Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer
13.4.2026 14:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.

Da arbejdet med at udvide motorvejen blev meldt ud, forventede Vejdirektoratet en begrænset ekstra rejsetid set i lyset af de i forvejen lange køer på strækningen. I praksis viser det sig dog, at forsinkelserne i perioder har været større end antaget.
”Vi forstår godt, at det er frustrerende for trafikanterne at holde i kø i længere tid. Det er også derfor, at vi løbende følger trafikken tæt og justerer, hvor det er muligt,” siger projektchef i Vejdirektoratet, Mette Vikjær.
Motorvejen ved Kolding er i forvejen en af landets mest trafikerede, og med et omfattende vejarbejde er kapaciteten ekstra presset. Det giver øget risiko for kø – særligt i myldretiden.
Vejdirektoratet følger trafikken tæt og justerer løbende. Blandt andet bliver skiltningen justeret, så det bliver tydeligere for trafikanterne, hvordan de skal placere sig på motorvejen i god tid. Formålet er at skabe et mere jævnt trafikflow og reducere opbremsninger.
”Vi forventer, at trafikken vil glide lidt bedre, efterhånden som justeringerne implementeres, og trafikanterne vænner sig til forholdene. Men kapaciteten på strækningen er presset, og der er ikke nogen hurtig løsning. Det betyder, at det under vejarbejdet bliver mere besværligt, før det bliver bedre,” siger Mette Vikjær.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at følge den aktuelle trafikinformation.
Nøgleord
Kontakter
Mette Menne VikjærProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt13.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Motorvej E20 spærres kortvarigt ved Odense V natten til den 14. april13.4.2026 12:09:09 CEST | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres kortvarigt i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> tirsdag den 14. april 2026 klokken 01:00 til 01:30.
Sydlig til- og frakørsel ved Nørre Aaby åbner i slutningen af april13.4.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner til- og frakørsel <57> Nørre Aaby på den sydlige side af E20 Fynske Motorvej i forbindelse med arbejdet med den nye jernbane under motorvejen og Assensvej.
Aalborgvej ved Løvel skal have ny asfalt9.4.2026 13:50:59 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalten på Aalborgvej ved Løvel. Arbejdet varer cirka en måned og udføres i aften- og nattetimerne for at genere trafikken mindst muligt.
Rute 8 i Saksborg får ny asfalt9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. april begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 8 i Saksborg. Arbejdet forventes at vare omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


