Royal Run: Gå en kulturel mil i Randers centrum
15.4.2026 06:25:00 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Kulturhuset i Randers melder sig nu ind i kampen for fællesskab og form op til Royal Run i Randers. Med en kulturel rute i Randers centrum kan man både opnå stemplet for en mil og de eftertragtede sidste 400 meter til det maraton-scoreboard, man kan hente på Randers Kommunes hjemmeside.

Som optakt til årets største fællesskabende sportsbegivenhed i Randers kan man løbe eller gå distancen for et maraton via et smukt udvalg af ruter i Randers Kommune. Hver rute måler en mil, og man skal bruge 26 af dem plus 400 meter for at have tilbagelagt de 42,195 kilometer, der udgør et maraton.
Man kan finde ruterne på Randers Kommunes hjemmeside, og blandt dem er en kulturel rute i Randers centrum, der primært består af en tur rundt på alle etager i Kulturhuset, hvor man finder Hovedbiblioteket, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum.
”Det er tilladt at blive distraheret af litteratur, kultur og kunst undervejs på ruten. Det er også tilladt at blive fristet af menukortet i Kulturcaféen på første sal og tage en velfortjent pause i Grønnegården. Det er dog ikke tilladt at løbe indenfor i Kulturhuset,” siger Anja Tofthøj Warrer, bibliotekschef i Randers Kommune.
Hvis man vil undgå trapper på ruten, kan man beundre Bar Roma lidt fra afstand neden for trappen, og man kan tage elevatoren til alle etager i Kulturhuset. Springer man over trapperne på ruten, kan man tage en tur ekstra omkring Kulturhuset og stadig opnå en kulturel mil.
De sidste 400 meter kan man opnå ved at gå en tur rundt om Kulturhuset og derefter tage en rundtur på en valgfri etage i Kulturhuset.
Bar Roma tur/retur
Den kulturelle mil i Randers starter ved skulpturen Bar Roma på trappen ved toppen af Østervold. Herfra går man mod Kulturhuset forbi Den Jyske Hingst ned mod fontænen af Cronhammar, hvor man drejer til venstre ad Stemannsgade.
Så går man en tur rundt om Kulturhuset, hvor man kan beundre det brutalistiske byggeri fra 1960’erne, der blev bygget på den gamle tekniske skole – en smuk bygning fra 1890’erne, hvis facade vender mod Østervold.
Efter turen omkring bygningen går man ind ad hovedindgangen på Stemannsgade 2. Man starter med en rundtur i Hovedbiblioteket omkring den gamle atriumgård, der nu er lukket af en glaspyramide til stor glæde for brugerne af Randers Bibliotek.
Herefter går man en tur på første sal, hvor man finder Museum Østjylland. Her kommer du helt tæt på Randers' historie fra de første stenalderjægeres indtog området for over 13.000 år siden, til byen blev industriby og storkommune i slutningen af det 20. århundrede.
Så går turen videre til anden sal og Randers Kunstmuseum, som er et af landets ældste kunstmuseer med en enestående samling af dansk kunst af international kvalitet. Til sidst går man tilbage til Bar Roma, hvor man kan beundre både statuen og udsigten over byen. Det royale stempel kan man selvfølgelig få, inden man forlader Kulturhuset.
Kontakter
Marie Have QvistJournalist og SoMe-ansvarlig
Tlf:+45 87 10 68 34mhq@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Eftermiddagssang på Hovedbiblioteket: Mig og maj18.5.2026 14:02:01 CEST | Pressemeddelelse
De lyse nætter lokker, og vi kan drømme os væk til de bøgelyse øer, når Randers Bibliotek inviterer til fællessang i maj 2026.
Optakt til festival: Hvem kan gro den vildeste solsikke?8.5.2026 09:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer til Solsikkefestival i september 2026, hvor de usynlige udfordringer bag solsikkesnoren er i fokus. Som optakt til festivalen kan man deltage i en konkurrence om at gro den vildeste solsikke. Man kan få gratis solsikkefrø på Randers Bibliotek og i No. 17.
Bogcafé om populær genre: Kærlighed, magi og stærke heltinder5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du vild med drager, begær og episke fortællinger? Kom til en inspirerende aften med fokus på den populære romantasy-genre – et mix af romantik og fantasy.
Oplev fællesskabet for unge, der har brug for en anden vej4.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
”Godt du kom” er et tilbud for unge mellem 15 og 25 år, som har svært ved at være en del af det etablerede uddannelsessystem. Nu tilbyder Randers Bibliotek mulighed for at blive en del af fællesskabet – helt uden visitation.
Nyt på Randers Bibliotek: Bogcafé om sjove bøger27.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Trænger du til et pusterum med smil og gode læseoplevelser? Kom til en munter bogcafé med fokus på sjove, skæve og finurlige bøger på Hovedbiblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum