Sunweb stopper salg af udflugter med vilde dyr som underholdning
16.4.2026 07:00:00 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Slut med dyreshows og tæt kontakt med vilde dyr hos rejsearrangøren Sunweb.

Sunweb Group fjerner nu alle udflugter fra deres program, hvor vilde dyr bruges til underholdning. Gæster kan dermed ikke længere booke billetter til dyreshows såsom delfin- og elefantshows eller andre aktiviteter, hvor vilde dyr optræder for turister. Det samme gælder for tæt kontakt, såsom at røre, vaske, svømme eller tage billeder, med vilde dyr.
I stedet vil Sunweb fremover fokusere på udflugter og rejseoplevelser, der tager hensyn til dyrevelfærd og giver mulighed for at opleve dyr i deres naturlige omgivelser.
Ændringen er en del af en styrket dyrevelfærdspolitik, som Sunweb har udviklet i samarbejde med dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection. Sunweb ønsker ikke længere at understøtte en industri, hvor vilde dyr udsættes for lidelser, når de trænes til shows, optræden eller tæt kontakt med gæster.
“Dyremishandling hører ikke hjemme i vores vision for ansvarlig turisme. Ikke alle turister er bevidste om den lidelse, der ligger bag underholdning med dyr. Som rejsearrangør har vi et ansvar for de udflugter og rejseoplevelser, vi tilbyder, og for at oplyse vores rejsende bedst muligt om dyrevelfærd. Vilde dyr bør så vidt muligt leve i deres naturlige habitat. Dyremishandling og unaturlig direkte kontakt med dyr i fangenskab, såsom shows med vilde dyr og svømning med delfiner, stemmer ikke overens med vores vision for ansvarlig turisme,” siger Jan Lockhart, nordisk chef for Sunweb.
Sunweb fremhæver samtidig, at de ønsker at tage et større ansvar for deres påvirkning og bidrage positivt til både destinationer og lokalsamfund“
“Vi arbejder på at synliggøre vores negative miljøpåvirkning, træffe og tilbyde mere bevidste valg og samarbejde med vores partnere i værdikæden om bæredygtighed. Ud over at reducere vores negative miljøpåvirkning stræber vi efter at bidrage positivt til vores destinationer og de lokale samfund. På den måde arbejder vi for en mere bæredygtig og fremtidssikret rejsebranche,” siger Jan Lockhart.
Det glæder World Animal Protection, som har været med til at udforme rejsearrangørens dyrevelfærdspolitik.
”Hver dag lider mere end en halv million vilde dyr i turistindustrien. De stresses, kontrolleres og tvinges til at underholde turister. Vi er derfor meget glade for, at Sunweb har valgt at fjerne alle rejseoplevelser, hvor der tilbydes nærkontakt eller shows med vilde dyr,” siger Stephanie Kruuse Klausen, programansvarlig i World Animal Protection Danmark.
Internationale rejsearrangører som Booking.com, Expedia og Tripadvisor sælger ikke længere rejseoplevelser, hvor vilde dyr bruges til underholdning, og i Danmark har flere selskaber, som f.eks. Spies, Apollo og Bravo Tours, i samarbejde med World Animal Protection, også indført retningslinjer, der skal sikre, at deres rejsende kan opleve dyr med god samvittighed.
”Rejsearrangører er med til at forme, hvilke oplevelser rejsende efterspørger, og dermed også hvilke tilbud der eksisterer. Det er derfor et vigtigt skridt, at Sunweb tager et tydeligt ansvar, som er med til at skubbe udviklingen i en retning, hvor hensynet til dyrene i højere grad bliver en del af ferien. Vi håber, at flere vil følge deres eksempel,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Sunweb tilbyder fortsat aktiviteter såsom hvalsafarier, så længe de gennemføres af ansvarlige udbydere, der holder tilstrækkelig afstand og ikke forstyrrer de vilde dyr i deres naturlige adfærd. Samtidig uddanner Sunweb sine medarbejdere og samarbejdspartnere i dyrevelfærd og de nye retningslinjer, så de bedre kan tage hensyn dyrene og vejlede deres rejsende.
Kontakter
Lisbeth KjærKommunikationschefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:26136935lisbethkjaer@worldanimalprotection.dkOm World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark26.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner. De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov. World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.
Efter TV2-afsløringer: Ny regering må gribe ind over for svineindustrien13.5.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyrevelfærd bør blive en af den kommende regerings hovedopgaver, mener World Animal Protection Danmark.
Sverige forbyder minkavl30.4.2026 15:09:59 CEST | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.
Organisation om manglende svinekontrol: Det er skandaløst27.4.2026 16:40:47 CEST | Nyhed
Kritikken hagler endnu engang ned over landets svineindustri. Dennegang er det fødevarestyrelsen, der står for skud fra Statsrevisorerne, der konkluderer, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget og standset.
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum