Forunderlige værker af Nikoline Liv Andersen i ny udstilling på Designmuseum Danmark
17.4.2026 09:39:55 CEST | Designmuseum Danmark | Pressemeddelelse
Til maj venter en udstilling på Designmuseum Danmark, der viser helt nye værker skabt af den anerkendte tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen. Her kan publikum træde indenfor i et sanseligt landskab, hvor drømme og fortællinger om liv og død væves sammen i spektakulære, broderede værker, der går i dialog med designmuseets righoldige samling.

Med nål, tråd og tidskrævende teknikker undersøger Nikoline Liv Andersen i udstillingen Det evige Smil forgængeligheden, det moderne moderskab og livets omskiftelige faser: fra forelskelse og frugtbarhed til den første spire, til efterår og det uundgåelige forfald. Gennem fantasifulde fortællinger forvandles disse erfaringer til fabulerende, broderede billeder, hvor naturen altid er nærværende. For i Nikoline Liv Andersens univers er mennesket uløseligt forbundet med naturen – også selvom vi, ifølge kunstneren, har tendens til at glemme det i vores moderne tilværelse.
Nye værker skabt til udstillingen
Alle værkerne af Nikoline Liv Andersen er skabt særligt til udstillingen på designmuseet. De senere år har kunstneren bevæget sig fra det tætte, fladedækkende broderi mod et mere antydet, sart og transparent udtryk. Lag på lag af tekstiler, optiske effekter og gennemsigtige flader lader det syede og det malede flyde sammen og inviterer beskueren til at opleve værkerne fra flere sider. Nikoline Liv Andersens værker er på én gang en hyldest til håndværket og en sanselig refleksion over livets cyklus.
Til udstillingen har Nikoline Liv Andersen udvalgt en række genstande fra designmuseets samling, som er i tematisk slægtskab med hendes værker, og som her bliver del af en ny fortælling på tværs af tid, sted og materialer. Publikum kan blandt andet opleve værker af Jean René Gauguin, J.F. Willumsen og Mette Vangsgaard.
Om kunstneren
Nikoline Liv Andersen (f. 1979) er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole. Under sin uddannelse var hun praktikant hos John Galliano og blev internationalt kendt, da hun i 2015 designede kostumer til den islandske sanger Björk. Senere arbejdede hun for modehuset Fendi under Karl Lagerfeld med både prêt-à-porter og haute couture. Nikoline Liv Andersens praksis befinder sig i krydsfeltet mellem design og kunst, men bevæger sig i stigende grad mod den frie kunst.
Nikoline Liv Andersen: Det evige Smil kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 1. maj til den 27. september 2026.
Nikoline Liv Andersen: Det evige Smil er støttet af Jørgen Kryger og Anni Ammitzbølls Fond.
Nikoline Liv Andersens værker er støttet af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Beckett-Fonden og Statens Værksteder for Kunst.
Journalister som ønsker at anmelde Nikoline Liv Andersen: Det evige Smil kan henvende sig til presseansvarlig Lea Bolvig: lbo@designmuseum.dk
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder













Links
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
To nye udstillinger med japansk fortegn åbner på designmuseet i februar15.1.2026 11:37:13 CET | Pressemeddelelse
Til februar venter der en stor oplevelse for alle design- og Japan-interesserede på Designmuseum Danmark: JAPAN MODERN POSTER viser de ypperste eksempler på japansk grafisk design – fra efterkrigstiden til i dag – gennem flere end 100 plakater, og samtidig viser museet en mindre udstilling med sjældent viste træsnit af den berømte japanske kunstner Katsushika Hokusai, der levede fra 1760 til 1849.
Prisvindende tegnestue i ny LABORATORIUM-udstilling på designmuseet18.12.2025 11:04:42 CET | Pressemeddelelse
I starten af det nye år åbner Designmuseum Danmark den tredje udstilling i serien LABORATORIUM, som tager publikum med helt ind i ’det kreative maskinrum’ hos en designer eller kunsthåndværker. I denne udstilling kan den besøgende komme helt tæt på designprocessen bag udvalgte møbler af den velrenommerede tegnestue Foersom & Hiort-Lorenzen, der samtidig med udstillingens åbning hædres med Designrådets Ærespris 2026.
Stærkt program for 2026 på Designmuseum Danmark25.11.2025 09:33:16 CET | Pressemeddelelse
Det nye udstillingsår på Designmuseum Danmark byder blandt andet på ikoniske plakater fra Japan, fabelagtige værker af tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen og en stor særudstilling med Henrik Vibskov – en af Danmarks mest markante skikkelser inden for samtidsdesign, mode og kunst.
Nyt talkshow på designmuseet om vores forhold til tøj10.11.2025 09:56:29 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af november inviterer Designmuseum Danmark for første gang indenfor til Det store stofskifte – et nyt talkshow-format, hvor lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi Else Skjold og professor og ekspert i antikkens tekstiler på Københavns Universitet, Marie Louise Bech Nosch, sammen med udvalgte gæster taler om vores forhold til tøj med humor, indsigt og perspektiv.
Ny udstillingsrække åbner med anerkendt designers banebrydende totaldesign i ståltråd4.6.2025 12:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Netop som årets designfestival ’3daysofdesign’ skydes i gang, åbner den første udstilling i en ny udstillingsrække på Designmuseum Danmark om, hvordan design bliver til under titlen LABORATORIUM. Den første designer, som indtager det nye format, er den prisvindende industriel- og møbeldesigner Anders Hermansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum