Nye initiativer skal gøre det lettere at bygge flere boliger i København
10.4.2026 07:30:00 CEST | Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Københavns Kommune tager nu flere vigtige skridt for at gøre det lettere og hurtigere at bygge flere boliger i byen.

I forbindelse med dette års overførselssag i Københavns Kommune, har partierne bag aftalen (Ø, SF, S, C, RV, V, LA, Å og O) afsat midler til en række nye initiativer, der skal reducere sagsbehandlingstider og gøre det muligt at bygge flere boliger.
Der er afsat 1,9 mio. kr. til en analyse, der skal afdække, hvordan villa- og parcelhusområder kan udvikles og fortættes, så der kan skabes plads til flere boliger i den eksisterende by.
For at nedbringe de lange sagsbehandlingstider for nye lokalplaner afsættes der 7,4 mio. kr. til at reducere ventelisten og sikre stabil drift. Derudover afsættes der 0,6 mio. kr. i 2026 og 2027 til en ekstern analyse af kommunens lokalplansproces, som parallelt med kommunens eget arbejde skal bidrage til kortere sagsbehandlingstider fremover.
Der afsættes også 1,3 mio. kr. til at styrke brugerfeedback på byggesagsbehandlingen med henblik på at minimere unødige administrative forsinkelser, så det ikke er kommunens processer, der bremser byggeriet af nye boliger.
Fælles for indsatserne er, at de skal sætte skub i boligbyggeriet i København. Ifølge Københavns Kommunes boligredegørelse forventes byen frem mod 2060 at vokse med knap 113.000 nye borgere svarende til 77.000 nye familier. Samtidig er der et efterslæb i byggeriet, da antallet af familier siden 2008 er steget med 89.000, mens der kun er opført 53.000 nye boliger i samme periode.
”Vi har længe haft brug for et større fokus på at få bygget flere boliger i København. Vi skal ikke kun udvikle nye bydele, men også skabe plads til flere boliger i områder, hvor der i dag er bygget for lidt. Samtidig er det afgørende, at det bliver lettere og hurtigere at gå fra idé til byggeri med mere smidige og forudsigelige processer. Boligkrisen løses ikke med flere regler, men med flere boliger. De her initiativer peger i den rigtige retning. Nu handler det om at føre dem ud i livet,” siger Alexander Ryle (LA), gruppeformand for Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation.
“I dag tager det i gennemsnit over tre år at få en lokalplan igennem i København. Det betyder at nye boliger bliver forsinket eller slet ikke bliver til noget. Midt i en boligkrise er det ikke bare uholdbart. Det er uansvarligt. Alt for længe har langsom og tung sagsbehandling fået lov til at bremse udviklingen. Det går ud over helt almindelige københavnere, der ikke kan finde en bolig. Derfor er jeg glad for, at vi nu får friske øjne udefra på de træge processer. Der er brug for et opgør med bureaukratiet, så vi kan få ryddet op, skåret unødvendige led væk og sat tempo på boligbyggeriet.“ Siger Signe Bøgevald Nielsen (LA), medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Kontakter
Alexander RyleGruppeformandLiberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 30 92 47 20Alexander_Ryle@kk.dkSigne Bøgevald NielsenLiberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30 92 47 21Signe_Bogevald@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Liberal Alliances gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Liberal Alliance vil genindføre forbud mod overnatning i Københavns parker18.8.2026 10:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter problemer med en teltlejr ved Havneholmen Metrostation i juli måned vil Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation genindføre det tidligere forbud mod overnatning i Københavns parker og grønne områder.
Forslag i Københavns Borgerrepræsentation om beskyttelse af jødiske københavnere og københavnere med israelsk ophav risikerer at blive taget af dagsordenen18.8.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Et forslag i Københavns Borgerrepræsentation fra Liberal Alliance om at sikre hurtigere behandling af anmeldelser om trusler og dødstrusler mod jødiske københavnere og københavnere med israelsk ophav risikerer ikke at komme til afstemning. Økonomiforvaltningen vurderer, at forslaget ikke er et kommunalt anliggende og anbefaler derfor, at det afvises fra dagsordenen.
Liberal Alliance vil gøre København klar til selvkørende biler24.6.2026 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliance foreslår, at Københavns Kommune gør sig klar til selvkørende biler og afprøver de anvendelser, hvor teknologien har størst potentiale til at skabe værdi for kommunen og borgerne.
Nyt forslag på Københavns Rådhus skal undersøge mere fleksibel pasning for børnefamilier23.6.2026 13:02:30 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliance vil give københavnske familier mulighed for at vælge pasning færre end fem dage om ugen og betale mindre end for en almindelig fuldtidsplads.
Nyt forslag fra Liberal Alliance vil sende flere kommunale opgaver i udbud17.6.2026 09:39:04 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune ligger nummer 79 ud af landets 98 kommuner, når det gælder konkurrenceudsættelse. Nu vil Liberal Alliance sammen med Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti sætte konkrete mål for, at flere af kommunens opgaver bliver sendt i udbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum