Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig
15.4.2026 09:00:00 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.

Hjemløse københavnere, der har levet på gaden eller på herberger, har ofte få eller slet ingen personlige ejendele med sig, når de får nøglerne til deres nye hjem.
Socialforvaltningen satte derfor sidste år gang i et pilotprojekt, hvor hjemløse københavnere, som er på vej i eller for nylig er flyttet i egen bolig, kan få hjælp til at indrette et mere personligt hjem med for eksempel genbrugsmøbler, elektronik, tæpper og ting til køkkenskufferne.
Nu har partierne bag budgetaftalen 2026 fundet i alt 1,1 millioner kroner, så Socialforvaltningen kan sikre, at ”Genskabet” lever videre i samarbejde med en civilsamfundsorganisation.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) siger:
”Når tidligere hjemløse københavnere får deres egen bolig, så er det altid en glædelig begivenhed. Men et sæt nøgler og en seng er bare aldrig nok til at skabe et hjem. Der er brug for hjælp til at gøre fire kolde vægge til et sted, som føles personligt og hyggeligt. Vi har set, hvordan ”Genskabet” er lykkedes med at hjælpe tidligere hjemløse med at indrette et hjem, der passer til dem og deres behov. Det er skønt, når det lykkes at skabe nogle rammer, som føles personlige og giver ro. Det er præcis den slags værdige og konstruktive initiativer, vi har brug for flere af.”
”Genskabet” skal blandt andet bidrage til at undgå, at tidligere hjemløse opgiver deres lejlighed for igen at bo på gaden eller et herberg. På den måde bliver ”Genskabet” et positivt supplement til Socialforvaltningens øvrige Housing First-indsatser, som går ud på, at flere hjemløse skal i egen bolig.
”Genskabet” er udsprunget af en lignende indsats i Socialforvaltningen målrettet sårbare børnefamilier, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Her har sårbare børnefamilier siden 2024 haft adgang til for eksempel genbrugsmøbler, men også tøj, legetøj og elektronik.
Hvad er "Genskabet"?
Genskabet er et gratis varehus for sårbare københavnere, som mangler inventar og andet til deres hjem. Målgruppen er blandt andet hjemløse på vej i egen bolig, som modtager bostøtte eller lignende indsatser i regi af Housing First-tilgangen, hvor første skridt er at komme i egen bolig kombineret med social støtte.
Nøgleord
Kontakter
Socialforvaltningens pressetelefon
Tlf:23 25 66 53Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
Socialudvalget giver julestøtte til 63 organisationer3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år støtte til julearrangementer for sårbare københavnere.
14,1 millioner kroner til frivillige kræfter på socialområdet i København9.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune midler til frivilligt socialt arbejde. I 2026 bliver i alt 14,1 millioner kroner fordelt mellem 197 forskellige frivillige projekter.
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum