
Nocla sætter retning for danske fødevarer – nu som certificeret B Corp
14.4.2026 08:10:00 CEST | Nocla A/S | Pressemeddelelse
Den blot to år gamle fødevarevirksomhed Nocla er blevet B Corp-certificeret og skriver sig dermed ind i et globalt fællesskab af virksomheder, der bruger forretning som en drivkraft for positiv forandring.

B Corp-certificeringen markerer et vigtigt skridt for Nocla i arbejdet med at skabe større gennemsigtighed og træffe ansvarlige valg i et fødevaresystem under stigende pres fra klima, råvaretilgængelighed, ultraprocessering og krav om transparens.
Dokumenteret ansvarlighed i hele forretningen
B Corp vurderer virksomheders samlede aftryk på tværs af ledelse, medarbejdere, samfund, miljø og kunder og stiller høje krav til dokumentation og løbende forbedringer. Samtidig forpligter B Corps sig juridisk til at tage hensyn til mere end økonomisk afkast alene.
For at opnå certificeringen skal virksomheder score mindst 80 ud af 200 point i en omfattende, uafhængig vurdering – og dokumentere hvert eneste svar. Nocla opnåede 106 point, hvilket placerer virksomheden i den øverste tredjedel af nyligt certificerede virksomheder på verdensplan.
“Vi startede Nocla, fordi vi tror på, at de bedste danske økologiske korn og bælgfrugter kan skabe naturlig smag i langt større skala. Fermentering er vores redskab – og vores B Corp-certificering er beviset på, at vi holder os selv ansvarlige hele vejen rundt. Ikke bare på produktet, men på alt det, der ligger bag,” fortæller Morten Rastad, founder og Head of Fermentation i Nocla.
Nocla bliver med certificeringen en del af et B Corp-fællesskab med 193 virksomheder i Norden og flere tusinde globalt.
Et fødevaresystem, der kræver nye valg
Stigende krav til ressourceforbrug og råvarevalg presser fødevarebranchen til at tænke anderledes. Samtidig efterspørges løsninger, der kombinerer smag, funktion og ansvarlighed.
Nocla arbejder for flere danske økologiske råvarer, mindre unødvendig kemi og mere gennemsigtighed.
“For os handler det ikke om at være perfekte. Det handler om at gøre tingene lidt bedre, end da vi overtog dem, og blive ved med at udvikle os derfra. Det kræver også, at vi er åbne omkring de valg og prioriteringer, der ligger bag,” siger Morten Ammentorp Nielsen, CEO i Nocla.
Fælles benchmark for ansvarlighed
For Nocla er B Corp et værktøj til at udvikle forretningen. Certificeringen måler virksomheder op mod en fælles ramme, der gør det muligt for kunder og samarbejdspartnere at sammenligne og stille krav.
Ambitionen er at bidrage til en udvikling, hvor grøn velsmag og funktionelle ingredienser får en mere central rolle i fremtidens fødevarer.
”B Corp giver os adgang til et fællesskab af ligesindede virksomheder, der oprigtigt ønsker at ændre den måde, forretninger drives på. Det forpligter os til at være transparente om de valg, der præger moderne fødevareproduktion, og til konstant at forbedre os – i samspil med andre, der går den samme vej. For os handler det om at oversætte det til løsninger, der faktisk rykker noget i fødevaresystemet,” siger Morten Ammentorp Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Morten Ammentorp NielsenCEO - Nocla
Tlf:+45 40 57 75 40morten.ammentorp@nocla.bioBilleder
Links
Om Nocla
Nocla blev grundlagt i 2024 og skaber næste generation af naturlige smagsgivere og ingredienser med fokus på danske økologiske korn og bælgfrugter, lavt klimaaftryk og korte ingredienslister uden tilsætningsstoffer. Virksomheden leverer innovative løsninger til fødevareproducenter og professionelle køkkener i Danmark, Tyskland og Norden. I 2026 opnåede Nocla B Corpcertificeringen med 106 point og er dermed en af de yngste virksomheder i Norden med denne certificering.
Følg pressemeddelelser fra Nocla A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

