InstallatørGruppen leverer stærk vækst, omsætning på 3,7 mia. kr., EBITA på 315 mio. kr. og etablerer sig i Schweiz
19.4.2026 17:00:00 CEST | Installatørgruppen | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste tre år har InstallatørGruppen etableret sig som en af de største aktører i Danmark på et stærkt fragmenteret installationsmarked med et betydeligt konsolideringspotentiale. For andet år i træk leverede Gruppen vækst over markedsniveau understøttet af krydssalg på tværs af porteføljen.
InstallatørGruppen realiserede en omsætning på 3,7 mia. kr. i 2025 (2024: 2,5 mia. kr.) og en EBITA på 315 mio. kr. (2024: 221 mio. kr.), mens det frie cash flow (ekskl. M&A, øvrige investeringer og skat) udgjorde 426 mio. kr. (2024: 161 mio. kr.). Væksten blev drevet af 7% organisk vækst og gennemførelsen af 10 opkøb i løbet af året. Gruppen bestod ved udgangen af 2025 af 42 selskaber – 39 i Danmark og 3 i Schweiz. Antallet af medarbejdere steg fra 1.590 i 2024 til 2.158 i 2025. På annualiseret basis udgjorde den samlede omsætning og den justerede EBITA henholdsvis 4,2 mia. kr. og 410 mio. kr.
Transaktions- og engangsomkostninger beløb sig til 43 mio. kr. i 2025 og vedrørte primært strategiske initiativer med henblik på at styrke Gruppens selskabsstruktur, governance og organisatoriske parathed til næste vækstfase.
I 2025 tog InstallatørGruppen sit første skridt i den internationale ekspansion gennem tre opkøb i Schweiz. Etableringen udgør en strategisk vigtig milepæl, og de erhvervede selskaber bidrager allerede meningsfuldt til Gruppens samlede omsætning og indtjening og opererer i overensstemmelse med Gruppens forretningsmodel.
"Vi leverede stærk organisk vækst i 2025, opretholdt et solidt M&A-momentum og tog vores første internationale skridt med tre opkøb i Schweiz. Samtidig har vi demonstreret, at vores decentrale forretningsmodel skaber værdi på tværs af markeder. InstallatørGruppen er godt positioneret til at fortsætte konsolideringen på de to markeder samt til at ekspandere til et tredje marked allerede i 2027," udtaler Niels Meidahl, Group CEO.
InstallatørGruppen opretholder en solid kapitalstruktur og en stærk evne til at konvertere indtjening til likviditet på trods af fortsat høj M&A-aktivitet.
For 2026 forventer Gruppen, at omsætningen fra den eksisterende portefølje vil udvise moderat organisk vækst i et lavt etcifret interval. Den justerede EBITA-margin forventes at forblive på niveau med 2025, og bidraget fra opkøbt EBITA forventes at ligge på linje med det historiske årlige niveau.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkVedhæftede filer
Om InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er en førende leverandør af tekniske installationsløsninger i Danmark og Schweiz med cirka 2.150 medarbejdere. Gruppen består af uafhængige selskaber med stærk lokal tilstedeværelse og solid teknisk ekspertise. Selskaberne leverer løsninger inden for varme og VVS, el, ventilation, køl samt udvalgte teknikområder, herunder sprinklerinstallationer, energioptimering, bygningsautomation, fiberinfrastruktur og solcelleinstallationer. Gruppens ambition er at være en foretrukken partner i energitransitionen. InstallatørGruppen er ejet af partnerselskaberne og FSN Capital, en førende nordeuropæisk kapitalfond.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
InstallatørGruppen styrker bestyrelse27.2.2026 11:06:52 CET | Pressemeddelelse
For at afspejle InstallatørGruppens stærke vækst, stigende størrelse og voksende internationale aktiviteter styrker koncernen sin bestyrelse. Jesper Lok, Lise S. Mortensen og Per Ikov er indtrådt i bestyrelsen, hvor Jesper Lok overtager rollen som formand.
InstallatørGruppen styrker schweizisk platform med opkøb af BP Elektro AG18.2.2026 08:13:46 CET | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen Schweiz har opkøbt BP Elektro AG, en elinstallationsvirksomhed med base i Dietikon. Transaktionen markerer InstallatørGruppens fjerde opkøb i Schweiz siden indtrædelsen på det schweiziske marked i 2025.
InstallatørGruppen byder velkommen til tredje schweiziske virksomhed17.10.2025 08:00:38 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, der tidligere i år bød velkommen til de to første virksomheder i Schweiz, tilføjer i dag den schweiziske el-virksomhed, a3 Haustech AG. Den familieejede virksomhed er den første el-virksomhed i InstallatørGruppen i Schweiz.
Gunnar Kristensen VVS er en del af InstallatørGruppen3.10.2025 09:33:33 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har netop fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens OK til at overtage midtjyske Gunnar Kristensen VVS i Herning. InstallatørGruppen består derfor nu af i alt 41 installationsvirksomheder på tværs af Danmark og Schweiz, en samlet omsætning på DKK 4,2 mia. og 2000 medarbejdere.
Fyns Energiteknik bliver en del af InstallatørGruppen1.10.2025 12:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Fyns Energiteknik A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de i alt 41 installationsvirksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer i Danmark og Schweiz.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum