Benjamin Hav inviterer hele Danmark til folkefest i Parken i 2027
14.4.2026 07:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Benjamin Hav og Familien har de seneste år brudt rammerne for, hvad en koncert er. Lørdag den 3. juli 2027 løfter de endnu en gang barren for galskaben og inviterer Danmark til en kæmpe folkefest på landets nationalstadion. Koncerten bliver Benjamin Hav & Familiens største til dato og markerer en ny milepæl for et af landets stærkeste og mest originale livenavne. Billetsalget starter fredag kl. 10.00!

Om at skulle spille sin første koncert i Parken udtaler Benjamin Hav:
“Jeg er en Østerbro dreng. Parken Stadion er et sted jeg er kommet mange gange i mit liv. Det bliver kæmpe stort for mig og mit band at træde op på den største scene i Danmark. Jeg ved det bliver en fantastisk koncert! Lyden bliver fantastisk. Lyset bliver fantastisk. Jeg bliver fantastisk. Jeg ved så ikke helt med bandet... Men jeg bliver fantastisk! Og gæsterne.. Prøv lige at tænke på gæsterne! Måske kommer Søs Egelind. Måske kommer Thomas Helmig. Og Nikolaj Lie Kaas og Rasmus Seebach. Måske vi genopliver Dirch Passer! Det kunne sagtens ske! Men jeg kan ikke love noget. Men jeg lover at det bliver den bedste koncert i Danmarkshistorien. Det lover jeg med statsgaranti!”
Benjamin Hav forener som musiker hiphop, pop og kunstnerisk performance i et dansabelt, legende og intelligent univers. Med sine skarpe tekster, humor og en markant visuel identitet udfordrer og udvider han grænserne for dansk popmusik. Han er sammen med sit band Familien, blevet anerkendt som et af de mest ambitiøse live acts i Danmark – og er kendt for koncerter, der er uforudsigelige, dragende og samtidig musikalsk fremragende. Nu samler Benjamin Hav og Familien for første gang hele sit publikum under samme tag.
“Jeg elsker jo hele Danmark. Hver og en. Når vi samles til min koncert, så håber jeg at vi kan genopdage hinanden. Se hvor meget vi ligner hinanden selvom vi ikke ligner hinanden. Vi skal både have røde pølser og kebab. Egon Olsen og Kim Larsen. Vi spiller for jer allesammen! Vi genopfinder hele Danmark sammen! H.C. Andersen varmer op! Læser et eventyr for børnene! Og der er shots!”, uddyber Benjamin Hav.
“Frelseren: Benjamin Hav er Danmarks redning”
Benjamin Hav har høstet et utal af stjerner og roser for sine unikke liveoptrædener med Familien. Gaffa tildelte 5 stjerner til en ”Bullshitter af guds nåde…” for hans optræden på Grøn i 2023. Ekstra Bladet og Politiken roste Benjamin Hav & Familiens koncert i Royal Arena i 2023 med 5 stjerner, hvor sidstnævnte erklærede, at ”Det er svært at få øje på en større entertainer i dansk showbiz lige nu.” Efter koncerten på Northside forrige år roste Soundvenue det ”… uhyre velspillende band med herlige blæsere”, mens Jyllands-Posten highlightede Benjamin Havs evne til at balancere på ”kanten af kaos” med ordene ”Benjamin Hav syntes konstant at bevæge sig på kanten af kaos, men samtidig var han i total kontrol, på intet tidspunkt var han i nærheden af at miste publikums opmærksomhed”. I efteråret 2025 blev han kaldt “Frelseren: Benjamin Hav er Danmarks redning” af Ekstra Bladet, der gav den udsolgte koncert i Royal Arena 5 stjerner.
I sommeren 2027 er Benjamin Hav & Familien klar til at tage liveoplevelsen til nye højder, når de indtager Danmarks nationalarena Parken for første gang lørdag den 3. juli. Med sig på scenen i Parken har Benjamin Hav sit trofaste band, Familien, bestående af Emil Falk (Guitar), Birk Nevel (Percussion), Kristoffer Sjelberg (Trommer), Bastian Sjelberg (Bas), Viggo Jensen (Keys), Troels Mørkenborg (Danser/Kor/Blæser) og Torben Jensen (Danser/Kor/Blæser).
Billetterne bliver sat i salg fredag den 17. april kl. 10.00 på https://www.ticketmaster.dk
BILLETINFORMATION
Priser
- Ståplads PLU: 595 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Ståplads (Goldel Circle): 710 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL1: 710 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 595 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 495 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL4: 395 kr. + 45 kr. billetgebyr
- Kørestolsbillet PL2: 595 kr. + 55 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Fredag 17. april kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Bemærk at kørestolsbillet også kan købes online via ticketmaster.dk
- Live Nation Presale: Torsdag 16. april kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
- Mastercard Presale: Onsdag 15. april til fredag 17. april kl. 10.00.
Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music - Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 8 billetter pr. køb
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt:
Picasa Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
For akkreditering: Heidi Degn, heidi@livenation.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Liam St. John på Hotel Cecil i 2026!13.4.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev sammensmeltende soul, country og rock med Liam St. John på Hotel Cecil den 15. juni 2026!
Fra Dublin til Pumpehuset: The Scratch spiller 9. December13.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det irske firemandsband The Scratch spiller i Pumpehuset den 9. december 2026. Med deres særlige blanding af akustisk og elektrisk lyd, folk og metal, og et ry for intense livekoncerter, er der lagt op til en aften, hvor alt kan ske. Med sig har fantastisk DUG som support!
NOAH KAHAN: THE GREAT DIVIDE TOUR I ROYAL ARENA LØRDAG 28. NOVEMBER 20269.4.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NOAH KAHAN ANNONCERER THE GREAT DIVIDE WORLD TOUR med internationale datoer i Australien, New Zealand, Storbritannien og Europa til efteråret
OPLEV CHARLOTTE WESSELS & THE OBSESSION I PUMPEHUSET I 20278.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. februar 2027 spiller Charlotte Wessels i Pumpehuset sammen med sit band The Obsession. Med ny musik på vej og et stærkt bagkatalog inviterer hun til en koncert, hvor personlige fortællinger og stærke sange er i centrum. Melissa Bonny åbner aftenen som special guest.
Declan Welsh & The Decadent West klar til Beta8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. oktober 2026 kan publikum i København opleve Declan Welsh & The Decadent West i Beta, når den Glasgow-baserede gruppe lægger vejen forbi som del af deres europæiske tour.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
