Dansk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Nu tages næste skridt for at øge trygheden ved Skolen på Amagerbro

16.4.2026 07:30:00 CEST | Dansk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Nye midler skal kortlægge og forbedre belysning og tryghed i skolens nærområde

Som en del af Københavns Kommunes årlige mini-budgetforhandlinger, så er der nu sat 200.000 kr. af til at styrke trygheden ved Skolen på Amagerbro. Pengene skal bruges på at kommunen laver en officiel undersøgelse, der ser på, hvordan der kan skabes tryghedsskabende tiltag i og omkring skolen.

Baggrunden er en tryghedsvandring gennemført i efteråret 2025, hvor elever, skole, forvaltning, politi og lokale aktører deltog. Her blev der peget på, at området flere steder opleves som mørkt, mennesketomt og præget af utilstrækkelig belysning og mange skjulesteder. Hvilket særligt har været et problem uden for skoletiden.

Med den kommende undersøgelse skal der skabes et solidt grundlag for konkrete løsninger, der øger trygheden på skolen. Herunder bedre belysning på skolens område og på de omkringliggende veje og stier. Formålet er at gøre området tryggere, mere levende og mere indbydende for børn, unge og lokalsamfundet.

Christian Bülow (O), medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti, er glad for, at det det med aftalen nu sættes fokus på at komme forældre og elevers bekymringer i møde.

“Tryghed ved skolen er ikke en ekstra service. Det er en kerneopgave. Når områder omkring Skolen på Amagerbro opleves som mørke og utrygge, er det vores pligt på Rådhuset at handle, så børn og unge kan færdes sikkert både i og uden for skoletiden.” siger Christian Bülow (O)

Hvis alt går efter planen, forventes undersøgelsen at danne grundlag for yderligere investeringer i konkrete tiltag til de kommende budgetforhandlinger på Rådhuset til efteråret.

“De 200.000 kr. er første skridt, men ambitionen er større: Vi skal omsætte kortlægningen til konkrete løsninger som bedre belysning og færre skjulesteder. Tryghed skal kunne mærkes i hverdagen, og derfor skal der også sættes penge af til reelle forbedringer i de kommende budgetforhandlinger. Samtidig skal vi bruge erfaringerne herfra til at løfte trygheden andre steder i København, for det her handler ikke kun om én skole eller ét kvarter, men om hele kommunen.” siger Christian Bülow (O)

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Nu må man igen hedde formand i Københavns Kommune22.5.2026 07:37:07 CEST | Pressemeddelelse

Københavns Borgerrepræsentation har torsdag aften vedtaget et forslag, der gør det muligt igen at bruge titlerne formand og forkvinde i Københavns Kommune. Forslaget er stillet af Dansk Folkeparti sammen med Det Konservative Folkeparti og Venstre og betyder, at valgte og udpegede personer til kommunens poster og hverv fremover selv kan vælge, om de vil kaldes formand, forkvinde eller forperson. I 2022 besluttede Københavns Borgerrepræsentation ellers, at titlen formand som udgangspunkt skulle erstattes af forperson. Med den nye beslutning bliver der igen åbnet for, at den enkelte selv kan vælge den titel, vedkommende foretrækker. Forslagsstiller og medlem af Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti Christian Bülow udtaler: ”Jeg er meget glad for, at der har vist sig at være flertal for mit forslag. Det er ganske almindelig sund fornuft, at man selv må vælge, om man vil kaldes formand, forkvinde eller forperson. Københavns Kommune skal ikke presse et bestemt politisk korrekt sprog ne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye