Københavns overborgmester får central rolle i et af verdens største klimanetværk
16.4.2026 07:00:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Overborgmester Sisse Marie Welling indtræder som Vice Chair i den øverste politiske ledelse af det internationale klimanetværk for storbyer, C40.

Københavns overborgmester Sisse Marie Welling er netop blevet valgt som ny europæisk Vice Chair i det internationale klimanetværk for storbyer, C40. Med tæt på 100 storbyer er det et af de største klimanetværk i verden. Dermed styrker København sin internationale position som grøn foregangsby.
Med den nye rolle ønsker Sisse Marie Welling at sætte fokus på den bæredygtige byudvikling, herunder klimavenlige og betalbare boliger og flere grønne områder. Hun peger på, at det internationale samarbejde mellem byerne er afgørende i klimakampen:
”Vi står midt i en alvorlig klimakrise, som vi kun kan løse ved at arbejde tæt sammen internationalt. C40 spiller en helt central rolle i at udbrede klimaløsninger på tværs af byer og kontinenter, så jeg ser frem til at repræsentere København og Europa i det arbejde. København er allerede en international foregangsby på klimaområdet, og i C40 kommer jeg især til at have fokus på, hvordan vi kan bygge flere boliger, der er til at betale og samtidig reducerer udledningen fra byggeriet. Vi skal også skabe flere grønne områder til gavn for mennesker, dyr og planter,” siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Som europæisk Vice Chair repræsenterer overborgmesteren 18 europæiske storbyer med tilsammen omkring 50 millioner indbyggere. København får således en central rolle i at samle og styrke klimasamarbejdet mellem Europas største byer, herunder i forhold til interessevaretagelsen over for EU.
I alt repræsenterer de knap 100 C40-byer cirka 920 millioner indbyggere, og omkring 23 pct. af verdens BNP genereres i og omkring disse byer. Ud over København tæller C40-medlemsbyerne blandt andet New York, Barcelona, Buenos Aires, Freetown og Tokyo.
Overborgmester Sisse Marie Welling er valgt som Vice Chair af de øvrige europæiske byer i C40. Hun indtræder i C40’s øverste politiske ledelse sammen med blandt andet Londons borgmester Sadiq Khan.
Sisse Marie Welling overtager rollen efter Paris’ tidligere borgmester Anne Hidalgo.
Kontakter
Overborgmester Sisse Marie Welling (SF)(pressetelefon - modtager ikke sms)
Tlf:24 91 51 58Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum