Flere politifolk sygemelder sig på grund af det psykiske arbejdsmiljø
14.4.2026 09:07:29 CEST | Politiforbundet | Pressemeddelelse
Et stigende antal politifolk har sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø, viser ny trivselsundersøgelse. Dybt alarmerende, lyder det fra Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet.

7,1 procent af de politiansatte i dansk politi har i løbet af de seneste to år meldt sig syge som følge af det psykiske arbejdsmiljø. Det er 18 procent flere end for to år siden.
- Det er dybt alarmerende, at flere og flere politifolk melder sig syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Der er rigeligt med risikofaktorer i politijobbet, men at det psykiske arbejdsmiljø også får politifolk ned med nakken, får alarmklokkerne til at bimle og bamle. Man skal simpelthen ikke blive syg af at gå på arbejde, siger formand for Politiforbundet Heino Kegel og uddyber:
- Når medarbejdere i politiet bliver sygemeldt på grund af det psykiske arbejdsmiljø, er der ofte tale om en kombination af højt arbejdspres, alvorlige sager og en hverdag, hvor mange har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når vagten er slut.
Ikke alene risikerer politifolk at blive syge af at gå på arbejde. Mange har også svært ved at slippe arbejdet, når de har fri. Faktisk svarer 41 procent, at arbejdet påvirker dem negativt, så de har svært ved at slippe det, når de har fri.
- Det bekymrer os, at mange kolleger har svært ved at slippe arbejdet efter fyraften – og særligt at det påvirker dem negativt. Der kan også sagtens være mørketal, så tallet i virkeligheden er endnu højere. Så der er virkelig brug for, at det psykiske arbejdsmiljø prioriteres langt højere i dansk politi, lyder det fra Heino Kegel.
FAKTA: Det viser trivselsundersøgelsen
- 7,1 procent svarer, at de i løbet af de seneste to år har haft sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø. For to år siden var det seks procent, hvilket betyder, at tallet er steget med 18,3 procent.
- 41 procent svarer, at deres arbejde påvirker dem negativt, så de har svært ved at slippe det.
- 16.401 ansatte i politiet er inviteret til at svare.
- 13.586 ansatte i politiet har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 82,8 procent.
(Kilde: politi.dk)
Øvrige henvendelser til journalist Anne Nyhus Haurum anh@politiforbundet.dk og telefon 21943659.
Kontakter
Heino KegelForbundsformand
Tlf:+45 61 15 55 25mail@politiforbundet.dkOm Politiforbindet
Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd – fra politielev og til chefpolitiinspektør. Vi er et markant forbund, som sætter klare aftryk i debatter om tryghed, velfærd, retssikkerhed og demokrati. Vi har indflydelse på politiets arbejdsvilkår, uddannelse, arbejdstid, udstyr og lønforhold. Det er vores opgave at passe på politiet, så politiet kan passe på resten af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Politiforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Politiforbundet
Alarmcentraler mister deres faglige fundament: - Det kan koste liv9.4.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Politiets alarmcentraler er i færd med at blive ressortoverdraget til Beredskabsstyrelsen, men tempoet og måden, det sker på, er under al kritik og forringer fagligheden og robustheden. I yderste konsekvens kan det koste liv. Sådan lyder advarslen fra medarbejdere på alarmcentralerne. Politiforbundet mener, at ressortoverdragelsen bør rulles tilbage.
Politiforbundet tilfreds med aftale for politiet: - Vi har sat vigtige aftryk4.12.2025 13:35:51 CET | Pressemeddelelse
En ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed er nu indgået mellem regeringen og en række politiske partier. – Det er en god aftale med markante forbedringer og investeringer i politiet og med klare aftryk fra Politiforbundet, lyder det fra en tilfreds forbundsformand.
Politifolkenes øverste tillidsvalgte tager fire år mere på posten23.5.2025 16:17:18 CEST | Pressemeddelelse
På Politiforbundets 75. ordinære kongres blev den siddende formand, Heino Kegel, genvalgt til posten. Bedre uddannelse og en fagforening, der følger med tiden, var blandt mærkesagerne. Næstformand Michael Bergmann Møller blev ligeledes genvalgt.
PTSD-ramte politifolk har brug for bedre vilkår30.1.2025 08:44:58 CET | Pressemeddelelse
Ingen bør blive syge af at gå på arbejde. Men langt de fleste politifolk udsættes løbende for risikofyldte arbejdsopgaver og hændelser, der kan være traumatiserende og give PTSD eller andre belastningsreaktioner. Politiforbundet har længe efterlyst bedre hjælp til de politifolk, der på grund af deres arbejde for staten rammes psykisk. Derfor glæder det forbundet, at der nu er kommet politisk bevågenhed om emnet, som skal behandles i Folketinget.
Politiforbundet: Hjælp til PTSD-ramte politifolk bør ikke afhænge af geografi.18.11.2024 07:11:00 CET | Pressemeddelelse
Har man fået PTSD som følge af sit højrisikojob i staten, kan man se frem til langt bedre behandlingsmuligheder, hvis sygdommen har sin rod i en udsendelse, frem for hvis den er opstået i Danmark. Det er hverken logisk eller retfærdigt, mener Politiforbundet, der ønsker bedre hjælp til PTSD-ramte politifolk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum