Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”
11.4.2026 09:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.

Da to heldige danskere påskemandag delte 10 millioner kroner, var det 11. gang i år, at førstepræmiepuljen i Lotto blev udløst.
Og det er faktisk et usædvanligt stort tal, hvis man kigger 10 år tilbage i tiden. Og det har de naturligvis bemærket hos Danske Spil.
”Der er jo lige før, man går hen og bliver helt forpustet. Man kan roligt sige, at vores kunder er brandvarme for tiden,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Vundne førstepræmiepuljer i første kvartal:
2026: 10
2025: 3
2024: 5
2023: 6
2022: 4
2021: 4
2020: 7
2019: 9
2018: 3
2017: 7
Men faktisk er det ikke kun 2026, der har budt på mange vindere. Tendensen rækker nemlig endnu længere tilbage.
”Ja, der har godt nok været travlt i efterhånden mange måneder. Hvis vi ser på de seneste 25 trækninger, så er der faktisk vundet dobbelt så mange førstepræmier som normalt. Det sjove er, at vi ikke kan forklare tallet på nogen måde. Lotto er jo et lotteri, der i sin natur er helt tilfældig, så det er simpelthen, hvad det er: Et tilfælde,” fortæller Malene Mølgaard.
”Men selvom det er tilfældigt, så kan vi jo ikke lade være med at sidde herinde og heppe lidt på tallene. Med den fart, som 2026 har haft indtil videre, så tegner det til at blive et helt vildt år. De seneste par år er der gået lige under 20 førstepræmiepuljer om året i snit, men 2026 er jo allerede nået op på 11 med næsten ni måneder og rigtigt mange trækninger i Lotto tilbage,” siger hun.
Dermed ser 2026 ud til at blive de seneste 10 års bedste år for vindere af Lottos førstepræmie. Men, hvis man træder et enkelt skridt længere tilbage, så er billedet faktisk anderledes. For 2016 var nemlig endnu vildere. Dengang bød samtlige trækninger i første kvartal på en vundet førstepræmiepulje, og da året var forbi, var facit, at førstepræmien blev vundet i hele 38 af årets trækninger.
Årsagen dengang, som i dag: Den rene og skære tilfældighed.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum