Hærværk mod spildevandsbrønd: Hold dig fra vandet i Apotekerengen
14.4.2026 17:29:25 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Efter hærværk og udslip fra en spildevandsbrønd ved Nørre Bjert i Kolding frarådes færdsel i søen og to vandløb i Apotekerengen.

”Vi har vendt sagen med Styrelsen for Patientsikkerhed og herfra lyder anbefalingen, at folk skal undgå at gå ud i vandet eller på anden måde komme i kontakt med det. Hvis man lufter hund, gælder den samme anbefaling for hunden. Spildevandsbakterier kan give diarre, hvis man indtager vandet,” oplyser Sanne Munk, afdelingsleder for Miljø og Klima ved Kolding Kommune.
Forureningen blev standset af Blue Kolding i søndags, en time efter selskabet første gang hørte om udslippet. Selskabets foreløbige undersøgelser har vist, at der er tale om hærværk mod brønden, som står i noget krat ved Bygmarken i Nørre Bjert.
Et tungt dæksel er blevet fjernet, og brønden er efterfølgende blevet fyldt med træ og grene, som har tilstoppet den. Da vandet ikke har kunnet løbe gennem brønden på grund af hærværket, er det i stedet løbet ovenud.
Miljøvagten blev tilkaldt søndag aften. På det tidspunkt havde BlueKolding rekvireret en slamsuger, som fik fjernet det træ, der var smidt i brønden og dermed sat en stopper for udslippet.
”I morgen sætter vi skilte op i Apotekerengen, og vi får taget prøver af vandet i søen for at undersøge, om det indeholder sundhedsskadelige mængder af spildevandsbakterier. Svaret på prøven forventer vi at modtage sidst på ugen. Herefter melder vi ud, om der er behov for fortsat at undgå kontakt med vandet,” oplyser Sanne Munk.
Der var ingen døde fisk eller andre tegn på forurening i det vandløb, som grøften løber ud i, og heller ikke i søen på Apotekervænget.
Ring 112
Ved du, hvad du skal gøre, hvis du opdager overløb af spildevand? Det er vigtigt, at alle tegn på forurening – herunder overløb af spildevand - indberettes med det samme. Den korrekte måde er at ringe 112. Herefter bliver beredskabet sendt ud for at besigtige hændelsen. Hvis der er behov for det, bliver den fælleskommunale miljøvagt tilkaldt.
På siden Miljøvagten kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du bliver opmærksom på forurening, og hvad der herefter sker.
Om Apotekerengen
På OplevKolding kan du læse meget mere om Apotekerengen, som byder på smuk, bynær natur..
Kontakter
Sanne MunkAfdelingsleder Miljø og KlimaKolding Kommune
Tlf:21 18 36 93sando@kolding.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
Hjertezone har skabt tryghed på skolevej5.5.2026 14:02:25 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever på Sdr. Vang Skole i Kolding går eller cykler til skole efter et forsøg, hvor adgangen for biler er begrænset omkring skolen på hverdagsmorgener. Erfaringerne er så gode, at politikerne nu har besluttet at gøre den såkaldte hjertezone permanent i en lettere justeret udgave.
Tættere samarbejde omkring vejarbejdet på E455.5.2026 13:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune skruer nu op for samarbejdet med Vejdirektoratet: Nye ugentlige møder skal afbøde de trafikale udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

