Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Københavns Kommune afsætter flere penge til at hjælpe sociale udsatte om aftenen og i weekenden

17.4.2026 09:04:25 CEST | Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse

Del

Ny aftale på Københavns Rådhus sikrer længere åbningstider i stofindtagelsesrum på Sundholm og weekendåbent på værestedet Café Dugnad i Kødbyen.

Partierne bag overførselssagen - det såkaldte minibudget - i Københavns Kommune er enige om at styrke indsatsen for nogle af byens mest udsatte borgere. Som en del af aftalen sikres det, at stofindtagelsesrum og væresteder for socialt udsatte, i højere grad er åbent om aftenen og i weekenden.

Aftalepartierne i Københavns Borgerrepræsentation afsætter sammen med staten 3,1 mio. kr. i 2026 og 5,2 mio. kr. årlig i 2027-2029 til at udvide åbningstiden i stofindtagelsesrummet på Sundholm fra kl. 10-17, så det fremadrettet har åbent til kl. 23.00. Udvidelsen af åbningstiden i stofindtagelsesrummet skal blandt andet bidrage til at reducere risikoen for overdoser og skabe bedre kontakt til sundheds- og socialfaglige tilbud. Samtidig skal den øgede tilstedeværelse i aftentimerne bidrage til større tryghed i lokalområdet.

Udover udvidelsen af åbningstiden i stofindtagelsesrummet på Sundholm, så er aftalepartierne enige om at afsætte et ekstra driftstilskud i 2026, så værestedet Café Dugnad kan holde åbent i weekenderne. Med weekendåbent i Café Dugnad får brugerne et stabilt og trygt sted at opholde sig alle ugens dage. Caféen fungerer som et lavtærskeltilbud med blandt andet mad, rådgivning og kontakt til relevante tilbud, og spiller en vigtig rolle i indsatsen for at skabe alternativer til livet på gaden.

Tiltagene skal gøre hjælpen mere tilgængelig for borgere med stofbrug og andre sociale udfordringer. Særligt i tidsrum, hvor behovet er stort, men tilbuddene uden for ”normal” arbejdstid i dag er begrænsede.

“Vi ved, at problemerne ikke holder weekend eller stopper klokken 17. Derfor er det afgørende, at hjælpen heller ikke gør det. Med overførselssagen sikrer vi en mere sammenhængende og værdig indsats for nogle af de mest udsatte borgere i København,” siger Joanne Bywater, medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune for Liberal Alliance.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye