Hempel Fonden

Ny ejer overtager Molslaboratoriet og styrker fokus på dyrevelfærd

15.4.2026 06:48:12 CEST | Hempel Fonden | Pressemeddelelse

Del

I dag overtager Hempel Fonden Molslaboratoriet som en del af fondens arbejde med at understøtte mere biodiversitet i Danmark.

Luftfoto af Molslaboratoriet ved solnedgang, med frodige grønne landskaber og bakker.
Molslaboratoriet er med sin lange forsknings- og undervisningstradition et af de mest undersøgte naturområder i Danmark – og samtidig et nationalt hotspot for biodiversitet. Foto: Jens Thorving Andersen

Med overtagelsen følger en klar ambition: at gøre Molslaboratoriet til en hub for naturgenopretning og give dyrevelfærd en meget høj prioritet for at vise, at helårsgræsning og god dyrevelfærd kan gå hånd i hånd.

Med overtagelsen igangsættes en ændret praksis i forvaltningen af dyr, hvor dyrevelfærd får en meget høj prioritet.

Vi vil markant styrke arbejdet med forskning, naturformidling og undervisning og samtidig arbejde for, at et nyt Molslaboratorium bliver en hub for viden om naturgenopretning med en lang række nationale og internationale aktiviteter. Med ejerskiftet følger også en ændret forvaltning af dyr, hvor dyrevelfærd bliver en meget høj prioritet. Vi vil vise, at god dyrevelfærd sagtens kan gå hånd i hånd med naturgenopretning og fremme af biodiversitet,” siger CEO i Hempel Fonden, Anders Holm.

Handling fra dag ét 

Den nye ejer lægger vægt på en tilgang, hvor der følges tæt op på dyrenes trivsel, og hvor der handles i tide. Der lanceres en handlingsplan for god dyrevelfærd på Molslaboratoriet, og der sættes allerede ind fra dag ét for at sikre, at alle dyr er eller hurtigst muligt bringes i en sundhedsmæssig forsvarlig tilstand.

“Med overtagelsen af Molslaboratoriet lancerer vi en handlingsplan for god dyrevelfærd med ni konkrete ændringer i forvaltningen, som bl.a. bygger på de mange gode erfaringer, vi har fra vores arbejde i Saksfjed Vildmark.

Vi har dog måtte overtage en række dyr, hvis sundhedstilstand vi er meget bekymrede for efter den helt ekstraordinære lange og kolde vinter, hvor den tidligere ejer tilsyneladende ikke har grebet ind i tide. Derfor igangsætter vi nu en akut handleplan for en række af de græssende dyr for at undgå, at de skal aflives.

Sammen med vores dyrlæge har vi vurderet, at der er behov for en særlig indsats med fodring i hvert fald de næste uger. Alle dyrene er desuden under skærpet dyrlægetilsyn.

Samtidig vil den banebrydende forskning og formidling naturligvis fortsætte og styrkes markant fremover. Vores mål er at understøtte mere biodiversitet i Danmark”, siger seniorbiolog i Hempel Fonden og chef for Vildmarken, Thor Hjarsen. 

De konkrete ændringer er samlet i en ny handlingsplan 

I handlingsplanen er der et markant styrket fokus på dyrevelfærd og en mere aktiv og systematisk forvaltning af dyrene. Dyrebestanden tilpasses løbende, så den balancerer med områdets naturlige fødegrundlag, samtidig med at fødegrundlaget øges gennem større arealer og tilstrækkelig fodring. Der vil blive fastlagt en maksimal bestandstæthed, og dermed et lavt græsningstryk, som skal sikre, at der som udgangspunkt er føde nok hele året.

Den nye ejer opprioriterer et tæt samarbejde med flere dyrlæger. Dyrlægerne vil få en central rolle i forvaltningen af dyrebestanden, blandt andet i forhold til behandling af sygdom og skader.

Da det kan skade dyrene at blive fodret uautoriseret, vil den nye ejer have fokus på håndhævelse af forbuddet mod dette. Samlet skal ændringerne sikre, at høj dyrevelfærd går hånd i hånd med naturgenopretning og øget biodiversitet.

Et markant styrket Molslaboratorium

Med overtagelsen igangsættes arbejdet med at gøre Molslaboratoriet til en hub for naturgenopretning og styrke indsatsen inden for forskning, formidling samt undervisning. I de kommende måneder vil følgende initiativer blive igangsat:

  • Forskning – nyt samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet om forskningsaktiviteter.
  • Undervisning – markant styrkelse af feltbaseret biologiundervisning for forventeligt 1.500 kommende biologer og naturforvaltere.
  • Skolesamarbejder – alle landets skoler får mulighed for at komme gratis i vildmarkerne og lære om naturen.
  • Internationale konferencer – der inviteres til en stor international konference i 2027.
  • Evidens – førende forskere udarbejder en hvidbog med overblik over eksisterende konsensus og evidens for effektiv naturgenopretning – og identificerer områder, hvor der er behov for mere forskning og afprøvning.
  • Bygninger – renoveres og moderniseres for at kunne huse flere studerende, forskere og eksperter fra ind- og udland.

 Fakta 

  • I alt har Hempel Fonden tre vildmarker og nu også Molslaboratoriet.  
  • De tre vildmarker er Saksfjed Vildmark, Asnæs Vildmark og Nørholm Vildmark, som  repræsenterer vidt forskellige naturtyper, hvor der i de kommende år bliver forsket i og afprøvet forskellige metoder til naturgenopretning, der kan skaleres til andre områder i Danmark. 
  • Se handlingsplanen for Molslaboratoriet her

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hest i græs omgivet af sneklædte planter.
Heste og kvæg er en del af naturgenopretningen på Molslaboratoriet. Naturgenopretning og dyrevelfærd skal gå hånd i hånd.
Foto: Jens Thorving Andersen
Download
Luftfoto af Molslaboratoriet ved solnedgang, med frodige grønne landskaber og bakker.
Molslaboratoriet er med sin lange forsknings- og undervisningstradition et af de mest undersøgte naturområder i Danmark – og samtidig et nationalt hotspot for biodiversitet.
Foto: Jens Thorving Andersen
Download
Enge med vilde blomster og varieret vegetation i solskin.
Variation i landskabet er vigtigt for at give plads til biodiversitet.
Foto: Jens Thorvinge Andersen
Download
Kommabredpande sommerfugl sidder på hvid blomst på Molslaboratoriet.
Kommabredpande sommerfugl på Molslaboratoriet, hvor over 4.000 arter er registreret – svarende til mere end 10 % af alle arter, der er observeret i Danmark.
Foto: Jens Thorving Andersen
Download
Billedet viser en mand med skæg, briller og en skjorte med logoet "Hempel Fonden", stående i et udendørs, naturagtigt miljø.
Seniorbiolog i Hempel Fonden og chef for Vildmarken, Thor Hjarsen.
Foto: Lars Hestbæk/Hempel Fonden
Download
Billede af en person, der står udenfor på en mark og bærer en T-shirt med Hempel Fonden logo.
CEO i Hempel Fonden, Anders Holm
Foto: Lars Hestbæk/Hempel Fonden
Download
Fire personer står udenfor ved en pick-up truck med "Saksfjed Vildmark" logo. En person bruger kikkert.
Forskningssamarbejder med universiteter ude i vildmarkerne skal give ny viden, der kan skaleres ud til flere områder i Danmark. Forskningen i Molslaboratoriet fortsætter og styrkes yderligere. På fotoet er fra venstre: Lilla Lovász, Postdoc ved Institut for Biologi, Århus Universitet, CEO i Hempel Fonden, Anders Holm, Seniorbiolog og chef for Vildmarken, Thor Hjarsen og Naturforvalter i Hempel Fonden, Frederik Josefsen.
Foto: Lars Hestbæk/Hempel Fonden
Download

Links

Vildmarken

I Vildmarken arbejdes der for at etablere noget af Danmarks vigtigste nye natur og skabe en platform for ny viden, udvikling af best practice samt formidling om naturgenopretning.

Det er Hempel Fonden, der driver initiativet og ejer de tre nye vildmarker i Danmark samt nu også Molslaboratoriet.

Vildmarkens målsætning er at samle forskere, studerende og praktikere for at finde svar på, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene, når vi omlægger blandt andet landbrug til vild natur.

Initiativet skal dermed understøtte den udvikling, der i Danmark er igangsat med Den Grønne Trepartsaftale, samt finde veje til, hvordan Danmark kan opfylde internationale og forpligtende aftaler for biodiversitet i regi af EU og FN.

Hempel Fonden

Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond, der er etableret i 1948 i Danmark.  

Fonden er majoritetsejer af Hempel Koncernen og udøver filantropisk arbejde i Danmark og internationalt inden for både biodiversitet, uddannelse og sociale initiativer.  

Følg pressemeddelelser fra Hempel Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hempel Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye