100 millioner kroner på vej til de mindste: Københavnske daginstitutioner får penge til at ansætte flere voksne
10.4.2026 07:01:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Der er 100 millioner kroner på vej til de københavnske daginstitutioner. Det betyder, at der fra sommer blandt andet er penge til at ansætte op mod 293 nye pædagoger eller andet pædagogisk personale.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet at bruge 100 millioner kroner på at hæve kvaliteten i de københavnske daginstitutioner.
De 81 millioner kroner skal gå til at ansætte pædagoger eller andet pædagogisk personale for at sikre, at kommunen fortsat lever op til de fastsatte minimumsnormeringer, når de pædagogiske ledere ikke længere tæller med i opgørelsen. Pengene svarer til 293 pædagogstillinger.
- En af de vigtigste prioriteter for mig er, at vi har tilstrækkeligt med voksne rundt om vores børn. Derfor er jeg meget glad for, at byens daginstitutioner kan begynde at ansætte mere personale. Det kan bidrage til, at vi har flere voksne i ydertimerne. Jeg er meget opsat på, at vi i daginstitutionerne kan levere en høj pædagogisk kvalitet uanset tidspunktet på dagen, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative.
De resterende 19 millioner kroner til daginstitutioner kommer til at gå til rekruttering, forbedring af lege- og læringsmiljøer, pædagogiske aktiviteter og rengøring.
Bag aftalen om de 100 millioner kroner til at hæve kvaliteten i daginstitutioner står Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti. De blev forhandlet på plads fredag som en del af Overførselssagen 2025-2026, der også er kendt som “det lille budget”.
FAKTA - I alt 254,8 mio. kr. til byens børn og unge
Det er ikke kun de mindste børn, som bliver tilgodeset i Overførselssagen. Samlet får børne- og ungeområdet i København 254,8 millioner kroner.
De går blandt andet til
- 26,5 millioner kroner til udvidelse af Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby.
- 24,3 millioner kroner til udearealer og legeplads ved Vigerslev Allé Skole.
- 19,2 millioner kroner til Håndværk/Design-lokale og skolebibliotek på Peder Lykke Skolen.
- 8,4 millioner kroner til supplerende planlægningsbevilling til specialskole i Ørestad samt idrætshal.
- 1,4 millioner kroner til teaterbilletter til alle byens børn.
- 1,0 million af til eksterne læringsforløb, hvor byens børn enten kan besøge eller får eksterne læringsforløb af Det Dansk Jødiske Museum.
Dertil er der andre initiativer for samlet 74 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børneborgmester til nye københavnske skoleforældre: ”Velkommen i Danmarks bedste folkeskole”10.8.2026 15:08:50 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge begynder flere tusinde nye børn på de københavnske skoler. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager byder de mange nye børn og deres forældre velkommen til, hvad han kalder et “superattraktivt folkeskoletilbud”.
Københavnerskole køber bøger som aldrig før4.8.2026 11:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Når klokken ringer ind til et nyt skoleår, står skolebiblioteket på Den Classenske Legatskole klar med rekordmange nye bøger. Et politisk millionbeløb har sat fart i bogindkøbene på Københavns skoler.
Borgmester til nye lærer- og pædagogstuderende: Stort tillykke med et vigtigt uddannelsesvalg – vi har brug for jer og gør os umage for at skabe de bedste arbejdspladser til jer28.7.2026 13:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, glæder sig over årets optag på lærer- og pædagoguddannelserne og lover stærke faglige rammer og høj kvalitet til de mange kommende lærere og pædagoger i København.
Københavnske sundhedsplejersker sættes fri til at bruge deres faglighed16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en ny ydelsesprofil for Sundhedsplejen. Beslutningen markerer et opgør med faste faglige standarder til fordel for en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte families og det enkelte barns konkrete behov.
Klar køreplan frem mod 2030: Alle københavnske skoletoiletter skal være pæne og ordentlige9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle københavnske skoleelever skal have adgang til ordentlige, rene og velfungerende toiletforhold i løbet af skoledagen. Der er allerede sat 137,1 millioner kroner af til indsatsen, men for at nå i mål mangler der fortsat 321 millioner kroner frem mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum