal sikre et tæt samspil mellem kommunen og de mange borgere, foreninger og kulturaktører, som allerede i dag bruger og engagerer sig i huset.
- Mantzius er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan bedrive kulturpolitik tæt på borgernes hverdag. Her er der potentiale for at skabe stor værdi gennem fællesskaber, dannelse, trivsel og levende byliv – alt det, der bidrager til det gode liv i Rudersdal, siger Knud Skadborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget og fortsætter:
- De sidste 18 måneder har vi set det spire og gro på Mantzius med nye værksteder, arrangementer og muligheder for deltagelse. Det er fantastisk for Mantzius nu også at have fået en bestyrelse med så stærke og ambitiøse lokale kræfter, der kan sætte yderligere skub i den udvikling.
Udviklingsplanen er opdelt i etaper og har i sin første fase fokus på at skabe en stærk organisering af huset, gøre det lettere at finde og blive en del af Mantzius, og på at skabe bedre fysiske og kommunikative rammer for både brugere og besøgende.
Mantzius’ særlige styrke skal forløses
Ifølge Niels-Erik Rask Wischmann, nyslået bestyrelsesleder, står Mantzius på et helt særligt fundament, som nu skal forløses fuldt ud.
- Mantzius er et enestående sted, og når Mantzius åbner dørene til de mange koncerter, værksteder og fælles arrangementer, så kommer folk. Det viser, at kunst og fællesskab rammer noget vigtigt netop nu og at der er masser af virkelyst hos borgerne, når man giver dem mulighederne. Nu handler det om for os i bestyrelsen at holde momentum og sætte rammerne og alle de gode kræfter i spil, så kunst og kultur kan være med til at skabe endnu mere liv, trivsel og fællesskab, siger bestyrelsesleder Niels-Erik Rask Wischmann.
Fællesskaber for unge og seniorer
Udviklingsplanen peger særligt på to målgrupper, som kalder på ekstra opmærksomhed: unge og seniorer. Mantzius skal være et sted, hvor unge kan udfolde sig kreativt og finde meningsfulde fællesskaber og samtidig et attraktivt samlingspunkt for aktive seniorer med lyst til både kultur, samvær og frivillighed.
Ambitionen er også at skabe bedre rammer for uformelt ophold og hverdagsliv og gøre Mantzius til et hus, man kan træde ind i, også uden billet, og blive inspireret til at deltage.
Et hus i samspil med byen og kommunen
Samtidig skal Mantzius i stigende grad spille sammen med bymidten i Birkerød og resten af Rudersdal Kommune gennem samarbejder, partnerskaber og aktiviteter, der rækker ud over husets egne mure.
På længere sigt er målet at udvikle Mantzius til et regionalt kulturelt fyrtårn, hvor kunst og kultur bidrager aktivt til livskvalitet, trivsel og sammenhængskraft på tværs af generationer og sociale skel.
Kontakter
Knud SkadborgKommunalbestyrelsesmedlem
Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, §17, stk. 4 udvalg - Birkerød
Niels Erik WischmannBestyrelsesleder Mantzius
Tlf:21 91 11 30nw@winnovation.dkTidslinje over udviklingen af Mantzius
- Kultur- og Fritidsudvalget vedtager i november 2024 en ny vision for Mantzius.
- I juni 2025 beslutter Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af visionen en ny styreform for Mantzius med en bestyrelse og et åbent brugerforum.
- Sideløbende åbner Mantzius i løbet af 2025 et åbent og brugerdrevet keramikværksted, og grupper af borgere, såkaldte medskabere, afholder løbende arrangementer på Mantzius såsom fredagsbarer, loppemarkeder, koncerter, kreative fællesskaber, legegrupper og meget andet.
- Samtidig flytter nye foreninger ind på Mantzius, nyt brugerforum etableres og bestyrelse konstituerer sig.
Mantzius nye bestyrelse
- Niels Erik Wischmann – bestyrelsesleder, udpeget af Kultur- og Fritidsudvalget
- Margrethe Bredahl – vicebestyrelsesleder, valgt af Mantzius’ Brugerforum
- Jack Otto Kristensen – medlem, udpeget af Kulturparaplyen
- Susanne Vemmelund – medlem, udpeget af Kultur- og Fritidsudvalget
- Klaus Ostenfeld – medlem, valgt af Mantzius’ Brugerforum
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune investerer markant i bedre veje13.4.2026 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune afsætter i år 9,5 millioner kroner til at forbedre en række kommunale veje. Formålet er at sikre, at vejene fortsat er i god stand og fungerer godt for alle trafikanter.
Nye iPad‑skabe skal balancere skærmbrug26.3.2026 13:46:34 CET | Pressemeddelelse
Når Rudersdals skoleelever snart lader iPad’en blive på skolen, får de mere skærmfri fritid – og lærerne får lettere ved at bruge teknologien målrettet i undervisningen. Det er målet med de nye iPad‑skabe, som inden længe rulles ud på kommunens skoler.
Tak til Rudersdal for at flot valg25.3.2026 07:14:30 CET | Pressemeddelelse
Rudersdals borgere mødte talstærkt op ved dette folketingsvalg, hvor 89,4 % gik til valgurnerne og afleverede deres kryds.
Særudstilling udforsker embedsmanden og heksedommeren Matthias Moth23.3.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer tager i en ny særudstilling på Mothsgården i Søllerød udgangspunkt i stedets tidligere ejer Matthias Moth. Moth var både medicinsk uddannet, højesteretsdommer ved de sidste store trolddomssager, oversætter af Ovids ”Metamorfoserne” og manden bag Danmarks første ordbog. Mens forestillinger om ond magi var almindelige i 1600-tallet, så bidrog Moth og hans højesteretskolleger til et opgør med troen på trolddom.
Rudersdal Kommune forventer en befolkningstilvækst og flere børn frem mod 203819.3.2026 12:22:03 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune står over for en befolkningsvækst de kommende 12 år. En ny befolkningsprognose for perioden 2026‑2038 viser, at antallet af Rudersdal borgere forventes at stige med omkring 750 borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum