Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs
16.4.2026 06:15:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.

Antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv fortsætter med at falde.
De første tre måneder af i år ligger lavere end gennemsnittet for samme periode de seneste fem år, viser nyt særtræk fra Danmarks Statistik. Og antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv er samlet faldet siden 2021. Det viser, at virksomhederne er kommet stærkere gennem en årrække præget af store udsving i priser, leverancer og markeder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- Vi ser i øjeblikket færre konkurser, fordi mange virksomheder i det tekniske erhvervsliv har været dygtige til at lægge deres forretning om i tide og finde fodfæste i en virkelighed, der flytter sig hurtigt. Desværre er truslerne langt fra forbi med priserne på energi og materialer, der stiger, leverancerne er usikre, og markederne er svære at læse, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Rammevilkår og arbejdskraft
Udviklingen går i den rigtige retning i alle landets regioner. Særligt i Hovedstaden, på Sjælland og i Midtjylland ligger både konkurser og jobtab tydeligt under det niveau, som har præget de seneste år.
- Virksomhederne har været igennem nogle hårde år, og det er flot, at så mange står solidt i dag. Men hvis vi skal holde fast i udviklingen, kræver det, at vi får skåret ned på den dokumentation og kontrol, der i dag stjæler tid fra driften, og at virksomhederne kan få de faglærte medarbejdere, de har brug for. Det kan fx ske ved, at seniorer får bedre mulighed for at blive længere i job, siger underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


