100 millioner kroner på vej til de mindste: Københavnske daginstitutioner får penge til at ansætte flere voksne
10.4.2026 07:01:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Der er 100 millioner kroner på vej til de københavnske daginstitutioner. Det betyder, at der fra sommer blandt andet er penge til at ansætte op mod 293 nye pædagoger eller andet pædagogisk personale.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet at bruge 100 millioner kroner på at hæve kvaliteten i de københavnske daginstitutioner.
De 81 millioner kroner skal gå til at ansætte pædagoger eller andet pædagogisk personale for at sikre, at kommunen fortsat lever op til de fastsatte minimumsnormeringer, når de pædagogiske ledere ikke længere tæller med i opgørelsen. Pengene svarer til 293 pædagogstillinger.
- En af de vigtigste prioriteter for mig er, at vi har tilstrækkeligt med voksne rundt om vores børn. Derfor er jeg meget glad for, at byens daginstitutioner kan begynde at ansætte mere personale. Det kan bidrage til, at vi har flere voksne i ydertimerne. Jeg er meget opsat på, at vi i daginstitutionerne kan levere en høj pædagogisk kvalitet uanset tidspunktet på dagen, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative.
De resterende 19 millioner kroner til daginstitutioner kommer til at gå til rekruttering, forbedring af lege- og læringsmiljøer, pædagogiske aktiviteter og rengøring.
Bag aftalen om de 100 millioner kroner til at hæve kvaliteten i daginstitutioner står Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti. De blev forhandlet på plads fredag som en del af Overførselssagen 2025-2026, der også er kendt som “det lille budget”.
FAKTA - I alt 254,8 mio. kr. til byens børn og unge
Det er ikke kun de mindste børn, som bliver tilgodeset i Overførselssagen. Samlet får børne- og ungeområdet i København 254,8 millioner kroner.
De går blandt andet til
- 26,5 millioner kroner til udvidelse af Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby.
- 24,3 millioner kroner til udearealer og legeplads ved Vigerslev Allé Skole.
- 19,2 millioner kroner til Håndværk/Design-lokale og skolebibliotek på Peder Lykke Skolen.
- 8,4 millioner kroner til supplerende planlægningsbevilling til specialskole i Ørestad samt idrætshal.
- 1,4 millioner kroner til teaterbilletter til alle byens børn.
- 1,0 million af til eksterne læringsforløb, hvor byens børn enten kan besøge eller får eksterne læringsforløb af Det Dansk Jødiske Museum.
Dertil er der andre initiativer for samlet 74 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavnske sundhedsplejersker sættes fri til at bruge deres faglighed16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en ny ydelsesprofil for Sundhedsplejen. Beslutningen markerer et opgør med faste faglige standarder til fordel for en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte families og det enkelte barns konkrete behov.
Klar køreplan frem mod 2030: Alle københavnske skoletoiletter skal være pæne og ordentlige9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle københavnske skoleelever skal have adgang til ordentlige, rene og velfungerende toiletforhold i løbet af skoledagen. Der er allerede sat 137,1 millioner kroner af til indsatsen, men for at nå i mål mangler der fortsat 321 millioner kroner frem mod 2030.
Ny strategi: Stærke fællesskaber skal sikre høj kvalitet for de københavnske børn og unge7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt børne- og ungdomsudvalg i Københavns Kommune har vedtaget en ny strategi ”Stærke børnefællesskaber i København” for perioden 2026-2029. Den angiver retningen for, hvordan der skal arbejdes med at løfte trivslen og styrke fagligheden i byens dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner.
Specialskolen i Ørestad har fået sit nye navn23.6.2026 10:27:20 CEST | Pressemeddelelse
“Skolen ved Himmelhøj” er navnet på Københavns nye specialskole i Ørestad. Skolen forventes at stå færdigbygget i 2031, men allerede nu bliver navnet taget i brug på skolens nuværende lokation. I fredags fejrede elever, forældre og medarbejdere det nye navn.
Alle københavnske dagtilbudsledere har været på lederuddannelse: Nu er kvaliteten steget “mærkbart”, siger forskere bag projektet18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
168 københavnske dagtilbudsledere har netop færdiggjort en lederuddannelse, som kommunen har udviklet sammen med forskere fra Aalborg Universitet. Resultaterne viser en ”mærkbar effekt” for børnene, siger forskerne bag, og vidner om et potentiale for ”hovedparten af daginstitutioner i Danmark”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum