Genbrugsbutik fylder 20 år: “Vi bliver ved så længe, vi kan”
15.4.2026 08:07:47 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Lis Sørensen og Else Laursen har været frivillige i Blå Kors’ genbrugsbutik i Silkeborg gennem to årtier og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig.

Blå Kors Genbrug på Holmbladsvej i Silkeborg fylder 20 år. Bag butikken står en stor gruppe frivillige, som gennem årene har skabt et sted med fællesskab og mening.
Blandt dem er Lis Sørensen på 82 år og Else Laursen på 83 år, som begge valgte at blive frivillige, da de trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
“Jeg er blevet hængende lige siden. Det er ikke til at forstå, at der er gået så mange år. Vi bliver ved, så længe vi kan. Det nytter ikke at sætte sig hjem og trille tommelfingre,” siger Lis Sørensen.
For Else Laursen begyndte det med en nabo og et enkelt spørgsmål.
“Jeg havde en nabo, der var frivillig i Blå Kors, og da jeg gik på efterløn, spurgte hun, om jeg ville med. Så tænkte jeg, hvorfor ikke, og så startede jeg nærmest fra den ene dag til den anden,” fortæller hun.
Blå Kors har haft genbrugsbutik i Silkeborg i en årrække. Den første butik lå på Viborgvej, før den senere flyttede til Holmbladsvej. I dag er butikken en velfungerende genbrugsbutik med mange kunder og et stort frivilligfællesskab.
“Det er en superflot butik, vi har i Silkeborg, og derfor er der også altid mange, der kigger forbi. Der skal lyde en stor tak til vores kunder, men en endnu større tak til de næsten 60 frivillige. Uden dem ingen butik,” siger Mette Swartz Andersen, som er funktions- og områdeleder for Blå Kors Genbrug i Silkeborg.
Et fællesskab, der bærer
For Else Laursen er det ikke kun opgaverne i butikken, der betyder noget, men i høj grad også de kollegaer og venner, hun har fået.
“Jeg glæder mig faktisk til at komme afsted om tirsdagen. Der er altid en god atmosfære, og man bliver taget godt imod,” siger hun.
Selvom alderen kan mærkes, er det gode fællesskab med til at gøre det muligt at blive ved.
“Jeg går med stok nu, men der er altid nogen, der hjælper, hvis der er noget, jeg ikke kan. Vi hjælper hinanden, og det er jo også det, fællesskabet kan,” siger Else Laursen.
Blå Kors Genbrug i Silkeborg har gennem årene været med til at samle midler til Blå Kors’ sociale arbejde, som hjælper børn, unge og voksne i udsatte livspositioner – blandt andet gennem botilbud, familienetværk og terapi til børn og unge, der vokser op med alkohol- og misbrug i hjemmet.
For både Else Laursen og Lis Sørensen er det vigtigt, at deres frivillige arbejde rækker ud over butikken.
“Det betyder meget for os, at det, vi laver her, er med til at hjælpe andre,” siger Else Laursen.
På landsplan har Blå Kors Genbrug over 2.200 frivillige, der driver mere end 50 genbrugsbutikker og en webshop.
Kontakter
Anette HelligsøPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

