AKF

Ejendomsbranchen samler sig om danskernes boligliv på Folkemødet

14.4.2026 09:00:00 CEST | AKF | Pressemeddelelse

Del

I kølvandet på en politisk sæson, hvor bolig, ulighed mellem land og by og klimainvesteringer igen er rykket op på dagsordenen, går ejendomsbranchen ind i debatten på årets Folkemøde.

Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen Anders Beier

For tredje år i træk samles 23 aktører fra branchen om initiativet ”Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen”, når de fredag den 12. juni indtager skonnerten Johanne i Allinge Havn med en hel dag dedikeret til danskernes boligliv.

Under overskriften ”Et boligliv i balance” sætter dagen fokus på nogle af de spørgsmål, der i stigende grad deler både politikere og danskere: Hvem har reelt adgang til boligmarkedet? Kan man blive ved med at bo i provinsen? Og hvem skal betale, når boliger skal klimasikres?

”Boligspørgsmålet er blevet et af de steder, hvor de store samfundsdiskussioner mødes – fra ulighed og livskvalitet til klima og økonomi. Derfor er det afgørende, at vi som branche deltager i den brede debat og ikke kun taler internt, men også lytter og bliver udfordret,” lyder det fra initiativets partnere.

Et boligmarked under pres

Debatterne tager fat i et boligmarked, der opleves som stadig sværere at få adgang til – særligt i de større byer. Her diskuteres, hvordan der kan skabes plads til både udvikling, flere boligtyper og boliger, der er til at betale, uden at skubbe nogen ud.

Samtidig rettes blikket mod en af de mere oversete ubalancer: livet uden for de store byer. For selvom mange danskere trives i provinsen, følger investeringerne ikke med. Spørgsmålet er, om det skyldes økonomiske realiteter eller vanetænkning i både finanssektor og samfund.

Klimaregningen og de svære prioriteringer

Den grønne omstilling sætter også boligmarkedet under pres. Klimasikring, renovering og bæredygtigt byggeri kræver massive investeringer, men regningen er langt fra afklaret. På Vandkantsscenen stilles derfor det politisk følsomme spørgsmål: Skal boligejere, investorer eller fællesskabet betale, når boliger mister værdi eller skal sikres mod klimaforandringer? Og hvor går grænsen for det fælles ansvar?

Boligen som ramme for livskvalitet og ensomhed

Ud over de økonomiske og politiske diskussioner sætter dagen også fokus på boligens betydning for livskvalitet, trivsel og fællesskab.

Fra ensomhedens voksende udbredelse til spørgsmålet om, hvorvidt fællesskaber kan planlægges og bygges, inviteres både eksperter og personlige stemmer ind i debatten. I en mere selvransagende debat udfordres danskernes boligdrømme: Har vi i virkeligheden brug for så mange kvadratmeter, eller står vores livsstil i vejen for en mere bæredygtig udvikling?

En rød tråd gennem dagen

Som noget nyt vil alle debatter blive modereret af samfundsdebattør Anne Sophia Hermansen, der skal binde dagens diskussioner sammen og sikre, at de store spørgsmål følges til dørs på tværs af temaer.

Bag initiativet står i år 23 virksomheder og organisationer fra hele ejendomsbranchen, herunder 3XN, AKF, BIG, BLOXHUB, BO-VEST, Bruun & Hjejle, By & Havn, Copenhagen Windows, Cushman & Wakefield | RED, Danielsen Architecture, Dansk Facilities Management, Domea.dk, EjendomDanmark, Freja Ejendomme, Jeudan, Link Arkitekter, Newsec, PensionDanmark, PKA Ejendomme, Rambøll, Realkredit Danmark, Skel.dk og Urban Partners.

Ambitionen med branchens deltagelse er den samme som de foregående år: at åbne branchen og tage aktiv del i de samtaler, der former nutidens og fremtidens boligliv.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
AKF
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
AKF
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Anders Beier
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
AKF
Download
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen
AKF
Download
Partnerlogoer
Partnerlogoer
Download
Partnerlogoer
Partnerlogoer
Download

Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen

Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen er et fælles initiativ, hvor 23 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at skabe debat og dialog på Folkemødet i Allinge. Initiativet samler virksomheder og organisationer på tværs af værdikæden – fra bygherrer, investorer og rådgivere til arkitekter og driftsaktører.

Ambitionen er at åbne branchen op og bidrage aktivt til samfundsdebatten om danskernes boligliv. Gennem debatter og samtaler sætter initiativet fokus på de vilkår, udfordringer og muligheder, der præger udviklingen af fremtidens boliger og byer – fra adgang til boligmarkedet og livskvalitet til bæredygtighed og fællesskab.

Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen blev første gang afholdt i 2024 og er i dag et tilbagevendende samlingspunkt for dialog mellem branchen, politikere og borgere på Folkemødet.

Følg pressemeddelelser fra AKF

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AKF

Fra bank til hotel: Panoptikon skifter hænder21.10.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i AKF’s strategiske satsning på et blomstrende hotelmarked har AKF sammen med sine aktionærer og den danskejede hotelkæde Comwell Hotels indgået aftale med Arbejdernes Landsbank om køb af den ikoniske Panoptikon-bygning på Vesterbrogade 5 i København. Ambitionen er at transformere den historiske ejendom med respekt for arkitekturen og nutidens behov til moderne hotel for både danske og internationale gæster.

AKF, Sampension og Comwell Hotels bliver fælles ejere af markant hotelejendom i hjertet af Odense22.5.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

AKF, Sampension og Comwell Hotels har i fællesskab købt ejendommen, hvor Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham har til huse - centralt i Odense. Med investeringen styrker parterne deres allerede tætte samarbejde og udbygger en fælles portefølje af attraktive hotelejendomme. Købet afspejler desuden en fælles ambition om at investere i strategisk beliggende ejendomme med et solidt driftsgrundlag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye