Forbrugsfleksibilitet er nøglen til at genvinde Danmarks grønne førerposition

Dansk energipolitik har i årtier handlet om at bygge flere vindmøller, mere solenergi og mere elnet. Det har vi gjort med stor succes. I dag kommer mere end 80 procent af Danmarks strøm fra vedvarende energi, og vores stabile, grønne energiforsyning har gjort os til et foretrukket land for internationale virksomheder med brug for netop det.

Men hvis ikke vi handler, risikerer vores succes at blive vores akilleshæl.

For mens vi producerer mere grøn strøm end nogensinde før, kommer vi fortsat tættere på en situation, hvor vi ikke kan levere den, når og hvor der er brug for den, fordi vi ikke længere har kapacitet på det elnet, der skal transportere strømmen ud til forbrugerne. Udfordringen understreges af, at kun en femtedel af vores energiforbrug i dag kommer fra el. Det bliver meget mere fremover.

Dermed risikerer vi at sætte vores egen grønne førerposition over styr, siger Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP Foundation.

"Vi har brugt årtier på at bygge en grøn energiforsyning, som resten af verden ser op til. Men nu er den manglende kapacitet på vores elnet ved at blive en af de største barrierer for den grønne omstilling og erhvervsudviklingen i store dele af Danmark,” siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

”Det er hverken realistisk eller samfundsøkonomisk meningsfuldt alene at fokusere på at udbygge vores elnet. Vi er nødt til at tænke klogere," siger Charlotte Jepsen.

CIP Foundations analyser viser i en ny rapport, at et mere fleksibelt elforbrug – hvor husholdninger og virksomheder flytter og udjævner deres forbrug til tidspunkter, hvor belastningen af nettet er mindst – bør være en central del af løsningen. 

Et fleksibelt elforbrug til gavn for alle

I øjeblikket er elnettet under hårdt pres, fordi udbygningen er utilstrækkelig og forsinket, hvilket blokerer for, at flere virksomheder og energiprojekter kan få stabil adgang til elektricitet. Derudover har elektrificeringen af bilparken betydet, at mange elbiler lader samtidigt, når strømmen er billig, hvilket fører til langt større spidsbelastninger af elnettet end vi har set tidligere.

Men i stedet for blot at udbygge elnettet ved at lægge tykkere kabler i jorden, bør man ifølge CIP Foundation omstille sig til et mere fleksibelt elforbrug. Alternativet er, at vi vil se flere lokale nedbrud på elnettet, og at vi ikke kan få tilsluttet de virksomheder og projekter, der ligger i kø til elnettet.

Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics kan øget forbrugsfleksibilitet reducere det samlede investeringsbehov i elnettet med 15 - 20 mia. kr. frem mod 2035. Dertil vil risikoen for nedbrud mindskes betydeligt, samtidigt med, at der vil blive skabt plads til at elektrificere endnu flere dele af samfundet og erhvervslivet til gavn for både økonomi og klima.

CIP Foundations beregninger viser, at en almindelig husstand med elbil og solceller kan spare op til 11.000 kr. årligt ved at flytte elforbruget til de billigste timer og herudover tjene mellem 6.000 og 18.000 kr. ved at stille sin fleksibilitet til rådighed i det såkaldte systemydelsesmarked. Og da det hele sker digitalt, mister forbrugerne ingen komfort i hverdagen.

"Det grundlæggende princip bør være enkelt for både husholdninger og virksomheder: Du betaler mere, hvis du belaster nettet ekstraordinært, og du belønnes, hvis du er fleksibel og hjælper nettet. Det skaber de rette incitamenter for både husholdninger og virksomheder," siger Eva Berneke, bestyrelsesmedlem i CIP Foundation, og fortsætter:

”Et mere fleksibelt elforbrug er forudsætningen for den fortsatte elektrificering af samfundet, og Danmark kun ligger på en 23. plads i Europa.”

Fortsat mange barrierer

Selvom de tekniske muligheder for at oplade elbiler og styre varmepumper fleksibelt er til stede, mangler forbrugerne at tage hensyn til elnettet, for vi kan ikke alle bruge løs på samme tid.

CIP Foundation peger på, at der i øjeblikket ikke eksisterer de rette økonomiske incitamenter til at aflaste nettet i de mest kritiske timer, fordi de nuværende tariffer afregner forbrugerne for, hvor meget strøm de bruger – ikke for hvordan de bruger den. Det giver ikke de rette incitamenter til at aflaste nettet i de mest kritiske timer.

Derfor anbefaler rapporten konkret tariffer, der belønner dem, der spreder forbruget, og sender en ekstra regning til dem, der bruger løs i spidsbelastningsperioderne. Det indebærer, at kunderne betaler mere for det forbrug, der ligger på tidspunkter, hvor elnettet er presset på kapaciteten, og får rabat, hvis de accepterer, at netselskaberne kan nedregulere deres træk på elnettet inden for aftalte rammer. Tarifferne skal designes, så almindelige husholdninger, ikke belaster unødigt økonomisk.

Kort sagt: man betaler ekstra for kapacitet og belastning af nettet og belønnes for fleksibel adfærd.

Det er Green Power Denmark, der på vegne af netselskaberne udvikler nye tariffer og netprodukter, og Forsyningstilsynet, der godkender dem. Rapporten anbefaler, at en kommende regering initierer en aktiv dialog med netselskaberne om at fremskynde denne proces, og at Forsyningstilsynet tildeles en mere aktiv rolle i at sikre en hurtig godkendelse.

"I vores rapport har vi kortlagt potentialerne og identificeret barriererne, og nu lægger vi en række løsninger frem. Der mangler politisk pres og samarbejde på tværs af aktører i elsektoren. En omstilling til et mere fleksibelt elforbrug er ikke nemt, men det er i samfundets bedste interesse. Vi håber, at denne rapport kan gøre det lettere at tage de nødvendige beslutninger," forklarer Charlotte Jepsen.