Fyns Politi er tilstede ved flere skoler i Odense
10.4.2026 12:21:23 CEST | Fyns Politi
Fredag morgen indløb der trusler mod i alt 10 skoler i Odense kommune.
Truslerne kom på mail og indeholdt trusler om bomber og skyderi.
Mailen var underskrevet af en navngiven person, som vi hurtigt fik anholdt. Vedkommende bliver snarest løsladt igen og mistænkes umiddelbart ikke for at have været involveret i truslerne.
Fyns Politis hypotese er, at nogen forsøger at miskreditere den nu løsladte.
Vi efterforsker nu videre for at finde rette afsender.
10.4.2026 10:57:03 CEST | Fyns Politi
I forbindelse med trusler mod flere skoler i Odense fortsætter efterforskningen.
Vores tryghedsskabende patruljer er fortsat synligt tilstede i nærheden af skolerne, men det er vores vurdering, at der umiddelbart ikke er nogen fare på færde.
Derfor kan forældre også roligt hente deres børn, når skoledagen er omme, så hverdagen kan fortsætte som vanligt.
Vi melder mere ud, når vi kan.
10.4.2026 09:03:16 CEST | Fyns Politi
Fyns Politi er her til morgen tilstede ved flere skoler i Odense grundet trusler mod skolerne. Truslerne blev sendt på mail. Vi har anholdt den formodede afsender af truslerne, og vedkommende er nu i vores varetægt og skal afhøres. Vores patruljer er tilstede ved skolerne i tryghedsskabende øjemed og der er god samarbejde med skolerne, hvor hverdagen fortsætter som altid. Der er umiddelbart ingen grund til bekymring
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Fyns Politi
Tak for hjælpen til sag i Svendborg!10.8.2026 09:19:24 CEST | Myndighedsmeddelelse
I fredags bad vi offentligheden om hjælp til at få kontakt til et vidne til en voldssag sket i Svendborg, hvor to unge drenge var forurettede. Efter at efterlysningen blev bragt i medierne har vi fået kontkat til vidnet. Vi takker mange gange for hjælpen og aflyser efterlysningen. https://politi.dk/fyns-politi/nyhedsliste/efterlyser-vidne/2026/08/07
Brand i ejendom ved Vindegade7.8.2026 12:13:47 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politiet er færdige med arbejdet på stedet, og der skulle være åben for trafikken i området igen. Efterforskningen pågår nu, og det kan ikke udelukkes at branden er påsat. Det er dog for tidligt at konkludere på for nuværende.
MTV E20 Østgående mellem afk. 47 og 46.5.8.2026 10:07:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Uheld med lastbil som spærer nødsporet og 1. vognbane. Ingen tilskadekomne. Beredskab på stedet. 1 spor farbart.
Eftersøgning i Millinge5.8.2026 04:55:50 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vores hundepatrulje har kl. 04.46 fundet manden i god behold i nærområdet. Manden overgives til plejepersonalet, og vi forlader snarligt området.
Redningsaktion i Odense4.8.2026 23:03:21 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har nu skabt fysisk kontakt til personen, og han er i sundhedsvæsnets varetægt. Vi kommer til at åbne op for Vindegade inden længe. Vi har ikke yderligere. Vagtchefen
